Kan en mand underkaste sig en kvinde?
Kvindelige ledere og sexistiske mænd er på tapetet i Sigrid Strøm Reibos moderne opsætning af ”Penthesilea – krig mellem kønnene”.
★★★★☆☆
I kærlighed og krig, som man siger … Amazonernes dronning og hærfører Penthesilea og den græske kriger Achilleus støder sammen i Den Trojanske Krig. De forelsker sig i hinanden, men de er fjender. Og nu er det et spørgsmål om, hvem der besejrer hvem og gør vedkommende til sin ægtefælle.
For der er ikke bare tale om en krig imellem grækerne og trojanerne. Der er i høj grad tale om en krig imellem kønnene. Penthesilea – dronningen i amazonernes kvindestat – ville aldrig underkaste sig en mand, og Achilleus har måske aldrig før tænkt det som en mulighed at underkaste sig en kvinde. Og hvad gør man så?
Det Kongelige Teater opfører Heinrich von Kleists ”Penthesilea” fra 1808 med undertitlen ”krig mellem kønnene”. Forestillingen er iscenesat af teatrets nye husinstruktør Sigrid Strøm Reibo. Og med få, men effektive virkemidler fortæller hun historien i et klart og veldefineret formsprog.
Budbringeren løber to-tre omgange rundt på scenen, når han løber fra mændenes til kvindernes lejr og tilbage igen. De medvirkende griser sig selv til med jord fra en kasse, når de er i kamp, og det virker forunderligt nok helt naturligt. Og blodet kommer fra en malerspand, som vi ovenikøbet lige ser dem vippe låget af først.
Midt på scenen står en musiker, der ledsager forestillingen med elektronisk musik. Det giver især kampscenerne imellem amazonerne og grækerne en brutalitet, som klæder historien.
På et tidspunkt kommer Achilleus ind på scenen til hest – det vil sige på ryggen af en plastichest på hjul, som to soldater skubber frem, og yderligere en soldat følger efter med en kæmpe projektørlampe. Achilleus – manden – bliver ophøjet i en sådan grad, at det er komisk at se på.
På samme måde er Morten Burians både mandige og søde udtryk som Achilleus fantastisk underholdende, da han mildest talt småsexistisk udspørger kvinderne om, hvordan de har fået den unaturlige idé at lade deres land lede af kvinder.
Men forestillingens omdrejningspunkt er selvfølgelig amazonedronningen Penthesilea. Og Johanne Louise Schmidt udfylder rollen glimrende med både følsomhed og en furies vildskab. Vi ser hendes sjæl blive kløvet lige for øjnene af os. Hun kæmper en troværdig indre kamp imellem kærlighed og krig.
Forestillingens svaghed er, at den sprogligt er fra en anden tid og samtidig har en særdeles moderne iscenesættelse, hvilket giver en underlig distance til dramaet. Det er tydeligst at mærke, da handlingen indsnævrer sig til dialogen imellem Penthesilea og Achilleus, hvor der ikke sker for meget uden om dem. Her får vi det nærvær, som vi savner i resten af forestillingen.
Dramatiker: Heinrich von Kleist | Oversættelse: Inger Christensen | Iscenesættelse: Sigrid Strøm Reibo | Komponist: Emil Assing Høyer | Medvirkende: Johanne Louise Schmidt, Sicilia Gadborg Høegh, Özlem Saglanmak, Fanny Louise Bernth, Tina Gylling Mortensen, Morten Burian, Patrick Baurichter, Kasper Leisner, Laus Høybye, Mathias Skov Rahbæk og Emil Assing Høyer | Scenografi og kostumer: Jonas Fly | Koreografi: Oleg Glushkov | Lysdesign: Mårten K. Axelsson | Produceret af: Det Kongelige Teater
Del med dit netværk
