Silas er en dreng, der er født som pige

Teatergruppen Hils Din Mor har skabt endnu en velfungerende ungdomsforestilling, der gør svære emner forståelige for både unge og voksne.

★★★★★☆

Signe står foran spejlet på sit teenageværelse med en mascara i hånden. Men hvor andre bruger mascara på øjenvipperne, tegner Signe et lille, sort overskæg. Signe er nemlig ikke den skørtede prinsesse, som forældrene går og tror. Signe er en dreng. Og han vil gerne kaldes Silas.

I 2018 fjernede WHO transkønnethed – eller kønsinkongruens – fra listen over psykiske lidelser. Danmark var også på dén front et foregangsland, der allerede året inden havde indset, at man ikke kan behandle kønsidentiteter med terapi og piller.

I forestillingen ”Jeg er Silas” møder vi en dreng, der er født som pige. Det er ikke åbenlyst for ham selv, at det er kønnet, den er gal med. Forældrene kalder ham en drengepige, og konfirmationssangen handler mest om, at han ikke legede nok med dukker.

Silas husker tilbage på sin barndom, hvor han sammen med sine tre drengevenner skulle se, hvem der kunne tisse længst. Og det var først, da han havde fået bukserne ned om anklerne, at problemet opstod. Den dag gik han hjem og skrev på sin ønskeseddel, at han ønskede sig en pik.

Men det er først, da han flere år senere finder tryghed hos en veninde, at han indrømmer over for sig selv, at han er en dreng. Og så går både hans egen og ikke mindst hans forældres erkendelsesproces i gang.

Bidrager til vores forståelse

Teatergruppen Hils Din Mor har et erklæret mål om at »fremme forståelsen for og accepten af LGBTI+-personer på lige fod med majoriteten«. Det har de især i de seneste år haft stor succes med igennem forestillinger som ”Fucking Åmål” og ”Den sommer far blev homo”.

”Jeg er Silas” er et nyskrevet værk af dramatiker Julie Maj Jakobsen, som blandt andet er baseret på transkønnede personers beretninger. Derudover spilles Silas af Mio Trond Lambers, der selv er transkønnet.

Og vi mærker tydeligt, at både Hils Din Mor og personerne bag forestillingen har en naturlig og ubekymret tilgang til emnet. Der er ingen berøringsangst, men heller ingen overkorrekthed eller slagkraftige vendinger.

Forældrenes og vennernes fordomme er ikke fordømmende, men skildrer blot en præmatur forståelseskultur, som nok skal komme med tiden. Forestillingens styrke er, at den bidrager til vores forståelse for transkønnede personer.

”Jeg er Silas” er akkurat lige så skarpt skrevet, iscenesat og spillet som sine to forgængere, ”Fucking Åmål” og ”Den sommer far blev homo”. På den måde har Hils Din Mor et stabilt, højt niveau og et klart kunstnerisk udtryk, der harmonerer fremragende med sin unge målgruppe.

Hvis nutidens unge møder verdens udfordringer og forskelligheder med så megen forståelse, ser fremtiden lys ud.

Forestillingen spiller på Folketeatret i København til den 5. november 2020 og derefter på turné.

Tekst: Julie Maj Jakobsen | Iscenesættelse: Mia Lipschitz | Medvirkende: Mio Trond Lambers, Rikke Westi, Maria Carmen Lindegaard og René Benjamin Hansen | Scenografi: Katrine Gjerding | Koreografi: Beck Heiberg | Lyddesign: Jes Theede | Lysdesign: Flora Brandt | Produceret af: Hils Din Mor og Folketeatret

Del med dit netværk