Line Knutzon og Rasmus Seebach har gjort “Askepot” relevant for vor tids unge

Herligt poppet og moderne gendigtning af Askepot-eventyret i “Askepot – The Musical”, der imponerer mere, end man har turdet håbe på.

★★★★★★

Okay, det lød som endnu en musicalkatastrofe, der ventede på at ske. Denne anmelder er kun lige ved at få rystet “Matador – The Musical”-fadæsen i Falkonersalen af sig, og nu kommer Lion Musicals og Live Nation så med en musicalversion af “Askepot”. Igen en kendt titel, der nærmest sælger sig selv, og med trækplastre som popstjernen Rasmus Seebach som hovedkomponist, youtuberen Rasmus Brohave som musicaldebutant og Stig Rossens annoncerede tilbagetrækning fra musicalscenen.

Men “Askepot – The Musical” overrasker aldeles positivt. Langt mere, end man turde håbe på. Og det er der grundlæggende én god grund til: Musicalen har kunstneriske ambitioner!

For det første er musicalen, hvad den lover at være. Den er poppet om en hals. Og få danske sangskrivere kan skrive popsange som Rasmus Seebach. Musikken er fængende og rytmisk stimulerende, og teksterne er tilgængelige og følelsesladede. Stærkt bakket op af Ankerstjerne og Andreas Sommer står Seebach altså bag en musikalsk oplevelse, man ikke kan slippe igen efter forestillingen. Det gælder både de store ballader, der virker på scenen såvel som på streaming, og det mere komiske indspark “Dak-dak, guten Tag, ich bin der Party Starter” i 90’er-trancestil.

For det andet er musicalens visuelle udtryk ubeskriveligt smuk. Det gælder både Benjamin la Cours overvældende scenografi og videodesign, der fortryller med krummelurer og fine detaljer, og Soeren Le Schmidts haute couture-kostumedesign, der både dramaturgisk og æstetisk passer fortrinligt til det moderne eventyr. Det hele er fornemt indpakket i Jeppe Lawaetz‘ lysdesign, der kombinerer sylespidse techno-laserlys med bløde strøg af farvelade.

Men vigtigst af alt har man gjort sig den umage – som burde være en selvfølge, men i virkeligheden er en sjældenhed – at hyre en ægte dramatiker til at skrive manuskriptet. Og Line Knutzon har med sin humoristiske og finurlige hjerne gjort Askepot-historien relevant og kontemporær. For hvor det gamle eventyr endte med prinsen og det halve kongerige, så handler Line Knutzons “Askepot” om selviscenesættelse og om at skrive sin egen historie (på godt og ondt).

På scenen løftes det hele af dygtige medvirkende. Johanne Milland imponerer som Askepot – der her hedder Ella – og indtager med naturlighed forestillingens krævende og betagende hovedrolle. Ved siden af hende er Pelle Emil Hebsgaard i sin måske sjoveste, bedst timede, bedst sungne og mest alsidige rolle hidtil, når han som 600 år gammel, nonbinær fe styrer Askepot igennem den velkendte fortælling. Makkerskabet imellem de to er eminent.

Stig Rossen er forestillingens legende, og hvis hans egne ord skal stå til troende, så bliver “Askepot – The Musical” afrundingen på hans musicalkarriere. Og sikken sortie han får her, hvor der er indlagt referencer i forestillingen til Melodi Grand Prix-hittet “Rock og rul” og hans hang til at holde toner i lang tid, som er blevet et slags kendetegn for ham. Ganske komiske og selvironiske små påhit, som ikke rummer andet end kærlige hilsner til Rossens fornemme karriere. Men det er også en Stig Rossen i absolut topform både vokalt, dramatisk og fysisk, vi ser på scenen, og denne anmelder kan derfor ikke rent acceptere, at der ikke kommer flere musicaloptrædender fra dén kant.

I det hele taget strutter forestillingen af dygtighed både i orkestret, i ensemblet og rundt om scenen, hvor det hele samler sig under kyndig ledelse af instruktør Thomas Agerholm og kapelmester Peter Düring.

Er Rasmus Brohave den dygtigste musicalperformer til rollen som prinsens tjener? Nej, åbenlyst ikke. Men han fylder rollen, der i virkeligheden er den eneste rigtige good guy i forestillingen, med charme og varme, og så giver det en spændende metafortælling, at den mest ægte af rollerne spilles af én, der netop har været med til at gøre selviscenesættelse til en profession i Danmark. Hvis dét er overvejelser, der har været med ved castingbordet, er det temmelig genialt.

Med andre ord er “Askepot – The Musical” en fornøjelse fra ende til anden, som både byder på kvalitet dramatisk og æstetisk, på aktualitet og på knasfin og mesterligt poppet underholdning.

Men denne anmelder må også anerkende, at der til premieren var tydeligt delte vande i salen. Og sammenligner man med mesterværker som “Les Misérables” eller “West Side Story”, ja, så måler den sig da heller ikke. Men som en nyskrevet, moderne musical med noget på hjerte, der er relevant for et yngre segment, så er den det bedste bud, vi længe har set.

Forestillingen spiller i Tivolis Koncertsal i København til den 7. april 2024 og derefter på danmarksturné til den 9. juni 2024.

Musik og sangtekster: Rasmus Seebach i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer | Manuskript: Line Knutzon | Iscenesættelse: Thomas Agerholm | Kapelmester: Peter Düring | Medvirkende: Johanne Milland, Pelle Emil Hebsgaard, Christopher Rørmose, Stig Rossen, Rasmus Brohave, Caroline Henderson, Kirstine Emilie Moses-Jacobsen, Maja Glenber m.fl. | Scenografi og videodesign: Benjamin la Cour i samarbejde med JA Film | Kostumedesign: Soeren Le Schmidt og Rikke von Qualen | Koreografi: Nellie Bethel | Lysdesign: Jeppe Lawaetz | Lyddesign: Magnus Hansen | Produceret af: Lion Musicals i samarbejde med Live Nations Denmark

Del med dit netværk