Ørkenens Sønner er heldigvis stadig, som vi kender dem

Søren Pilmark, Asger Reher, Henrik Koefoed og Niels Olsen er stadig i fin form som Ørkenens Sønner, der endnu kan sige “pik” uden at rødme.

★★★★☆☆

Mens vi andre går rundt og bliver mere og mere woke, så har Ørkenens Sønner stadig ingen problemer med at omskrive Cole Porters ”I get a kick out of you” til ”Jeg ta’r min pik ud af dig”. For selvom lummerkarlene er blevet mere end 30 år ældre, siden de for første gang – som en sommerspøg – lavede Ørkenens Sønner i lille skala, så ligner de sig selv.

Og i disse tider er det også en kvalitet, at noget er, som det altid har været. Efter deres seneste show ”En fez i en hornlygte” fra 2019 påpegede denne anmelder, at der var antydninger af fornyelse at spore hos komikerkvartetten. Det var forfriskende dengang, men siden har vi haft pandemi og stormvejr på kontinentet i både reel og overført betydning. Nu er ”plejer” også godt. Og deres nye show har heldigvis ikke det mindste strejf af avantgardisme eller kunstneriske eksperimenter.

De sjofle tekster, de onkelsindede ordspil og de tossede videoer virker lige så formidabelt, som de altid har gjort. Publikum hujer og hepper med fez og skråbånd på. De kendte karakterer fra Gyllegården-sagaen og prut-kunstneren Otto Fjærtoman behøver efterhånden ingen introduktion. Og loge-eden, som altid afsynges under deres shows, er publikum begyndt at synge taktfast med på.

Skuespillerne Søren Pilmark, Asger Reher, Niels Olsen og Henrik Koefoed er stadig i fin form og udstråler både begavelse og indsigt. Den seksualiserede humor skal selvfølgelig være grænseoverskridende, men man skal ikke slå sig på den. Dén balance har Ørkenens Sønner mestret i 30 år. Det er mandet uden at være toksisk, som man siger i dag.

Derudover skal man ikke undervurdere de fire medvirkendes evner som sangere og skuespillere. De firstemmige korsatser er skarpe og fyldige, og de crazykomiske sketcher er perfekt timede allerede på premiereaftenen. Og selv i de platteste numre fornemmer vi, at der er taget stilling til hver enkelt rolles karakter og dramatikken imellem dem.

I dette show er temaet fransk, og vi kommer derfor både en tur op i Eiffeltårnet med slænget fra Gyllegården, til Notre Dame med både klokkeren, Napoleon og Jeanne d’Arc, samt i kunstnerkollektiv med artisterne på Montmartre. Det hele ledsages af skønne scenografier og kostumer, der som altid er velovervejede og gennemførte.

Desværre synes temaet ikke rigtigt at få luft under vingerne, og hverken hensigten eller potentialet står rigtig klart for os. Og de enkelte sketcher er heller ikke hver for sig i den morsomste ende af Ørkenens Sønner-skalaen, hvor tidligere shows som ”Et skud i tågen” og ”En storm i et glas vand” stadig står som de stærkeste.

Hen imod slutningen af showet begynder numrene at lugte lidt af afsked. Den traditionsrige Gyllegården-sketch bliver usædvanligt afrundet i dette show, og showets slutnummer takker publikum for de gode år. Mon Ørkenens Sønner overvejer at stoppe efter denne turné?

Det har denne anmelder ikke kunnet finde noget konkret information om, men uanset om det er en afskedsturné eller en jubilæumsturné, så er der god grund til at fejre dette firkløver, der stadig hører til i toppen af dansk underholdning og har masser at byde på for både unge og gamle.

Showet spiller i Teltet på Bakken resten af året og på danmarksturné i 2024.

Instruktion: Søren Pilmark | Kapelmester: Troels Skovgaard | Medvirkende: Niels Olsen, Asger Reher, Henrik Koefoed og Søren Pilmark | Musikalske arrangementer: Henrik Koefoed, Peder Kragerup, Thomas Pakula, Troels Skovgaard og Morten Wedendahl | Scenografi: Søren Pilmark | Video: Søren Kuhn og Søren Pilmark | Kostumer: Henrik Børgesen | Grafik: Danny Lund | Dekoration og special effects: Theis Witsel | Produceret af: Ørkenens Sønner

Del med dit netværk