Peter for president!
Visionær politik trodser (næsten) pessimismen i Folketeatrets “Peter af Farum”, hvor Jens Jørn Spottag sympatisk skildrer Farum-fænomenet.
★★★★★☆
Det skulle næppe være hverken første eller sidste gang, at stemmer er gået til en politiker, hvis drømme overgår virkeligheden. Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte blev hurtigt landskendt for sin Oprah-agtigt gavmilde tilgang til kommunalpolitik. For “det skal være sjovt at bo i Farum”, og det var det vist også. I hvert fald var det sjovt at være borgmester.
Folketeatret byder på politisk kongedrama med “Peter af Farum”, der er begavet, blodigt og spydigt skrevet af dramatiker Andreas Garfield. Shakespeare ville være misundelig. For vi har ikke bare en enehersker, men én med gode motiver; én der vil sit folk dets bedste. Men virkeligheden indhenter ham, og langsomt smuldrer magten imellem hænderne på ham, og hans rige falder med et brag. Sådan!
Det tossede er jo, at vi sidder og elsker Peter – også når han lyver, manipulerer og bedrager. Vi elsker ham ikke kun, fordi Jens Jørn Spottag spiller rollen så sympatisk og ægte, at man bare får lyst til at stemme ham lige direkte ind i Statsministeriet. Vi elsker også Peter, fordi han repræsenterer noget, vi formentlig alle savner hos vor tids politikere, nemlig visioner og drømme. Og Peter er ikke til at få ned med nakken, når først han har sat sig for at gøre nogen glade. Gid der stadig fandtes nogle af den slags på stemmesedlerne.
Men det er jo en tragedie. Vi ved fra aviserne og historiebøgerne, hvordan det hele ender. Andreas Garfield lader os dog ikke gå til grunde sammen med Peter og hans Farum-hof. For når vi til sidst vender blikket mod os selv, så spørger forestillingen os, hvad vi drømmer om. Det er et spørgsmål, vi alle tåler at spejle os i.
“Peter af Farum” er en aldeles vellykket og underholdende, biografisk inspireret satire. Franciska Zahle står for den stilrene og minimalistiske scenografi, der tegner et tydeligt tidsbillede og skaber klare stemninger i forening med Lars Schous lysdesign. Og Garfields formidable tekst løftes flot og tempofyldt af instruktør Rune David Grue og de medvirkende, der i fællesskab får tiden til at ile afsted igennem den vel lange forestilling.
Foruden Jens Jørn Spottags imponerende præstation i den fyldige hovedrolle er scenen fuld af gode skuespillere i et væld af karakterer – nok mest kostumeskiftende hos Henrik Lykkegaard, der synes at være alle vegne; som halvdum fodboldklubdirektør, som diskret og indforstået tjener, som entreprisechef for millionbyggerier og som byrådsmedlemmet Bjørn med stressmave, søvnmangel og magtesløshed. Og sidstnævnte rolle med så meget undertekst, at historien om Bjørn kunne være en hel enakter i sig selv.
“Ham den lille”, som refererer til Lars Løkke Rasmussen, bliver her heldigvis ikke spillet af en lille og rund én, der prøver på at ligne, men af den høje Tom Jensen, der om nogen kan spille på store følelser – både de bløde og de brutale. Han formår som den eneste at sætte Peter på plads med troværdighed, hvilket er en afgørende styrke i forestillingen. Og Peters stråmand, rådgiver, ven og fuldmægtige Kasper spilles af Carsten Svendsen, der også fint får fortalt sidehistorien om, hvad det koster i privatlivet at være artist i Peters Farum-cirkus.
Petrine Agger imponerer også i den selvopofrende og dog temperamentsfulde sekretærrolle, som ubetinget støtter sin borgmester. Og Camilla Lau spiller med naturlig autoritet det sexede byrådsmedlem, som mandlige kollegaer ikke kan modstå, så fortællingen om sexisme på rådhuset bliver fortalt stærkt og utvetydigt.
Når det er sagt, så er det desværre mest af alt mændendes forestilling. Også selvom der faktisk er tre interessante magtkvinder omkring Peter, nemlig Ulla Vejby som oppositionen, Tina Gylling Mortensen som tronfølgeren og Sophie-Marie Jeppesen som vendekåben, så bliver de kun overfladiske i iscenesættelsen. Alexander Bryld Obaze sprutter af energi som byrådets pushover, hvilket er godt karakterarbejde. Men det får blot de tre kvinder og deres dramaturgisk mere interessante roller til at blegne endnu mere.
Så lidt mere feminisme i prøvesalen kunne nok have pyntet på resultatet. Ellers er “Peter af Farum” en flot og underholdende hyldest til visionære politikere og retten til at drømme på folkets vegne, men samtidig også en advarsel om ikke at lade sig forblænde og brænde op af solen.
Forestillingen spiller på Folketeatret i København til den 8. marts 2025.
Dramatiker: Andreas Garfield | Iscenesættelse: Rune David Grue | Medvirkende: Jens Jørn Spottag, Henrik Lykkegaard, Petrine Agger, Tom Jensen, Camilla Lau, Tina Gylling Mortensen, Ulla Vejby, Carsten Svendsen, Alexander Bryld Obaze og Sophie-Marie Jeppesen | Scenografi: Franciska Zahle | Koreografi: Esa Alanne | Lyddesign: Rune David Grue og Steen Larsen | Lysdesign: Lars Schou | Produceret af: Folketeatret
Del med dit netværk
