Sublim Spottag i “Kong Lear”-svipser på Aarhus Teater

Jens Jørn Spottag portrætterer mesterligt titelrollen i Aarhus Teaters “Kong Lear”, men iscenesættelsen savner klare konceptuelle valg.

★★★☆☆☆

Konge, træd varsomt, thi scenen er skrå. Skræmmende skrå. Til Aarhus Teaters opsætning af Shakespeares “Kong Lear” har scenografen Maja Ravn nemlig skabt et regeringskammer med mørke træpaneler på væggene og alverdens flag på rad. Og så har hun tiltet det hele forover, så de medvirkende indimellem må gribe fat i kulissen for ikke at trille ned ad gulvet og ud over scenekanten. Det giver os en fornemmelse af at miste retningssansen. Hvad er op og ned? Og det er måske også hensigten.

Kongen, der spilles af 40-årsjubilaren Jens Jørn Spottag, møder vi i et klassisk jakkesæt med en nål i knaphullet, hvilket får ham til at fremstå mere som en præsident, end en kongelig, og dramaet flyttes dermed ind på den mere moderne politiske scene. Det er ikke så tosset tænkt.

Men handler “Kong Lear” overhovedet om magt og politik? I denne opsætning af Katrine Wiedemann synes fokus at være rettet mod den faderlige krise, der rammer både Kong Lear og Jarlen af Gloucester, da de begge ender som ofre for deres børns ambitioner. Det er ikke så meget en historie om kongens fald, som det er en historie om en far, der gik fra overhoved til ligegyldig olding.

Jens Jørn Spottag står i centrum af forestillingen med titelrollen, som han aldeles mesterligt formidler med inderlighed, humor, råhed, styrke og en lang række andre præcist udvalgte nuancer. Han er på en gang både faderlig og barnlig, hæderlig og rædselsfuld, stædig og naiv. Sikke en glansrolle til jubilaren, hvor vi som publikum virkelig får glæde af hans kapacitet som skuespiller.

Desværre bliver han kun et af de få lyspunkter i en forestilling, der som helhed slet ikke lykkes. De mange abstraktioner i såvel scenografi og iscenesættelse som i skuespillet stritter i alle mulige retninger, og vi sidder og savner en konceptuel livline at klynge os til. Enkeltvist er der spændende idéer og morsomme karakterer, men samlet set er det et stilistisk rod, som de medvirkende heller ikke altid ser ud til at være komfortable i.

Kjartan Hansen spiller skabet rollen som Edgar, den ene af Jarlen af Gloucesters sønner, som synes at blive mere og mere syg af besættelsen efter hævn og magt. Så kropslig og dyrisk har denne anmelder vist aldrig set Kjartan Hansen, men det klæder ham usigeligt. Han aspirerer her til en titelrolle i en af Shakespeares andre kongedramaer.

Men disse kunstige karakterer, der foruden Kjartan Hansens også tæller Mette Døssings nervøse Goneril og Rikke Lylloffs hysteriske Regan, bliver mærkeligt overkarikerede, når de står over for de mere realistiske og troværdige roller på scenen såsom Anne Plauborgs smukt portrætterede Cordelia og Daniel Mortensens naturlige skildring af Jarlen af Kent. Der er givetvis en pointe med deres kunstighed, men instruktøren har misset at formidle denne pointe til os.

Vi ved med andre ord ikke, om vi skal grine eller græde. Og så ender vi desværre med at gøre ingen af delene.

“Kong Lear” spiller på Aarhus Teater til den 4. oktober 2023.

Dramatiker: William Shakespeare | Oversættelse: Niels Brunse | Iscenesættelse: Katrine Wiedemann | Medvirkende: Jens Jørn Spottag, Anne Plauborg, Mette Døssing, Rikke Lylloff, Anders Baggesen, Clint Ruben, Kjartan Hansen og Daniel Mortensen | Scenografi og kostumedesign: Maja Ravn | Lysdesign: Anders Kjems | Lyddesign: Aki Bech | Produceret af: Aarhus Teater

Del med dit netværk