Dystopisk forestilling om en lidt for nær fremtid
Kirstine K. Høgsbro har skrevet og instrueret “Efter tiden”, der er en absurd og dystopisk forestilling om vores allesammens meningsløshed.
★★★★☆☆
Når verden en dag går under – når klimaforandringerne overmander os, eller solen opsluger jorden – kan vi så se tilbage på vores tid med stolthed? I Kirstine K. Høgsbros forestilling ”Efter tiden” bliver vi konfronteret med vores dårlige samvittighed.
Vi møder ikke mindst Dorte Madsen (Tina Gylling Mortensen), som har indset, at hun er et forfærdeligt og uempatisk menneske. Hun demonstrerer imod sig selv, og hun forsøger at blive isolationsfængslet, så hun ikke kan gøre mere skade på verden. Hun er så skuffet over sig selv, at hun ikke vil bruge sine forbogstaver og omtaler sig selv som ”orte adsen”.
Menneskeheden i forfald
Forestillingen er en absurd historie om en befolkning, der efterhånden er ved at give op. Langsomt forandrer de sig til meningsløse kroppe, som de, der stadig har lidt tilbage af sig selv, kan købe som eksempelvis møbler, lamper eller kæledyr.
Vores fire hovedpersoner kæmper krampagtigt for at holde fast i sig selv. Anders (Paw Henriksen) donerer både organer og lemmer til firmaets bedste programmør og bliver mere og mere amputeret. Hans kæreste, Hanne (Josephine Park), har slået en rengøringsdame ned, og nu går hun hjemme, mens hendes sprog mister betydning. Og Dorte Madsens forladte ægtefælle, Egon (Ole Boisen), sidder nu tilbage i lejligheden sammen med tre livløse kroppe, som han forsøger at holde festen kørende sammen med.
Imens kommer katastrofen tættere og tættere på, og desperationen stiger. De meningsforladte menneskekroppe bliver flere og flere, og til sidst kan vi ikke længere kæmpe imod – så er der kun den ultimative afslutning tilbage.
Skræmmende virkeligt
Kirstine K. Høgsbro står bag både tekst og iscenesættelse. Og begge dele er skabt i et klart og tydeligt formsprog, der inviterer til at tage stilling. Desværre er det ikke så fordrende at se teater, der grundlæggende kun fortæller, at alting går ad helvede til.
Men vi kan i hvert fald mærke dramatikerens engagement helt ud i salen. Og budskaberne bliver så udtalte i forestillingen, at det er som at få tygget maden for sig.
Ikke desto mindre passer forestillingen lige ind i tiden, og den har noget afgørende på hjerte. Derudover er forestillingen spillet med god sans for det tragikomiske af de fire medvirkende, og dermed bliver tyngden i teksten ledsaget af et lille grin i ny og næ.
Vi går underholdte, men også temmelig skræmte fra forestillingen. Dette dystopiske fremtidsscenarie kan vi jo godt mærke, at vi allerede har taget de første skridt ind i. Og ligesom personerne i forestillingen gør vi intet, selvom katastrofen nærmer sig.
Manuskript og iscenesættelse: Kirstine K. Høgsbro | Medvirkende: Tina Gylling Mortensen, Josephine Park, Paw Henriksen og Ole Boisen | Scenografi: Maja Ravn | Lysdesign: Sonja Lea | Lyddesign: Weronika Andersen | Produceret af: Kirstine K. Høgsbro og Teater Grob
Del med dit netværk
