“Ordet” er en kamp om at være stærkest i troen
Folketeatret har godt fat om teologien i Kaj Munks “Ordet”, der streames gratis på teatrets hjemmeside den 5. april 2021.
★★★★☆☆
“På en måde har det sin egen poetiske retfærdighed, når det nu skulle være, som det skulle.”
Ordene er ikke Kaj Munks, men teaterdirektør Kasper Wiltons, og med dem byder han velkommen til Folketeatrets opsætning af Kaj Munks “Ordet”, som vises andenpåskedag i en tv-optagelse på teatrets hjemmeside. Den poetiske retfærdighed ligger ifølge Wilton i, at Folketeatret som landets største turnéudbyder nu har mulighed for at vise forestillingen for netop hele landet.
Men måske er den poetiske retfærdighed endnu større. For lige ud af kulturkanonen og ind i folks stuer strømmer Kaj Munks teologiske drama, som vel netop har haft til hensigt at vække befolkningen. Ikke kun de troende i Vedersø Sogn, men os alle.
I forestillingen møder vi grundtvigianeren, indremissionæren, folkekirkepræsten, naturvidenskaberen og kristuskomplekset. De skændes om troen, som de hver især er stærke i. Men til sidst er det agnostikeren, den unge Borgen, som falder på knæ med foldede hænder, da hans afdøde hustru vækkes til live. Imens erkender den gamle, grundtvigianske Mikkel Borgen og den indremissionske Peter Skrædder måbende om kap, lægen skyder skylden på ligsynet, og præsten protesterer: “Det er jo fysisk umuligt!”
Ak ja, troen er ikke, hvad den har været. Det viste Aarhus Teater os i begyndelsen af 2020, hvor “Ordet” blev dygtigt behandlet af Anja Behrens og opsat i David Gehrts smukke scenografi. Æstetikken var sublim i Aarhus, men i denne opsætning har Folketeatret fået godt tag om teologien i teksten, og den egner sig nok også bedre end æstetikken til at blive streamet.
De to patriarker spilles i denne opsætning af Waage Sandø (Mikkel Borgen) og Preben Kristensen (Peter Skrædder). Og når de to mestre spiller over for hinanden, forsvinder vi faktisk ind i skærmen for en stund. Det har ingen andre digitale teatertilbud formået i den foreløbige covid-tid. Ordene i “Ordet” får den vægt og fylde, de har fortjent, og replikudvekslingen sitrer i luften imellem dem.
Og det er på trods af, at både Sandø, Kristensen og de øvrige medvirkende desværre ikke får prikket hul på det snart 100 år gamle manuskript. Hele teksten bliver reciteret, som bestod den af gamle bibelvers, og replikkerne udtales med så meget teaterpatos, at de kommer til at lyde som en samling knirkende klichéer.
Hver for sig har de medvirkende umiddelbart gjort sig gode karaktermæssige overvejelser. Særligt tydelig fremstår Michael Lundbye Slebsager i rollen som præsten, der stadig mangler at “vokse lidt i præstekjolen”, samt Esben Dalgaard i rollen som Johannes Borgen, der er mere end almindeligt overbevist om, at han er Guds genfødte på jorden. Men de forskellige karakterer i forestillingen synes ikke altid at spille med i samme forestilling.
Moqi Simon Trolins iscenesættelse er velovervejet, hvad angår tekstformidlingen, ligesom også en vis mængde humor får lov at lysne den ellers tunge tone i forestillingen. Men når det kommer til de dramaturgiske og karaktermæssige valg, synes Trolin at være noget mere famlende.
Ordene i “Ordet” må altså i nogen grad gøre benarbejdet selv. Men det gør de også udmærket i Folketeatrets version, der mere fungerer som fødselshjælper for teksten end fortolker af teksten. Vi får en fin læsning af værket, men vi har svært ved at se, hvad Moqi Simon Trolin og det øvrige team tilfører værket.
Havde det ikke vøret for Sandø og Kristensen, ville oplevelsen af “Ordet” i digitalformat have været noget uforløst. Tak til dem for at have så meget teater i sig, at det kan mærkes herude i den anden ende af internettet.
“Ordet” kan streames den 5. april 2021 på Folketeatrets hjemmeside. Tilmelding ikke nødvendig.
Forfatter: Kaj Munk | Iscenesættelse: Moqi Simon Trolin | Medvirkende: Waage Sandø, Preben Kristensen, Amalie Dollerup, Esben Dalgaard, Mads Reuther, Morten Brovn, Michael Lundbye Slebsager, Peder Holm Johansen, Jeanette Binderup-Schultz, Nadia Jasmin Nielsen, Mia Ellen Kjær | Scenografi: Palle Steen Christensen | Produceret af: Folketeatret
Del med dit netværk
