Teaterkoncert lykkes som koncert, men skuffer som teater

Trods gode præstationer er det svært at se, hvad teaterformatet bidrager med til Anne Linnet-teaterkoncerten ”Jeg er jo lige her”.

★★★☆☆☆

Endnu en teaterkoncert med Anne Linnets sange? Teaterkollektivet Sort Samvittighed skabte i 2011 teaterkoncerten ”Hvid magi”, hvilken de i parentes bemærket både fik Reumert-statuette for og i flere år turnerede til udsolgte sale med. Og nu vil Det Kongelige Teater og Aarhus Teater altså gøre dem kunsten efter med en nyproduceret teaterkoncert – og denne gang vistnok på Linnets initiativ.

Nu er Anne Linnets musik ikke noget, man lige får nok af, så hvorfor skulle der ikke også være plads til en teaterkoncert mere? Og i de kongelige rammer på Gamle Scene i København – og med noget af Det Kongelige Teaters skarpeste skyts på og omkring scenen – kan teaterkoncerten vel kun imponere.

Kraftpræstationer

Og imponerede bliver vi også! Maja Ravns scenografi er voluminøs og dog stringent. Der er en sårbar nøgenhed over den høje kuppel, som forestillingen foregår inde under, og det passer stemningsmæssigt godt til teaterkoncertens koncept. Og knytter vi denne kuppel sammen med lyden af hjerteslag, forstår vi, at vi befinder os inden i et bankende hjerte. Dét hjerte, hvorfra Anne Linnets sange udspringer, må vi formode – hendes inspirationskilde.

Det er inden i dette hulrum, hele forestillingen foregår. Der er seks skuespillere og fem dansere, og så står der et fem-personers orkester i matrostøj og spiller i baggrunden.

De fem dansere leverer den ene kraftpræstation efter den anden – både som gruppe og som solister. Og koreografierne er i visse scener også særdeles stemningsskabende. De seks skuespillere er ligeledes udtryksfulde i deres fysik, men i denne forestilling imponerer de især vokalt. På hver sin måde og med hvert sit næb leverer de vidunderlige sangpræstationer, som yder alle Anne Linnets sange retfærdighed.

Og de danser gudhjælpemig også indimellem. Vi lægger især mærke til Laus Høybye, der har så megen kontrol over sin sangstemme, mens han problemfrit holder trit med de professionelle dansere, og så har han overskuddet til at smile imens. Han okser afsted, og mens hans kollegaer kæmper med resurserne, ligner han én, der stadig har to gear mere at give af. En overmenneskelig performance.

Hvorfor i teatret?

Man skal se teaterkoncerten ”Jeg er jo lige her” for at høre Anne Linnets sange i nogle virkelig velproducerede og veludførte coverversioner. Men hvis man kan lide teater – særligt teaterkoncertgenren – så er der andre steder, hvor pengene er bedre givet ud.

For hvad forestillingen har af musikalitet, mangler den af teatralitet. Jo flere scener, der bliver danset og sunget, des mere spørger vi os selv, hvorfor vi er gået i teatret for at opleve det. Der er så få scener, hvor forestillingen faktisk gør, hvad en teaterkoncert skal gøre, nemlig at fortolke sangene scenisk.

Det bliver en regulær koncert med en stribe velkendte sange, der falder som perler på en snor, og vi klapper indimellem. Maja Ravns scenografi og kostumer løfter forestillingen op til noget, man ikke kunne have oplevet på et hvilket som helst musikspillested. Men hvad angår iscenesættelsen er det ikke rigtigt til at se, hvad teatret som udtryksform bidrager med.

“Jeg er jo lige her” spiller på Det Kongelige Teater i København til den 13. juni 2021, samt i med delvist nyt cast på Aarhus Teater fra den 28. august til den 2. oktober 2021.

Tekst og musik: Anne Linnet | Musikalsk arrangement: Jesper Mechlenburg | Iscenesættelse: Thomas Bendixen, Morten Kirkskov og Signe Fabricius | Medvirkende: Johanne Louise Schmidt, Tammi Øst, Laus Høybye, Sara Viktoria Bjerregaard, Kenneth M. Christensen, Sofie Torp, Mads Gronemann, Luc Boris André Kouadio, Adam Tocuyo, Arina Trostyanetskaya og Oliver Zohore | Scenografi og kostumedesign: Maja Ravn | Koreografi: Signe Fabricius | Kapelmester: Jesper Bo Hansen | Musikere: Jesper Bo Hansen, Katrine Grarup Elbo, Søren Bigum, Morten Ankarfeldt og Mads Andersen Madsen | Lysdesign: Jonas Bøgh | Lyddesign: Rasmus Kreiner | Produceret af: Det Kongelige Teater i samarbejde med Aarhus Teater

Del med dit netværk