Burgess og Kubrick er velbevaret i Aarhus Teaters “A Clockwork Orange”
Nathalie Mellbye har som Aarhus Teaters nye huskunstner skabt en god og ubehagelig version af kultklassikeren ”A Clockwork Orange”.
★★★★★☆
Ikke bare scenen, men hele rummet i Aarhus Teaters kælder er inddækket i sølvpapir med alskens tegninger med sort tusch. Det er som på indersiden af en offentlig toiletbås i omfang, men som byrumsgraffiti i udtryk.
Det bliver på den ene side en fortolkning af det tidsmæssigt udefinerbare undergrundsmiljø, som kultklassikeren ”A Clockwork Orange” foregår i. På den anden side bliver det en skildring af hovedpersonen Alex’ krøllede sind, hvor ord og moralbegreber flyder sammen med stoffer og ustyrlige drifter.
Det er scenograf Nathalie Mellbye, der har skabt det visuelle udtryk – en scenografi, man ikke bare kigger på, men går ind i. Det gjorde hun også, da hun på samme teater skabte scenografien til Sargun Oshanas opsætning af Goethes ”Den unge Werthers lidelser”. På den måde leder hun os ind i forestillingens sprog, allerede før vi har fundet vores pladser.
Nu er hun Aarhus Teaters nye huskunstner, og det må være i den anledning, at hun nu også påtager sig iscenesætterrollen. Og den opgave løser hun ganske fornuftigt, selv om det også kan mærkes, at hun først og fremmest er æstetiker.
Hendes idéer udspringer af scenebilleder, og så må det indimellem koste på troværdigheden. Når bare det ser fedt ud og sender den rette fortælling ud til publikum. Og dét gør det.
Punk og Beethoven
De rædselsvækkende scener fra Anthony Burgess’ roman (1962) og ikke mindst Stanley Kubricks film (1971) er velbevarede i Nathalie Mellbyes opsætning, uden at teaterversionen på nogen måde bliver en gentagelse af de forudgående værker. Dette er også takket være forfatter og dramatiker Bjørn Rasmussens ekstremt velformulerede nydramatisering, hvor volapyksproget spiller en afgørende rolle.
Centralt i denne version er også den musikalske tilstedeværelse af både hård punk, spillet af de medvirkende skuespillere, og ikoniske uddrag af blandt andre Ludwig van Beethoven og Carl Orff. Foruden de tre skuespillere medvirker også seks sangere fra Aarhus Teaters Kor, der skaber et helt særligt lydbillede på scenen.
Desværre bliver forestillingen aldrig rigtig uhyggelig eller skræmmende. Selv om det er ubehageligt, grusomt, ja indimellem decideret uudholdeligt at sætte sig ind i eller overvære, så sidder vi dog nogenlunde roligt og tilbagelænet i sæderne. Vi har som publikum ikke noget i klemme, og det skal vi da have i en fortælling som ”A Clockwork Orange”, der i høj grad handler om os. Vi burde ikke føle os for sikre.
Ikke desto mindre er det en vellykket opsætning og fortolkning, som yder både forlægget og teaterformatet retfærdighed.
“A Clockwork Orange” spiller på Aarhus Teater til den 19. maj 2021.
Efter roman af: Anthony Burgess | Dramatisering: Bjørn Rasmussen | Iscenesættelse og scenografi: Nathalie Mellbye | Medvirkende: Emil Prenter, Sofia Nolsøe, Lasse Steen og Aarhus Teaters Kor | Lysdesign: Kim Glud | Lyddesign: Mads Horsbøl | Produceret af: Aarhus Teater