Den nye “Matador”-musical er tilsyneladende skabt helt uden ambitioner og musicalsans
Mads Skjern fik succes i Korsbæk ved at fabrikere høj kvalitet til rimelige priser, men med “Matador – The Musical” er det endt lige omvendt.
★★☆☆☆☆
Man skal ikke tænke længe over det, før man gennemskuer, hvorfor One And Only Musicals vælger at sætte tv-serien “Matador” op som musical. Der er gode penge at tjene. Og har vi lært noget af Mads Skjern, så er det jo, at intet skal stå i vejen for en god forretning. Forskellen er blot, at Skjerns Magasiner blev skabt på en strategi om høj kvalitet til rimelige priser, hvor strategien bag “Matador – The Musical” er det stik modsatte.
Man kunne nemt harcelere over det ringe manuskript, den malplacerede musik og de forfærdelige sangtekster. Men kunne man vente andet, når musicalen er skrevet og komponeret helt uden scenekunstnere i teamet? Er der overhovedet nogen til stede, der ønsker at fortælle historien om Korsbæk i et teaterformat?
Den fundamentale fejl i “Matador – The Musical” er, at man ikke kan se den uden at kende tv-serien indgående. Musicalen er som en række af highlights, der refererer til replikker, personer og hændelser i serien, som vi ikke får et eneste glimt af på scenen. Omvendt er det tv-seriens fans, der skuffes mest. For hvor er alt det, der gør “Matador” til et mesterværk? De stærke kvinders udvikling, de politiske spændinger, de historiske referencer og de lokale intriger?
Hvor er Agnes, der reelt er historiens hovedperson? Hun er skrevet helt ud af musicalen og nævnes ikke med et ord. I stedet er det Mads Skjerns besættelse af penge og magt, der er i fokus, og hans nedtur vender dramaturgisk hele musicalen om til en tragedie. Og det bliver derfor temmelig løjerligt, når der til sidst skåles for dem allesammen ved hr. og fru Varnæs’ sølvbryllup. Der er jo ingen karakterer, der har sejret.
Med andre ord er fundamentet for “Matador – The Musical” et håndværksmæssigt makværk. Til gengæld imponerer mange af de medvirkende på scenen, og de er værd at glæde sig over, hvis man alligevel har erlagt en halv bondegård for billetten.
Nicolai Jørgensen, der skulle spille rollen som Mads Skjern, blev kort før premieren skadet og måtte støtte sig til en krykke til premieren. Denne anmelder så forestillingen dagen efter premieren, hvor Joakim Lind Graae Tranberg har overtaget rollen, og den bærer han fortræffeligt. Særligt i et par sange, hvor han giver stemmen en rå rocklyd, mens han trommer på papkasser, sætter han et mindeværdigt aftryk på musicalen.
Og Lea Thiim Harder i rollen som Ingeborg Skjern efterlader også især vokalt et hamrende godt indtryk og får os et par gange til rent at glemme alt det rædderlige, vi ellers er vidner til.
Et andet markant indtryk efterlades af selveste Daimi Gentle i rollen som enkefru Møhge, der her bliver noget af det frækkeste og sjoveste, der længe er set i en musical. Særligt i en lille revyagtig tekst, hvor hun giver sin datter Misse gode råd om at håndtere mandfolk, og hun med perfekt timing rimer: “Ja, min Fernando, han ku’ komme på kommando!”
Ja, det flyder nærmest over med markante personager på rollelisten: Gordon Kennedy som en lun grisehandler Larsen, Ragnhild Kaasgaard som en fjollet Misse Møhge, Marie Dalsgaard som en neurotisk Maude Varnæs, Annette Heick og Carsten Svendsen som de romantiske og fornuftige Elisabeth Friis og Kristen Skjern, samt Jon Lange som en nobel Hans Christian Varnæs. Og dét sted, hvor musicalen rent faktisk vover at handle om noget, er Søren Torpegaard Lund i sikker stil som den voksne Daniel Skjern, der står ved sin seksualitet og sine drømme.
Desuden er flere af popnumrene fra Burhan G og Lise Cabble ganske fængende trods deres simplistiske udtryk, og Anja Gaardbo har sat aldeles kreative koreografier til det udmærket dansende ensemble. Scenografien af Benjamin la Cour og kostumerne af Astrid Lynge Ottosen giver tilsammen et gennemført visuelt udtryk, omend den store efeu-hvælving i blinkende farver vist mest er et spørgsmål om smag og behag.
Har man pengene og lysten til at fan-trippe et par timer over highlights fra serien og replikker som “jeg går op og lægger mig” og “det’ en tysker”, så er “Matador – The Musical” altså ikke ren spild af tid. Men drømmer man om en velment fortolkning eller genfortælling af nationalklenodiet “Matador” fra DR, eller om gedigen musicalhåndværk, så er det ikke her, man skal investere sin opsparing.
Forestillingen spiller i Falkonersalen på Frederiksberg til den 13. april 2024, herefter i Musikteatret Holstebro den 17.-28. april 2024 og i Vejle Musikteater den 1.-12. maj 2024.
Manuskript: Lise Nørgaard, Anders Thomas Jensen og Susanne Bier | Musik: Lise Cabble og Burhan G | Iscenesættelse: Frede Gulbrandsen | Kapelmester: Mikkel Gomard | Medvirkende: Joakim Lind Graae Tranberg (dublerer Nicolai Jørgensen), Lea Thiim Hader, Annette Heick, Carsten Svendsen, Jon Lange, Marie Dalsgaard, Daimi Gentle, Ragnhild Kaasgaard, Gordon Kennedy, Line Krogholm, René Wormark, Nanna Hjort Rossen, Søren Torpegaard Lund, Alberte Hønnicke Kyst, Thomas Bang, Regitze Glenthøj, Jacob Damsgaard Ditlev, Mathilde Zeuner Nielsen, Marie Mourier og Rikke Bendsen m.fl. | Koreografi: Anja Gaardbo | Scenografi: Benjamin la Cour | Kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen | Produceret af: One And Only Musicals i samarbejde med Vejle Musikteater, Musikteatret Holstebro og DR
Del med dit netværk
