Harold Pinters 272 pauser sløver Folketeatrets ”Bedrag”
Folketeatrets opsætning af ”Bedrag” får ikke pulsen op, men den byder dog på glimrende præstationer af Støvelbæk, Ellegaard og Lykkegaard.
★★★☆☆☆
Det er affæren, der er i centrum i britiske Harold Pinters skuespil ”Bedrag” fra 1978. Vi møder parret Emma og Peter. Og som en næsten anonym bifigur på sidelinjen står Robert, der er Peters bedste ven og Emmas ægtefælle.
Emma og Peter har en affære, ja, men de har også en fælles lejlighed og 7 års kærlighedsfyldte minder sammen. De mødes i hemmelighed, og de skriver breve til hinanden, når de er adskilte. På den måde fortæller forestillingen en historie om et åbenlyst bedrag, som de begge begår over for Robert.
Men Robert, der åbenbart kender til hemmeligheden uden at fortælle Peter om det, fører også sin bedste ven bag lyset. Og Emma, der tilsyneladende har glemt, at hun selv har fortalt sin mand om affæren for flere år siden, gemmer måske også på en hemmelighed eller to. Så hvem bliver mest bedraget?
Anette Støvelbæk får netop denne dobbelthed ind i rollen som Emma. For publikum såvel som for Peter virker hendes følelser oprigtige. Men der gemmer sig også en nuance af kedsommelig hausfrau i hende, når hun kælent smyger sig omkring Peters ben, mens hun fantaserer om det forbudte i deres hemmelige affære.
Peter sidder følelsesmæssigt i klemme i såvel sin affære som i sit venskab med Robert. Og Niels Ellegaard formidler lige netop dét, uden at gøre karakteriseringen alt for kompliceret. Peter er nemlig også bare en kær, kærlig og charmerende mand, som man overraskende nemt tilgiver for hans fejltrin.
Henrik Lykkegaard får desværre ikke lige så meget troværdighed ind i sin rolle, der indimellem bliver noget overaffekteret. Men udover den påtagede patos skildrer han rollen som Robert med en fin balance imellem maskulin alfahan og knækket hanrej. Og når han sidder på en stol på siden af scenen og betragter de to elskende på afstand, så fortæller hans anspændte fysik og sammenbidte ansigtsudtryk en hel historie i sig selv.
Der er altså ganske glimrende skuespilpræstationer i vente for dem, der får fornøjelsen af Folketeatrets ”Bedrag” på sin omfattende danmarksturné. Og derudover kan man nyde Harold Pinters levende sprog og humoristiske sans i Line Knutzons danske oversættelse.
I teatrets foromtale af forestillingen bliver Harold Pinters særlige brug af pauser fremhævet. Ikke mindre end 272 gange har Pinter skrevet i manuskriptet, at der skal være en form for ophold i talestrømmen.
Men Maria Vinterbergs iscenesættelse får ikke greb om pausen. I stedet for at give forestillingen dynamik, bliver forestillingen som helhed i stedet meget langsommelig. Det bliver altså ikke til 272 ganges snappen efter vejret, men som én 75 minutter lang udånding.
Hvor ”Bedrag” kunne have været et rytmisk, spændingsfyldt og dybt underholdende sprint igennem en 9 år lang affære – baglæns fra år 9 til år 0, som Harold Pinter har skrevet det – slentrer vi i stedet hen over et løjerligt udramatisk trekantsdrama. Det er altså en skam.
Forestillingen spiller på turné i hele landet til den 22. marts 2022.
Dramatiker: Harold Pinter | Oversættelse: Line Knutzon | Iscenesættelse: Maria Vinterberg | Medvirkende: Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard og Adam Schmidt | Scenografi: Marianne Nilsson | Lysdesign: Baard Nilsson | Lyddesign: Lasse Svarre Christiansen | Produceret af: Folketeatret