Ikke mere fisse-fisse-fez-fez hos Ørkenens Sønner

Selvom der stadig er masser af store bryster i Ørkenens Sønners nye show ”En fez i en hornlygte”, så er der også antydninger af fornyelse.

★★★★☆☆

Det nærmer sig et 30-års jubilæum for underholdningsfænomenet Ørkenens Sønner. »Fisse-fisse-fez-fez« er deres valgsprog, og show efter show har det givet højere og højere genlyd gennem salen, ligesom de røde fezer med sorte kvaster efterhånden er blevet en del af uniformen for de mere inkarnerede fans blandt publikum.

Måske er det en postgang for sent at påstå, at Ørkenens Sønner er blevet en grundpille i dansk underholdning – det har de været længe. Men det er, som om det først nu er ved at gå op for Henrik Koefoed, Søren Pilmark, Asger Reher og Niels Olsen. I deres nye show, ”En fez i en hornlygte”, udfordrer de for første gang deres format ved dels at lægge en selvironisk distance ind i showet og dels tilføre hidtil usete satiriske greb.

Eksempelvis kan vi ikke længere råbe »fisse-fisse-fez-fez«. Det sømmer sig ikke i vore dage. Derfor er valgsproget nu blevet omformuleret til: »Frivilligt indgået aftale om fisse-fisse og på ingen måde nedladende omtale af den marokkanske hovedbeklædning fez-fez«.

Nu er det ikke, fordi Ørkenens Sønner pludseligt er blevet politisk korrekte. Der er stadig mere fokus på Slikmutters enorme bryster end på bevægelsen MeToo, ligesom det også stadig trækker store grin hjem at tage dametøj på eller antyde homoseksuelle tilbøjeligheder. Ørkenens Sønner har altså ikke taget et kvantespring her. Men at der indimellem sjofelhederne og den lidt konservative humor kommer aktuelle kommentarer til samtykkeerklæringer og krænkelseskultur, klæder dem.

Ikke den bedste udgave

Vi bemærker desværre også fornyelse omkring musikken i forestillingen. Ørkenens Sønner har tradition for at udvælge nogle kendte, folkelige melodier og skrive nye tekster til dem. I dette show har sangene generelt fået en anden lyd med både ”Så går vi til enkebal”, ”You Can Leave Your Hat On” og ”Bohemian Rhapsody”.

Det er først, da vi hen imod slutningen får ”Alle går rundt og forelsker sig”, at Ørkenens Sønner atter lyder som sig selv. Fornyelse er godt, og måske kan denne anmelder også vænne sig til de nye toner ad åre. Men når en flok mandlige publikummere før forestillingen står med både fez og en lille fjer på og flerstemmigt synger sange fra de tidligere shows, så er det, fordi musikken virker.

Men hvem kan være bedre Ørkenens Sønner end Ørkenens Sønner? Deres stil er unik – elsket af nogle og udskældt af andre. Skal man vurdere ”En fez i en hornlygte”, må man overveje, om de med dette show er den bedste udgave af sig selv. Det er de ikke. Vi har tidligere set stærkere koncepter og bedre tekster fra dem. Men der er fornyelse på vej, og det er faktisk at foretrække frem for det modsatte.

Af og med: Niels Olsen, Henrik Koefoed, Søren Pilmark og Asger Reher | Musik: Troels Skovgaard | Produceret af: Ørkenens Sønner