90’erne har ringet – de vil have deres verdenssyn tilbage
Vi skraldgriner og glemmer helt den dårlige smag i munden af en bedaget revy, der sparker til dem i vores samfund, der i forvejen ligger ned.
★★★☆☆☆
“Her er der plads til alle” hedder åbningsnummeret, som Farshad Kholghi og Lukas Birch har skrevet til årets Kerteminderevyen. Og jo, alle heteroseksuelle, midaldrende, hvide, småfede – men ikke for fede – mænd og kvinder er der plads til. Og falder man uden for den gruppe, skal man medbringe en ordentlig portion selvironi for ikke at opfatte humoren som decideret voksenmobning. Her er det minoriteten, der skal være de rummelige.
Og det kan da godt være, at det er et stilmæssigt valg at være politisk ukorrekte. Det kan da også være på sin plads at sende en portion kritik afsted imod den politiske korrekthed, som har det med at sætte sin egen moralopfattelse højere end alt andet. Jo, den politiske korrekthed skal ned med nakken!
Men skal det absolut gå ud over dem, der ikke nødvendigvis passer ind i Kertemindes blegfede flertal? Skal det være på bekostning af nydanskerne, de overvægtige og de transkønnede? Og skal det absolut være med en retorik og komisk stilart, som hører 1990’erne til?
Vi kan ikke lide de fremmede
Næsten alle Farshad Kholghis karakterer taler med kraftig accent: Først russisk i en sketch, hvor russerne laver svindeltestcentre i Danmark. Så zambiansk i en standup-bid, der gør grin med Bwalya Sørensen og Black Lives Matter. Og senere thailandsk i rollen som rådgiveren Louise Ping Pong.
I et nummer skrevet af Lukas Birch bliver der gjort grin med, at man ikke må tegne profeten Muhammed. Nummeret er meget simpelt, men egentlig velfungerende. Men Muhammedkrisen var i 2005. Dengang ville den have været aktuel, men Lukas Birch ville i så fald have skrevet sketchen som 5-årig. Nu har han blot skrevet den 15 år for sent.
Og i en sang af Lonnie Kjer, som faktisk er enormt smuk og velskrevet og vidunderligt fremført af Kim Hammelsvang, synger en mand om, at han som heteroseksuel efterhånden er en minoritet. Det havde været så god stil – så woke – så lige i øjet på tidsånden, hvis dén sang havde givet alle dem, der faktisk kæmper med sin egen kønsidentitet, et anerkendende blik. I stedet bliver de sat uden for døren, mens den heteroseksuelle almindelighed indtager offerrollen.
Vi griner alligevel
Alt dette overskygger desværre en revy, som er ekstremt morsom nærmest fra start til slut. Der er også en række numre indimellem, som ikke på samme måde træder på de svageste, hvoraf nogle af dem også er særdeles mindeværdige.
Det bedagede udtryk overskygger desværre også Christine Astrid Nielsens og Kim Hammelsvangs forbilledlige arbejde på scenen i denne revy, ligsom det tager fokus fra de udmærkede tekster, som Lonnie Kjer står bag. Vi opdager heller ikke den velplacerede kritik, der faktisk dukker op et par steder, hvor sigtekornet rettes væk fra ofrene og op imod magthaverne.
Alt det, der fungerer og alligevel får os til at grine, trækker revyen op på tre stjerner. Men for at være totalt ude af trit med virkeligheden og tidsånden har Kerteminderevyen 2021 egentlig fortjent meget mindre. Næste år må vi håbe, at Kerteminderevyen når ind i 2020’erne.
Kerteminderevyen spiller på Tornøes Hotel til den 10. juli 2021.
Tekster og musik: Farshad Kholghi, Lukas Birch, Peter Bom, Kim Hammelsvang, Lonnie Kjer, Tine Juhl, Thomas Pakula, Leif Maibom, Pippi O’hara, Peter Oliver Hansen, Gordon Kennedy m.fl. | Iscenesættelse: Gordon Kennedy | Medvirkende: Kim Hammelsvang, Lonnie Kjer, Farshad Kholghi og Christine Astrid Nielsen m.fl. | Kapelmester: Peter Bom | Produceret af: Kerteminderevyen
Del med dit netværk
