Soyas ”Parasitterne” har potentiale til mere
”Parasitterne” er en velskrevet satire af Carl Erik Soya, men i opsætningen på Aarhus Teater er det scenografien, der imponerer mest.
★★★★☆☆
Enten er man en bedrager, eller også bliver man bedraget. Det postulerer forfatteren og dramatikeren Carl Erik Soya i skuespillet ”Parasitterne” (1929), som lige nu spiller på Aarhus Teater.
I disse år dukker den ene svindler efter den anden op på avisforsiderne, og de tilraner sig millioner af dine, mine og vores penge. De lever i mørket, skjult bag erhvervsklubber, kommunale skranker og skattelyer. De er snyltende parasitter, men de udgiver sig for at være ‘en af os’. De stiller op til Folketinget, og nogle af dem leder sågar hele nationer.
Og måske er det rigtigt; enten holder vi med dem, der bedrager alle andre, eller også kan vi ikke forvente andet, end selv at blive taget ved næsen gang på gang.
På Aarhus Teater spiller Bodil Jørgensen og 40-årsjubilaren Kim Veisgaard det storkriminelle værtspar Gruesen i pensionatet Villa Vennely. Han er stor i slaget og udspekuleret, og hun er kuet og småtosset.
De to skuespillere bærer forestillingens satiriske pointer, og særligt Bodil Jørgensen er mesterlig i denne rolle, hvor hun selv med minimale bevægelser kan få et helt publikum til at klukke af grin. Samtidigt er det længe siden, vi har set Kim Veisgaard så skarp og sprællevende på scenen, som vi ser ham nu – i godt selskab og i en rolle, der klæder ham.
Oshana og Gehrt
Det er huskunstnerparret med instruktør Sargun Oshana og scenograf David Gehrt, der denne gang er kravlet op fra Studio-scenen i kælderen, hvor de laver de fleste af deres værker, og ind på den mere mondæne Scala-scene.
Normalt ser vi deres nære samarbejde komme til udtryk i en scenografi og iscenesættelse, der især fungerer i kraft af deres samarbejde. Den samme symbiose kommer ikke til udtryk i ”Parasitterne” på Scala-scenen. Det er, som om deres formsprog glider fra hinanden i det større format.
Sargun Oshana er udtryksfuld i sine performative billeder, mens de mere klassiske virkemidler synes ukomfortable for ham. Hans ”Misery” på Teater Republique (2018) blev en lidt for uskræmmende gyser, og på samme måde bliver ”Parasitterne” en lidt for usjov og uskarp satire.
Omvendt stikker David Gehrts evner af, når hans scenografier bliver skaleret op. Sammen med sin kollega Ida Grarup modtog han en Reumert for Årets Scenografi i ”Erasmus Montanus” (2017). Med ”Parasitterne” beviser han, at han magter de store, klassiske formater og samtidigt er en original og stilskabende samtidskunstner.
Dermed er David Gehrts visuelle udtryk højdepunktet i ”Parasitterne” på Aarhus Teater, mens potentialet i Soyas satire kunne have været forløst bedre.
Af: Carl Erik Soya | Iscenesættelse: Sargun Oshana | Medvirkende: Kim Veisgaard, Bodil Jørgensen, Nanna Buhl, Mathias Flint, Luise Skov, Marie Marschner, Mette Døssing, Christian Hetland og Kjartan Hansen | Scenografi og kostumedesign: David Gehrt | Lysdesign: Súni Joensen | Lyddesign: Kim Engelbredt | Produceret af: Aarhus Teater
Del med dit netværk
