Så blev det John Lennons tur til at blive fortolket i en dansk teaterkoncert. “Imagine” på Aarhus Teater er en god teateroplevelse, men også en forventelig teaterkoncert.
★★★☆☆☆
Rækken af teaterkoncerter har efterhånden vokset sig lang. Både de store teatre, landsdelsscenerne m.fl., og de små teatergrupper i landets vækstlag har skabt et utal af teaterkoncerter om blandt andre The Beatles, Gasolin’, Nick Cave, W.A. Mozart, Beach Boys, Anne Linnet, Tom Waits, Kim Larsen, Bob Dylan – og nu også John Lennon med teaterkoncerten på Aarhus Teater.
“Imagine” er en følsom fortolkning af en lille del af John Lennons bagkatalog, hvor der findes kærlighedssange, protestsange, klageråb og realisme. Især det store, engelske ord ‘love’ har en særlig plads i teaterkoncerten, der synes at have taget udgangspunkt i en hippie-bevægelse, som emmer af 70’er-nostalgi. Og det er helt naturligt at tage de kærlighedsrøde briller på, når man fortolker sange af manden, der i sådan grad har formået at skrive om det allerstørste i det allermindste.
Men ser vi på teaterkoncerten “Imagine” i forhold til sin tid – i en mere end 20 år lang tradition for teaterkoncerter siden Dr. Dantes teaterkoncert “Gasolin'” i 1994 – så bringer denne John Lennon-teaterkoncert ikke noget nyt til verden. Én ting er at forholde sig til sin genre, og det gør instruktør Maria Kjærgaard-Sunesen godt. En anden ting er at være med til at udvikle genren, og her lader iscenesættelsen noget tilbage at ønske. “Imagine” lever op til sine forventninger, men ikke meget mere end det.
Foto: Isak Hoffmeyer
På scenen får vi flotte vokalpræstationer fra Jimmy Jørgensen og Jacob Madsen Kvols, som flere gange tidligere har bevist stor kapacitet i forhold til teaterkoncerter, og Dicte pryder scenen og lydbilledet med sin solide stemme og sin mytiske tilstedeværelse. Også musikalsk har vi teaterkoncert-erfarne kræfter som blandt andre guitaristen Boi Holm og kapelmester Kåre Bjerkø. Michael Lundbye Slebsager, som stadig er et af de nye ansigter i Aarhus Teaters ensemble, overraskede med en stor stemme fra sin spinkle mandekrop – en stemme, vi kan forvente os meget af fremover.
De enkelte stemningsbilleder til hver sang, fungerede generelt godt. Skuespillernes bevægelser var stilistisk lige i øjet, og Anders Kjems‘ usædvanligt stærke og veludførte lyssætning løftede hele den visuelle æstetik igennem alle numrene. Kostumerne, skabt af scenografen Maja Ravn, var både opfindsomme og originale, og scenografien – en hvid, papirstynd rampe – fremstod let og sanselig på scenen som den eneste egentlige kulisse. Men både kostumer og scenografi lagde også en begrænsning på iscenesættelsen. Da vi havde set skuespillerne løbe op og ned ad rampen de første par gange, syntes fantasien brugt op, og gentagelsen blev derfor en anelse enerverende.
Desuden havde man lavet det scenekunstneriske greb at lade en stor del af omklædningerne og lignende foregå på scenen foran publikum – en tanke, som hænger fint sammen med det blottede teaterrum, hvor også lamper og tovværk var i frit udsyn. Men det betød samtidigt, at der foregik en masse praktik på scenen, som til tider ødelagde flowet i forestillingen. Dog var iscenesættelsen grundlæggende skabt med både humor og nærvær, og Lennons sange fik lov til at leve mere frit, end hvad vi ofte ser i teaterkoncerter.
Forestillingen spiller på Aarhus Teater til den 3. oktober 2015, samt derefter på Aveny-T den 9. oktober til 12. december 2015.
Musik og tekst: John Lennon | Instruktion: Maria Kjærgaard-Sunesen | Medvirkende: Jimmy Jørgensen, Jacob Madsen Kvols, Dicte, Michael Lundbye Slebsager, Sofia Nolsøe og Ida Cæcilie Rasmussen | Kapelmester: Kåre Bjerkø | Musikere: Boi Holm, Anna Brønsted, Line Felding og Mads Emil Nielsen | Scenografi og kostumer: Maja Ravn | Koreografi: Esa Alanne | Lysdesign: Anders Kjems | Lyddesign: Lars Gaarde
Del med dit netværk
