Kim Larsens hits står i kø i “Midt om natten”
”Midt om natten” fra 2018 genopsættes i en redigeret version, hvor der er fokus på salige Larsens musik og historien om et evigt venskab.
★★★★☆☆
Lad os få det negative overstået: Der er væsentlige irritationsmomenter i musicalen ”Midt om natten”. Heinrich Christensen har skrevet og instrueret forestillingen efter spillefilmen fra 1984, og selvom han holder sig loyalt til filmens handling, er sammenfletningen med Kim Larsens sange noget rodet.
”Flyvere i natten” handler om Anden Verdenskrig, men bliver pludselig sunget af en strisser, som fornemmer uro på kajen. Og ”Om lidt” er et stort farvel til livet i denne verden, men bliver her en afskedssang, fordi en småforelsket knøs skal ind at brumme den i et par år. Det skurrer i ørerne, når de stærke sange klemmes ind i en lidt for snæver handling.
Desuden kan vi let blive irriterede over lysdesignet, der dog hovedsageligt er særdeles gennemført, men som adskillige gange sender lyskegler ud i masken på publikum. Vi er ofte nødt til at holde os for øjnene eller kigge ned i gulvet for ikke at blive blændet. Én gang går an. To gange er ærgerligt. Flere gange er bare for dumt.
Ubrydeligt venskabsbånd
Alt det andet, der ellers kunne sættes en finger på, kan vi nemt se igennem fingre med. For oplevelsen af ”Midt om natten” er faktisk ret fantastisk. Vi ved jo godt, hvorfor alle sangene skal klaskes mere eller mindre ukritisk sammen i musicalen. Det er – måske særligt efter Kim Larsens død – en hyldest til og et festligt genhør med salige Larsens imponerende bagkatalog. Fra ”Rabalderstræde” til ”Som et strejf af en dråbe”. Fra ”Tik-tik” til ”Derudaf”.
”Domine et sanctus” binder historiens hovedpersoner, Arnold og Benny, sammen i et ubrydeligt venskabsbånd. De styrter rundt på scenen med deres håndværkerforretning til ”Køb bananer”, og da Spacey dør af en overdosis, fungerer ”De smukke unge mennesker” som et sorgfuldt requiem. Det hele lykkes musikalsk takket være et velspillende orkester under ledelse og musikalsk arrangering af Peter Hellemann.
Lysdesignet af Ulrik Gad, der trods sine blændende projektører er usædvanlig smukt og stemningsfuldt, kommer især til sin ret i Marie Í Dalis scenografi og kostumedesign. Hun har skabt et fantastisk cirkusmiljø med tivoli og klovnedragter, og den tolkning af datidens bz’ere er temmelig genialt set. Det bliver et romantisk billede på et familiært sammenhold blandt en gruppe af mennesker, der i virkeligheden ikke har andet end et rakkerliv til fælles.
Dermed holder musicalen ”Midt om natten” fast i filmens omdrejningspunkt og temaer. Vi får en velfortalt, lille forestilling med rimelige præstationer på scenen, og vi får en fremragende Kim Larsen-fest, der ikke behøver at slutte.
Manuskript: Heinrich Christensen efter film af Erik Balling, Henning Bahs og Kim Larsen | Iscenesættelse: Heinrich Christensen | Musik: Kim Larsen og Gasolin’ | Kapelmester og musikalske arrangementer: Peter Hellemann | Medvirkende: Gustav Wolter, Troels Malling, Lea Thiim Harder, Allan Mortensen, Mikkel Vadsholt, Jimmy Jørgensen, Mikkel Moltke Hvilsom, Ditlev Ulriksen, Anders Gjesing, Jakob Randrup, Jesper Paasch, Ronni Morgenstjerne, Christine Astrid, Ida Frost, Andrea Lykke Oehlenschlæger, Anna Mathilde Jessen, Kenneth Parsberg og Terese Agnete Christensen | Koreografi: Sofie Akerø og Peter Friis | Scenografi og kostumedesign: Marie í Dali | Videodesign: Arthur Steijn | Lysdesign: Ulrik Gad | Lyddesign: Frank Grønbæk | Produceret af: Langkjær Entertainment i samarbejde med Live Nation Denmark og Tivoli Kultur
Del med dit netværk
