Når Alzheimers Syndrom rammer ægteskabet

Henriette Katrine Lunds “Afbrudt samliv” kombinerer komedie og tragedie i en lunefuld fortælling om den altødelæggende Alzheimers-sygdom.

★★★★☆☆

Marianne sidder i sofaen, og hendes ansigt lyses op af tv-skærmen. Pludselig begynder vi at ane stønnelyde og slesk muzak fra fjernsynet. Snart går det op for os, at hun ser porno. Da Carsten, hendes ægtemand igennem 45 år, kommer hjem fra arbejde og finder hende som hypnotiseret af skærmen, bliver han temmelig forundret over filmvalget. Men situationen gentager sig dag efter dag, og efterhånden bliver pornoreplikkerne som en monoton baggrundsstøj i deres ægteskab.

Henriette Katrine Lund deltog i begyndelsen af året i dramatikerkonkurrencen Dramatisk Debut, som bliver afholdt årligt hos Vendsyssel Teater og Teater V. Hendes bidrag “Afbrudt samliv” blev valgt af både juryen og publikum som årets tekst. Derfor spiller den både i Hjørring og Valby i denne måned med Lisbeth Gajhede, Jørgen Bing og Christopher Læssø på scenen.

Det er en sød fortælling om et kærligt ægtepar, hvor sygdommen ikke bare påvirker den sygdomsramte eller den efterladte, men måske i endnu højere grad deres samliv. I begyndelsen er hun klar nok i hovedet til at huske, om de stadig har smør eller marmelade i køleskabet. Til sidst opdager hun knapt nok, at hendes mand sidder lige ved siden af hende i sofaen.

Og det er vidunderligt spillet af Lisbeth Gajhede, som skifter klokkeklart imellem de klare øjeblikke og den uendelige tomhed, når “klappen går ned”. Der er desuden en god portion humor i både manuskriptet og spillestilen, når hun eksempelvis modtager 11 kasser med dildoer, som hun havde glemt, at hun havde bestilt, og i smug gemmer én af dildoerne bag en pyntepude i sofaen.

Som ægtemanden Carsten udtrykker Jørgen Bing efterhånden mere og mere frustration og magtesløshed over, at Mariannes tilstand sådan forværres, mens han selv ser paralyseret til. Og vi genkender følelsen af at holde insisterende fast i det velkendte, mens vi mærker det smuldre imellem hænderne på os.

Det bliver desværre en temmelig monoton forestilling – ikke mindst i Kim Bjarkes iscenesættelse, der synes at spille lidt for meget på den samme tangent. Her savner vi variationer i både spillestil og spænding, så vi ikke går helt i stå i sæderne. Vi kommer heller ikke nok ind på livet af karaktererne hverken i manuskriptet eller iscenesættelsen, hvorfor vi heller ikke rigtigt får opbygget den medfølelse, vi kunne have drømt om.

Derfor fungerer “Afbrudt samliv” helt klart bedst på idéplan, men den er uden tvivl en kraftfuld omgang teater for dem, der har Alzheimers Syndrom inde på livet. Det mærker vi også iblandt publikum denne eftermiddag på Teater V, hvor flere måtte verfer tårer af kanden under forestillingen.