Langt hår, frisind og bevidsthedsudvidende stoffer er hovedingredienser i Aalborg Teaters love-rock-musical “Hair”.
★★★★★☆
Flyers med ordene “Peace and love” bliver delt ud til publikum på Aalborg Teater, og en hippie skriger: “Knep jer fri!” I love-rock-musicalen “Hair” får de glade 1960’ere igen oprørsluft under vingerne ved hjælp af tykke hashtåger, psykedeliske scenebilleder og en endeløs fejring af kosmos.
Det er i det kommende efterår 50 år, siden “Hair” i oktober 1967 havde urpremiere. Er det alene anledningen til at genopsætte musicalen, ser det noget tyndt ud for Aalborg Teater. Men historien gentager sig som bekendt, og som teatrets dramaturg skriver i programteksten: “Vi er i dag faktisk blevet stort set lige så konforme, borgerlige, moralske, velfriserede og korthårede som den 1950’er-generation, hippierne gjorde oprør imod.”
Den påstand kan man så mene om, hvad man vil, men alt andet lige går de fleste publikummer vist ud af teatret med en følelse af, at lidt hippie-tid kunne vi nu godt trænge til igen. Men som musicalen også viser, så er ‘peace and love’ ikke lutter ‘happiness’. Til sidst, i kor med ensemblet, synger publikum: “Let the sunshine in!” Måske er det mere et spinkelt håb end et ideologisk mantra.
Instruktør Victor Kramer har iscenesat forestillingen med opfindsomhed og vildskab. Og det lykkes ham at fusionere 60’ernes udtryk og nutidens æstetik i både scenografi, kostumer og iscenesættelse. Det er retro uden at være nostalgisk. Samme vildskab og kreativitet ser vi i koreografierne af Shusaku Takeuchi.
Kenneth Thordal har lavet en delvis oversættelse af musicalen, som veksler umærkeligt imellem engelsk og dansk. Det giver musicalen et langt bedre flow, end vi normalt ser i fuldstændigt oversatte musicals. Samtidig er denne ‘tosprogethed’ helt i 1960’ernes ånd, hvor det engelske sprog og rock’n’rollen tog sit massive indtog i ungdommens sprog- og kulturbrug.
I “Hair” ser vi et stærkt cast af skuespillere, der gør sig særdeles godt på musical-scenen. Ikke mindst ser vi Kasper Dalsgaard være både følsom og intens i rollen som Claude, mens Christian Gade Bjerrum ser ud til at trives i rollen som Berger, der er som skabt til ham. Henriette Katrine Lund triumferer især vokalt i rollen som Sheila, mens Kristine Elmedal Johansen er elskelig og karaktermæssigt velfunderet i rollen som Jeanie.
Musikalsk er forestillingen velarrangeret og velspillet af 6-mands-orkestret under ledelse af Niels Søren Hansen. Også skuespillerne byder ind på instrumenter indimellem, ligesom musikerne også besøger scenegulvet. På samme måde er skuespillerne i tæt kontakt med publikum. Forestillingen har i det hele taget meget få grænser, og overraskelserne kan komme alle steder fra. Det gør kun festen sjovere.
Desværre er det samlede lydbillede noget ubalanceret. Til tider hører vi enkelte korstemmer tydeligere end solisterne, og andre gange overdøver musikken sangerne. Den omfattende instrumentering stiller naturligt nok særlige krav til lyddesignet, og det lykkes kun delvist i denne musical at leve op til disse krav.
Men “Hair” er en både festlig og følsom genoplivning af hippietiden og den historie, vi allesammen er en del af. Og måske er vi så småt ved at gøre klar til en ny ‘age of Aquarious’.
Musicalen spiller på Aalborg Teater ind til den 10. juni 2017.
Musik: Galt MacDermot | Manuskript og tekster: Gerome Ragni og James Rado | Oversættelse: Kenneth Thordal | Instruktion og scenografi: Victor Kramer | Musikalske arrangementer: Niels Søren Hansen og Nikolaj Heyman | Medvirkende: Christian Gade Bjerrum, Kasper Dalsgaard, Jacob Moth-Poulsen, Davio Di, Kristine Elmedal Johansen, Henriette Katrine Lund, Niels Anders Manley, Merete Mærkedahl, Nanna Skaarup Voss, Maria Henriksen, Katrine Beck Ibsen, Kristine Marie Brendstrup, Janus Elsig og Søren Birch Plum | Musikere: Niels Søren Hansen (kapelmester), Casper Simonsen, Frej Lesner, Johannes Hejl, Nikolaj Heyman og Thomas Hamilton | Koreografi: Shusaku Takeuchi | Lysdesign: Kasper Daugberg | Lyddesign: Kristian Berg | Videodesign: Oleg Michailov og George Mamatov