ANMELDELSE: Niels Klims underjordiske rejse, Vendsyssel Teater

Et muskelspillende åbner deres ny teaterhus med en dramatisering af Holbergs latinske romanklassiker “Niels Klims underjordiske rejse”.

★★★★★☆

Vendyssel Teater præsenterer sit nye teaterhus med forestillingen “Niels Klims underjordiske rejse”. Og hvilken præsentation! Teaterrummet er som en agilitybane for scenekunstnere – et sted, hvor sceniske virkemidler ingen grænser kender. Hejsværk, lysværk, fyrværk og glimmerværk kommer i overstimulerende mængder både nedefra, oppefra og bogstaveligt talt fra alle sider.

I denne forestilling i særdeleshed ser vi et kostume- og scenografiarbejde (), der er usædvanligt gennemført, samt sanseligt og farverigt designet. Vi følger klokkeren Niels Klim ned i et cirkelrundt hul i scenegulvet, og herfra daler han igennem et stjernehav og ned i en verden af talende træer, dikterende aber og civilisationsløse menneskeskabninger.

Niels Klims underjordiske rejse

Foto: Benny Rytter

Niels Klim, som så gerne vil være mere end bare klokker, og som vifter med sit baccalaureus-eksamensbevis, bliver hærfører og kejser i den ukendte, underjordiske verden.

For vi europæere véd et og andet om samfund. Og religion. Og humor. Og lykke. Og vi kan i hvert fald sagtens lære fra os. Og vi europæere har megen erfaring udi krigsførelse og korstog. Vi skal nok få vegetarerne, feministerne, pacifisterne, de fornuftige og de videnskabelige til at forstå, at de lever helt forkert.

Vi er verdens lykkeligste og mest selvforherligende folkefærd. “Niels Klims underjordiske rejse” sætter fokus på vores selvopfattelse og vores væren i omverdenen. Og den gør det med denne sæsons måske tykkeste farce, der er så langt ude, at det er ‘in’.

Niels Klims underjordiske rejse
og
Foto: Benny Rytter

På toppen af kransekagen står i rollen som Niels Klim. Hans mangefacetterede skuespil og hans uimodståelighed tryllebinder publikum i både hans utålelighed og hans sårbarhed. En helt unik præstation i midten af Vendsyssel Teaters runde scenerum. Og i øvrigt blandt ikke mindre end 14 andre skuespillere; det er næsten kongelige forhold, kan man sige.

Denne anmelder vil sent glemme Carsten Svendsens krumme krop i kørestolen, mens han vinker afmægtigt til folket. Lige så sent vil og hendes lystne abedronning forsvinde fra det indre blik. Og står knivskarpt i erindringen som både skøn og underholdene i rollerne som den kloge og sensuelle prinsesse og som den omsorgsfulde og nordjyske sygeplejerske i hvide crocs.

Niels Klims underjordiske rejse

Foto: Benny Rytter

Så selvom farcen bliver lidt træg i kanterne, og selvom udtrykket til tider bliver så overdimensioneret, at det bliver en smule ensformigt, så er det en perle af en samfundssatire. Og ikke mindst en magtdemonstration af det kraftfulde egnsteater i Hjørring.

“Niels Klims underjordiske rejse” spiller på ind til den 12. april 2017.


Efter roman af: Dramatikere: og Instruktør: Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , og Scenograf: Lysdesigner: Lyddesign: Musik: Henrik Baloo Andersen | Koreograf:

Del med dit netværk