ANMELDELSE: Natasja, Lion Musicals

Natasja hyldes i nyskrevet musical med masser af tjalala

Tværkunstnerisk musical med rappere, dansere og skuespillere portrætterer ikonet Natasja igennem reggae- og dancehall-musik i mesterklasse.

★★★★★☆

Da musikeren Natasja Saad pludselig døde i en trafikulykke på Jamaica i 2007, ramte sorgen ikke kun hendes familie, venner og kollegaer, men også alle os, der troede på Natasja som kunstner. Her var en musiker, der kunne skrive hits med holdning. Her var en lyriker med autoritet og sproglig finesse. Her var et forbillede for unge piger og de multikulturelle miljøer.

Nu hyldes hun i Operaen i København med musikforestillingen ”Natasja”, der er skrevet af rapperen og iscenesat af teaterkoncert-mesteren . Musikken består af et udpluk af Natasjas egne numre såsom ”Gi’ mig Danmark tilbage” og ”Fi er min” suppleret med musik af blandt andre , Rasmus Seebach og Clemens.

I forestillingen gestaltes Natasja af de tre kvinder , og Roberta Hilarius Reichardt i grønne Adidas-sæt, der optræder både sammen og hver for sig. Derudover medvirker rapperen , sangeren og skuespilleren , der alle har flere forskellige roller, og de bakkes op af fire professionelle moderne dansere.

Det er altså et relativt lille cast til en stor musicalproduktion, men koreografen har med vanlig sikkerhed skabt ekspressive koreografier til de fire dansere, så de kommer til at fylde scenen godt ud, ligesom hun også får de øvrige medvirkende til at danse simplere koreografier, der alligevel ser drønlækre ud.

Scenografen , der sætter et alvorligt aftryk på dansk scenekunst i disse år, har også her skabt et imponerende visuelt udtryk med sine grafiske videodesign, der rummer både dystre kultstreger, flammehav og nærmest psykedelisk farverige røgskyer. Hans æstetik fylder hele Operaen og bliver et kunstværk i sig selv.

Og så har bragt sin teaterkoncert-erfaring og sin særlige fornemmelse for store dimser i spil, når han uden at tøve skubber en kæmpe fragtcontainer ind på scenen, som både fungerer som høloft, hospitalsstue og dén hest, som Natasja (der også var professionel galopjockey) vinder løb på i Sudan. Få instruktører kan fylde så lækkert som .

Musikalsk er ”Natasja” i mesterklassen. De tre Natasja’er pryder på hver sin måde Natasjas sange – særligt Cisilia imponerer med speed-rap, som kun få kan gøre Natasja kunsten efter. står selv for sin egen ”Cigar” på scenen, hvilket er med til at gøre forestillingen til en regulær koncertoplevelse, ligesom imponerer med sin voluminøse vokal.

Forestillingen bliver en hyldest til Natasja, men også et retvisende portræt af hende som menneske og som kunstner. Men vigtigst af alt er den en fest, der flere gange får publikum op af sæderne – og for enkelte af os også byder på en stille, trillende tåre på kinden.

Lugter der ikke lidt af tjald i salen til sidst? Er det mon meningen? Eller har premierepublikummet bare givet festen et nøk op? Sådan har Operaen i hvert fald aldrig duftet før. Og selvom sangen ”Tjalala” ikke er med i forestillingen, så står støtten til Christiania og budskabet om legalisering af hash som en tydelig efterskrift.

Rapperen Clemens, der har stået for manuskriptet, har på behændig vis sat alle replikker på rim og versefødder, hvilket fungerer overraskende godt. Der er ellers ikke meget godt at sige om manuskriptet og dramaturgien, ligesom de medvirkende – med undtagelse af og Roberta Hilarius Reichardt, der er forestillingens to eneste skuespillere – indimellem bliver pinligt akavede på scenen.

Men ”Natasja” skal ikke ses som en musical i klassisk forstand med imponerende skuespil-, sang- og dansepræstationer. Den skal ses som et tværkunstnerisk projekt a la skrako-genren i 00’erne, der kombinerede skuespil, rap og comedy i forestillinger som ”Købmanden”, hvor blandt andre Natasja medvirkede. Musicalen ”Natasja” passer bare ikke i nogen af de kasser, vi kender i forvejen, og derfor er festen i Operaen denne sommer et fænomen, vi nok kun får én chance for at opleve.

Musicalen spiller i Operaen i København til den 3. august 2023.


Musik og sangtekster: Natasja Saad, , Saaqib Hassan, Rasmus Seebach, Nicolai Seebach, Rune RK, Volmers World, Kenneth Bager, m.fl. | Musikalske arrangementer: Manuskript: Iscenesættelse: | Medvirkende: , , Roberta Hilarius Reichardt, , , , , , og Scenografi og videodesign: | Kostumedesign: Koreografi: Toniah Pedersen | Lyddesign: | Lysdesign: | Produceret af: i samarbejde med og Live Nation

Del med dit netværk