ANMELDELSE: Edda, Aarhus Teater

Den verdensberømte scenekunstner Robert Wilson har med tekster af norske Jon Fosse skabt performanceforestillingen “Edda”, som er dygtigt produceret i et samarbejde mellem Aarhus Teater og Det Norske Teatret.

Aarhus Teater emmer af respekt og en vis ærefrygt, før forestillingen “Edda” løber af stablen på Store Scene. Det er performancekunstneren Robert Wilson, der siden 1960’erne har udviklet sig til et af verdens mest toneangivne scenekunstnere, som har konceptualiseret og iscenesat “Edda”. Efter manuskript af Norges måske mest anerkendte dramatiker siden Ibsen, Jon Fosse, er “Edda” udviklet som en performance over de islandske eddadigte fra middelalderen. Scenerne varieres med visuelle installationer, med musik af den estiske komponist Arvo Pärt, samt med sange af en amerikanske folk-rock-duo CocoRosie.

Robert Wilson er selv instruktør, lysdesigner og scenograf – dog med et overvældende hold af co-dittoer og assistenter. Ikke desto mindre er forestillingens største kvalitet den enorme stilsikkerhed, som forestillingen er produceret med. De visuelle elementer i forestillingen, herunder i særdeleshed også Jacques Reynauds kostumer og de musikalske variationer, går i forbindelse med de medvirkendes spillestil i fuldkommen symbiose med forestillingens koncept. Det er tydeligt, at “Edda” er skabt af nogle yderst professionelle kræfter og ikke mindst med en sjældent set scenekunstnerisk indsigt.

Tekstuniverset er på samme måde både dystert og kuriøst, ligesom det formsprog som iscenesættelsen bevæger sig i. Både Jon Fosse og CocoRosie er således gået ind i opgaven med en grundlæggende forståelse af konceptet, og denne samling af kunstnere er dermed både gennemtænkt og velkurateret.

Men “Edda” skuffer desværre på både koncept og dramaturgi. Forestillingen genskaber fortællingen om de nordiske myter; om verdens skabelse; om de nordiske guders historier. Det er på mange måder et gensyn med asetroen og vores historiske ophav som et nordisk folk. Gudernes fejlbarlighed, deres driftsdrevne levevis og deres magtesløshed i forhold til deres skæbneberetninger, har allerede fra mytologiens fødsel været genstand for menneskets spejling i guderne. Det er lige så relevant i dag som dengang.

“Edda” gør sig ikke relevant for os. Den overvældende produktion sætter sig imellem publikum og fortællingen, og vi ender på den måde med kun at betragte værket i stedet for at konsumere værket. Robert Wilson udtrykker sig foran os og ikke sammen med os.

Desuden er fortællingen igennem forestillingen uklar. Langt hen ad vejen er det tydeligvis asetroens mytologi, vi får fortalt og gendigtet i “Edda”: Fra verdens skabelse ud af Ymers krop, der blev kastet ud i det store tomrum, Ginnungagap, og til verdens endeligt med Ragnarok og Odins sidste kamp med Fenrisulven. Indimellem præsenteres gudernes historier, ligesom i eddadigtene, som sidehistorier i forestillingen.

Men pludseligt bliver forestillingens hovedhistorie beretningen om guden Balder, som Loke lokker Balders bror Høder til at skyde med en pil af mistelten – det eneste, som er i stand til at slå Balder ihjel. Denne beretning fylder så meget i forestillingen, at den bliver en underlig gevækst i dramaturgien, før vi til sidst vender tilbage til den oprindelige hovedhistorie, der uvægerligt må ende med Ragnarok.

I det store hele er “Edda” et velskabt værk, som Aarhus Teater i samarbejde med Det Norske Teatret i Oslo og kulturhovedstaden Aarhus 2017 har produceret. Et værk, der sætter høje standarder for scenekunstnerisk formåen igennem teatrets visuelle og auditive virkemidler. Forestillingen havde urpremiere på Det Norske Teatret den 4. marts 2017 og spiller på Aarhus Teater den 14.-20. oktober 2017.

Tekst: Jon Fosse | Koncept, iscenesættelse, scenografi og lysdesign: Robert Wilson | Musik: CocoRosie og Arvo Pärt | Medvirkende: Henrik Rafaelsen, Gjertrud Jynge, Sigve Bøe, Frode Winther, Eivin Nilsen Salthe, Marianne Krogh, Paul-Ottar Haga, Joachim Rafaelsen, Ola G. Furuseth, Renate Reinsve, Tiril Heide-Steen, Jon Bleiklie Devik og Wenche Elena Medbøe | Kostumedesign: Jacques Reynaud | Maskedesign: Manu Halligan | Musikproduktion: Valgeir Sigurdsson | Produceret af: Aarhus Teater og Det Norske Teatret