ANMELDELSE: Komikby 2017, Centralværkstedet

“Komikby 2017” er en gennemsnitlig revy med gode grin, men der er plads til forbedring.

Manden bag Århus Revyen, John Batz, er tilbage med et nyt hold i nye rammer – og med et nyt navn. Århus Revyen fik efter sin genetablering i 2008 aldrig rigtigt luft under vingerne og har haft svært ved at lokke folk ud i Tivoli Friheden, hvor revyen har holdt til. Også selvom anmeldelserne til tider var gode, og publikum begejstrede. Det endte med, at Århus Revyen lukkede efter revyen “Jul i Hermans” i december 2015.

Nu ser en ny revy dagens lys i Centralværkstedet, som ligger på Værkmestergade bag Bruuns Galleri i Aarhus. Navnet er “Komikby 2017” og med undertitlen “Årets første griner”. Foruden Aarhus-entertaineren John Batz på scenen ser vi skuespillerne Vicki Berlin og René Richardt. Musikalsk og komisk ledsages de af sanger og musiker Bjarne Langhoff og guitarist Eskild Dohn.

De smukke og hyggelige lokaler i Centralværkstedet danner rammen om en lækker 3-retters middag før showet, og stemningen er god og lun. Omkring store, runde borde får vi lejlighed til at nyde maden og et par glas, mens vi hilser på fremmede og feststemte mennesker fra Aarhus og oplandet. Altsammen i skæret fra scenens glødepærer, der danner logoet “Komikby”.

Imens vi sidder i forretten, kommer nogle af skuespillerne trissende igennem salen med bæreposer og kostumer i hænderne. Et vurderende blik kastes ud over publikum, og en smule præstationsangst rammer denne anmelder – bare vi nu ikke skuffer skuespillerne.

Showet begynder med et klassisk åbningsnummer, som har en fængende musikalitet – komponeret af Langhoff og Dohn, og med tekst af showets instruktør, Dan Schlosser. På sætlisten i programmet ser vi også tekster af revytekstmastodonterne Vase & Fuglsang, samt bl.a. Jacob Weble og Kjeld Thorbjørn. Desuden er der revynumre, som nogle eller alle de medvirkende står bag.

Igennem showet ser vi parodier af bl.a. Prins Henrik, Pia Kjærsgaard, Kim Larsen og John Mogensen. Og vi møder også to AGF-fans og nogle badegæster på badeanstalten. Gennemgående for disse er, at de leveres skuespilmæssigt fint, men den komiske timing er ikke i skabet, og teksterne har ikke den kvalitet, man kunne forvente af en revy i denne størrelse. Der mangler pointer i slutningen, fornemmelse for tempo og skift. John Batz laver eksempelvis en udmærket Prins Henrik-parodi, men den underholder bare ikke nok.

Mange tekster bliver for lange i forhold til pointens størrelse, og hvad der var sjovt i begyndelsen af sketchen, bliver pinligt i slutningen af sketchen. Allerede i begyndelsen af showet lægges der op til en stor grad af publikumsdeltagelse, men stemningen er ikke gjort klar til det endnu. Havde man arrangeret sætlisten anderledes og lagt de mere stemningsskabende numre tidligere, havde man garanteret fået mere respons, end skuespillerne fik denne aften.

Og så mærker vi det, da en af skuespillerne kommer ned til bordene: Vi er et skuffende publikum. Vi får anklagende hentydninger fra en af de medvirkende, fordi vi ikke klapper og griner nok. Det hjælper i hvert fald ikke på stemningen.

De mest velfungerende numre i showet er de musikalske indslag, hvor pointen ikke skal være komisk. En musikalsk duel mellem Bjarne Langhoff og Eskild Dohn er både komisk og charmerende. Og senere ser vi Eskild Dohn fremføre “What a wonderful world” på guitar, trompet, stortromme, lilletromme og hi-hat samtidigt. Det er betagende at se på, og det er velfungerende som et festligt indslag.

Satirisk vil “Komikby 2017” meget lidt. Og det er en skam, for revy-genrens tradition er ikke blot tomme underholdningskalorier. Det satiriske højdepunkt ligger i forlængelse af Vicki Berlins sketch om Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Og her er det hverken Vase & Fuglsangs tekst eller Berlins fremførelse af teksten, der tager kegler, men den musikalske afrunding på sketchen, hvor Langhoff og Dohn spiller “Der er et yndigt land” i mol og med gruopvækkende instrumentering.

Mange af idéerne i revyen er gode. Vi ser en sketch med Vicki Berlin, der synger en tydeligt sjofel sømandssang, men hver gang de saftige linjer kommer, afbrydes højtalerne af P4s Trafikradio, mens Vicki Berlin mimer lydløst videre. Det er en virkelig sjov tanke, og den performes også fint. Men pointen gentages 4-5 gange, og det udvander det komiske i sketchen.

Da showet er slut, er der stående ovationer. Og ja, det har været en hyggelig aften. Vi har grinet, vi har sunget med, og vi har klappet i takt. Vi har fået, hvad de fleste forventer af et underholdningsshow af denne type. Og med det i tankerne er “Komikby 2017” naturligvis en succes. Den lever op til en helt igennem gennemsnitlig revy.

Men tænk hvilke mavekramper, vi kunne have gået derfra med, hvis showet var instrueret og doseret bedre, hvis tekster og timing var af højere kvalitet, og hvis der ikke var falske toner i de flerstemmige sange. Det er helt sikkert en god genstart for en revy i Aarhus, og Centralværkstedet synes at være et kvalificeret spillested. Havde vi været dobbelt så mange, havde vi måske også haft nemmere ved at få grinene i gang i begyndelsen af showet, og så havde skuespillerne nok også bedre kunnet høre, at vi faktisk var ganske underholdt.

“Komikby 2017” spiller i Centralværkstedet til den 18. februar 2017.

Tekster af: Vase & Fuglsang, Jacob Weble, Søren ‘Sonny’ Jensen, Leif Fabricius, Keld Thorbjørn og holdet | Instruktør: Dan Schlosser | Medvirkende: John Batz, Vicki Berlin, René Richardt, Bjarne Langhoff og Eskild Dohn | Musik: Bjarne Langhoff, Eskild Dohn m.fl. | Koreograf: Kristina Mølgaard | Scenograf: Morten Andersen | Grafiker: Daniel Høi-Nielsen | Lysdesigner: Kian Larsen