Nu vakler kulisserne ikke længere i Bornholms Sommerrevy
Den anden sæson af Bornholms Sommerrevy er lige så charmerende som den første, men endnu mere uforudsigelig og med større lokalforankring.
★★★★★☆
Danmarks mest afsides revy er Bornholms Sommerrevy. Hvor andre revyer spiller i byen, skal man på Bornholm tage turen ud i Almindingen – den store skov midt på øen – for i en lysning at finde træhuset Kyllingemoderen, hvor revyen spiller.
Og afsides er godt. I hvert fald når det er rejsen værd.
Det er ikke nyt med en bornholmsk revy, men den gamle Bornholmerrevyen spillede for sidste gang i 2014 i Rønne, og først i 2019 var et nyt hold parat til igen at åbne en revy på øen. Nu ude i skoven. Nu med mere lokalt indhold. Nu med den bornholmske sjæl som motor.
Og det var en noget vakkelvorn begyndelse for revyen i 2019. Kulisserne var tynde som pap, og sceneskiftene var overordentligt manuelle. Og denne anmelder elskede det. Det var så charmerende, når de medvirkende baksede med kostumeskiftene og måtte råbe fra bagsiden af scenen, at de snart var klar.
I år er det altså deres anden revy, så det er nu, holdet tager springet fra et iværksætterprojekt til en professionel revy. Nu skal vi se, hvad de vil med deres revy. De kan ikke længere charmere den hjem; der skal leveres.
Stærkere kulisser
Holdet er det samme som sidst. Og det er godt! Gunvor Reynberg, Søren Hauch-Fausbøll og Joakim Lind Tranberg har hver især sine styrker, som bliver fornemt udnyttet i numrene, og samtidig fungerer de hamrende godt sammen.
Tranberg, der har musicalbaggrund, er en kæmpe succes for revyen. Særligt når han på syngende bornholmsk og med en formidabel stemme synger Lars Christiansens hjemstavnsvise ”Jâ e borinjholmer”. Og kapelmester Alice Carreri ledsager igen i år revyen med gode toner, der giver de større revyers orkestre kamp til stregen.
Scenografien har fået en opgradering. Rikke Juellunds koncept er fastholdt, men der er kommet lidt mere stabilitet i kulisserne, og det flagrende gardin som scenetæppe er fjernet. Til gengæld er scenen udstyret med gamle klædeskabe, som de medvirkende i stedet går ind og ud igennem.
Der er stadig ingen mørklægning i Kyllingemoderen. Men den klarer vi selv, for Hauch-Fausbøll instruerer os i at tage hænderne for øjnene, når han råber “blackout”, så vi ikke ser sceneskiftene.
Uforudsigelig revy
Med andre ord er revyens charme velbevaret, og det samme gælder de imponerende professionelle revykræfter, der står på scenen. Og Lars Knutzon har igen iscenesat revyen, så den fremstår gennemtænkt og genremæssigt varieret.
At de medvirkende render ind og ud ad klædeskabene er ikke det mærkeligste, vi ser i Bornholms Sommerrevy. Flere gange dukker nogle løjerlige hånddukker op, som agerer de bornholmske sagnvæsner ”de underjordiske”. Dukketeater ser vi ellers ikke meget til i dansk revy. Hauch-Fausbøll imponerer fysisk med en veludført toiletmime, hvilket vi heller ikke ser hver dag. Og et decideret improvisationsnummer gør vistnok revyhistorie.
Det gør Bornholms Sommerrevy til en uforudsigelig revyoplevelse, der er skabt for bornholmerne med masser af lokalt stof og bornholmsk dialekt, men som det øvrige Danmark burde unde sig selv at opleve. Det fås i hvert fald ingen andre steder.
Revyen spiller i Kyllingemoderen i Aakirkeby til den 5. august 2021.
Tekst og musik:Iscenesættelse: Lars Knutzon | Medvirkende: Gunvor Reynberg, Søren Hauch-Fausbøll, Joakim Lind Tranberg og Alice Carreri | Kapelmester: Alice Carreri | Scenografi: Rikke Juellund | Koreografi: Jannik Elkær | Lysdesign: Lars Schou | Lyddesign: Michael Brøndum | Produceret af: Bornholms Sommerrevy