”Nøddeknækkeren” får hjerterne til at sitre
Det Kongelige Teaters genopsætning af ”Nøddeknækkeren” har skønne balletelever og fremragende solopræstationer.
★★★★★☆
George Balanchines balletklassiker ”Nøddeknækkeren” er måske dét værk, der bedst er lykkedes med at beskrive et barns juleglæde og eventyrlige fantasi. Vi begynder til julefest hos familien Stahlbaum med juletræ og gaveregn. Der er massevis af børn, konverserende forældre i kjole og hvidt, og så er der den magiske gudfar Drosselmeier. Han medbringer mægtige, eventyrlige gaver, og så kan han trylle.
Den lille Marie får en nøddeknækker af ham – en stor soldaterfigur, som kan knække nødder i munden. Den mister armen, da børnene slås om den. Men i ly af mørket, da alle er gået i seng, og Marie ligger og sover, sniger Drosselmeier sig ind og reparerer nøddeknækkeren for hende. Han er en virkelig julemand.
Straks flyver vi ind i Maries drømme, der først gælder et slag imellem nøddeknækkeren og musekongen og deres hære af tinsoldater og spidssnudede gnavere. De kæmper med både sabler, geværer og kanoner. Og musekongen besejres, Marie får kronen og bliver prinsesse, og natten er stadig kun lige begyndt.
Fortællingen er baseret på E.T.A. Hoffmanns novelle ”Nøddeknækkeren og Musekongen” fra begyndelsen af 1800-tallet. Den beskriver en konflikt imellem den gudsbenådede oplysningstid og den følelsesfulde fantasiverden, som stod som hinandens modsætninger.
I Balanchines ballet er konflikten dog forkastet, og vi får lov at dølges i Maries vidunderlige juledrøm. Vi kommer med hende ind i kandisuniverset Konfektborg, hvor den varme chokolade fra Spanien danser med kinesisk te, polkastænger og marcipanhyrdinder. ”Nøddeknækkeren” er med sin simpelhed et eviggyldigt mesterværk, som sandsynligvis vil trives i århundreder fremover.
Fantastiske balletbørn
Det er en genopsætning af ”Nøddeknækkeren”, de har gang i på Det Kongelige Teater. Men i forhold til den samme produktion i 2015, så imponerer 2019-opsætningen på to grundlæggende områder:
For det første er de fantastiske balletbørn fra Det Kongelige Teaters Balletskole i endnu højere grad livlige og dog disciplinerede på scenen, og de får julestemningen hos familien Stahlbaum helt ud over rampen.
For det andet er solisterne og solodanserne væsentligt bedre til bens. Særligt får solodanserne Holly Dorger og Marcin Kupiñski hjerterne i salen til at sitre på denne premiereforestilling. Ligeledes skiller solisterne Silvia Selvini og Astrid Elbo sig ud med særdeles betagende præstationer.
Desværre er balletkorpset ikke nær så skarpt og synkront, som det plejer at være, hvilket desværre tager vores opmærksomhed indimellem. Til gengæld leverer Copenhagen Phil i orkestergraven et usædvanligt levende udtryk i Tjajkovskijs mesterlige musik.
Koreografi: George Balanchine | Komponist: Pjotr Tjajkovskij | Iscenesættelse: Sorella Englund, Nikolaj Hübbe, Jean-Lucien Massot og Claire Still | Medvirkende: Holly Dorger, Marcin Kupiñski, Gregory Dean, Astrid Elbo, Silvia Selvini, Tobias Praetorius, Stephanie Chen Gundorph m.fl. | Musik: Copenhagen Phil under ledelse af Christian Øland | Scenografi og kostumer: Anthony Ward | Lysdesign: Anders Poll | Produceret af: Det Kongelige Teater
Del med dit netværk
