På genbesøg i kvindekroppen
”Kvinde kend din krop” kører på tiende år hos Mungo Park i Allerød, og den kan stadig gøre os klogere på cyklusser, kusser og kvindesind.
★★★★☆☆
Da den første udgave af bogen ”Kvinde kend din krop” udkom i 1975, talte den ind i en tidsånd. Dengang drak kvinderne (og mændene) urtete og røg pibetobak. I dag, 45 år senere, er det med en caffe latte eller et glas kold hvidvin, vi sætter os ind i teatret Mungo Park for at se forestillingen, der bygger på bogen.
Det er ingen nyhed. Igennem 10 år har forestillingen været en del af Mungo Parks repertoire – både i huset i Allerød og på turné rundt i landet. Nu er det også den forestilling, teatret slår dørene op til, når de spiller for første gang efter nedlukningen.
Og den kan stadig! I 2011 modtog den en Reumert som årets store, lille forestilling. Det var med Maria Rich og Kasper Leisner. Grinene rullede igennem salen, og Reumert-komitéen kaldte forestillingen ”upåklageligt kussekorrekt”.
Det bliver som en udvidet – og svært underholdende – biologitime, der dykker ned i kvindevæsenet, som var hun en dybhavsfisk eller et tropisk pattedyr. Skævt skrevet og iscenesat af Kamilla Wargo Brekling bliver vi klogere på alt fra menstruation og hormoncyklus til frække fantasier og selvhad foran spejlet.
Henrik Prip og Anne Vester Høyer (der dublerer for Marianne Mortensen) viderefører forestillingens kvaliteter strålende. Vi griner, mens vi får røde ører.
Dalende relevans
Der er ingen tvivl om, at bogen såvel som forestilling har været med til at forandre vores verden. I forestillingen hører vi om, hvordan kvinder i forskellige generationer reagerede på sin første menstruation. Og vi kommer heldigvis længere og længere.
Nu er vi nået så langt, at musiker og komiker Annika Aakjær sidste efterår i sit onewomanshow ”Enebarn” kastede sig ud i en længere og meget detaljeret fortælling om menstruation; om farver, konsistenser, om lyde og om at sove med et natbind og mærke blodet løbe ned mellem balderne.
Vi er altså nået dertil, hvor vi kan tale om menstruation som noget fantastisk, irriterende, ildelugtende og ikke mindst helt almindeligt. Vi er nået dertil, hvor man ikke som teenager skal skamme sig over sin krop og sit udflåd.
Betyder det så, at vi nu kan undvære ”Kvinde kend din krop”, fordi vi i mellemtiden har fået Annika Aakjær? Slet ikke! Giv os mere menstruationsteater, for der er brug for, at alle hører det.
Men teaterversionen af ”Kvinde kend din krop” er ikke lige så omvæltende og provokerende for vores samtale om kvindekroppen i dag, som den var, da den havde premiere for 10 år siden. Og gudskelov for det. For der er vel netop tale om en forestilling, hvis succeskriterie er at blive fuldstændig irrelevant med tiden.
Tekst og iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling | Medvirkende: Henrik Prip og Anne Vester Høyer (dublerer for Marianne Mortensen) | Scenografi: Helle Damgård | Lysdesign: Sara Clemmensen | Lyddesign: Rasmus Overgaard Hansen | Produceret af: Mungo Park