ANMELDELSE: Fame, Vilhelmsborg Festspil

”Fame” er et solidt stykke amatørteater

spiller musicalen ”Fame” med et velcastet hold amatørperformere og nogle solide professionelle kræfter bag scenen.

★★★★☆☆

Lige dér, hvor det er allermest bevægende; én af hovedpersonerne er død af stoffer, og nu synger alle hendes klassekammerater den sang, hun skrev på skolen; lige dér blæser vinden et par balloner i hovedet på en medvirkende, så hun kløjes af grin midt i sangen.

Det er sådan noget, der gør, at vi elsker landets mange friluftsspil med teaterglade amatørperformere på scenen. Her bliver den professionelle disciplin og faglighed under teatersalens kontrollerede forhold erstattet med et nærvær og en umiddelbarhed, der bæres af ægte teaterglæde.

På den måde passer det glimrende, at i år spiller musicalen ”Fame”, hvor en gruppe talenter inden for drama, dans og musik går på samme skole og drømmer om en karriere i rampelyset.

Det er ikke teaterhistoriens mest spændende fortælling, og den er langt mere kliché end klassiker. Dertil kommer den danske oversættelse, som savner musikalitet og finesse – den står simpelthen i vejen for musicalens potentiale. Men karaktererne og deres relationer redder teateroplevelsen.

Derfor står og falder det hele på, hvordan har produceret forestillingen med sine professionelle kræfter bag forestillingen og med det udvalg af amatørskuespillere, der medvirker i forestillingen.

Og her rammer de hovedet på sømmet. Scenografien af er kreativ og funktionel og udtrykker fint den 1980’er-stil og det high school-miljø, som ”Fame” foregår i.

Og instruktør har iscenesat forestillingen med en fin fornemmelse for at fortælle så meget som muligt med så lidt som muligt. Det aktiverer vores fantasi og skaber indre billeder hos os; et greb, som er et grundelement i teater, men som bemærkelsesværdigt få mestrer.

Dog er musicalens største aktiv de opfindsomme, flotte og velbalancerede koreografier af , der ikke blot bidrager til stemningen, men også imponerer ved at tilpasse sig laveste fællesnævner blandt de medvirkende, uden at det ser simpelt eller amatøragtigt ud.

Også de medvirkende er placeret i særdeles passende roller, hvor deres evner og udseender bliver tilgodeset. Det er klart, at man ikke kan få det hele med amatørperformere, og vi sidder derfor indimellem og drømmer om en lidt stærkere stemme hos den dygtige danser og omvendt.

Men alt i alt kommer i mål med en ganske glimrende version af ”Fame”, hvor de professionelle i høj grad lykkes med at løfte niveauet og få noget ganske godt ud af det og dem, de har til rådighed.


Manuskript: Jose Fernandez | Komponist: Steve Margoshes | Sangtekster: Jacques Levy | Iscenesættelse: Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , og Kapelmester: Koreograf: Scenograf: Kirstine Elisabeth Ib Pedersen | Produceret af:

Del med dit netværk