ANMELDELSE: Hallo!, Folketeatret

Røde næser burde følge med folkepensionen

“Hallo!” er en sød og velfortalt lille, ordløs forestilling om at bryde ud af sit ensomme og trivielle liv og genopdage legen og munterheden.

★★★★★☆

Okay, det er måske mest rettet mod børn, når og spiller nycirkusforestillingen “Hallo!” på . Men for denne anmelder, som er en mand i 30’erne, der lige er ved at fatte, at døden er uomtvistelig og uromantisk, så virker Hauch-Fausbølls ensomme gamling, der skiftevis taber nøglerne og banker hovedet i væggen, indtil han til sidst får sig sat foran tv’et og søvnigt zapper, som et uhyggeligt syn ind i fremtiden. Så galt kan det altså gå, hvis man lader nyhedsoplæserne, regnvejret og ensomheden fylde livet.

Vi møder ham, den gamle eneboer, på vej hjem i ly af en sort paraply. De stumpede bukser og en diskret streg over det ene øje vidner om, at der er en forhenværende klovn gemt under den anonyme og nærmest afvisende frakke. Men som han sidder dér og vrisser, er humoren og artisteriet ikke til at få øje på.

Tilfældigvis opdager han en gammel cirkusplakat, og den vækker en fortrængt fortid i ham, og langsomt udvikler forestillingen sig til en leg imellem ham og hans alter ego i skikkelse af . Og efterhånden begynder blomsterne på træet at dufte, og solen skinner i hans liv igen. Som om at klovnen er blevet genfødt i ham.

Lad mig understrege her, at forestillingen “Hallo!” altså absolut også virker for børnene. Til denne premiere var der – som der altid er til børneteaterpremierer – meget få børn blandt publikum. Men de få, der var der, skraldgrinede flere gange. Man skal altså ikke nødvendigvis være melankoliker for at være med, omend den for en klovneforestilling spiller i temmelig mørke toner. Men den klassiske slapstick-komik, de kropslige udfoldelser og den blide poesi virker på alle.

er en mester i klovnefigurer. Hans fysik og mimik er ekspressiv, hans humor er underfundig, og han balancerer sublimt det tragiske og det komiske i sine karakterer. spiller drillende op imod ham med sine akrobatiske kunster og et tvetydigt Mona Lisa-udtryk, der både får alter egoet til at virke som en ven og som en fjende. Og det er netop dobbeltheden i begge karakterer, der gør forestillingen spændende.

Livsbekræftende er en kliché. Men det er “Hallo!” altså. Den understreger, hvordan livet kan lysne med en rød næse. Så meget, at man får lyst til at sætte klovnenæser på Finansloven, så alle fik én tilsendt ved pensionsalderen. Derudover er den en fin, poetisk forestilling, der både lader os udforske nogle af vores dunklere følelser, mens den med effektive og formfuldendte greb underholder os. Den kan derfor varmt anbefales til både børn og voksne.

Forestillingen spiller på i København samt på turné til den 2. april 2025.


Af og med: Søren Hauch-Fausbøll og | Instruktør/konsulent: |
Scenografi:
Lyddesign: Jens Barents Christiansen (Rumpistol) | Produceret af:

Del med dit netværk