Danmarks mest uopfindsomme revy er i fare

Selvom “Revyperler” i Rødvig er en underholdende revy med et stærkt revyhold, så risikerer den at blive meningsløs i stedet for mageløs.

★★★★☆☆

I Rødvig Revyens ”Revyperler” er der intet nyt under solen – og det skal der heller ikke være. Hvert år udplukker de en række gamle revynumre og sammensætter dem til en revykavalkade i den sydsjællandske kystby.

Dermed er det ikke en fornærmelse at sige, at Rødvig Revyen er landets mest uopfindsomme revy. Det er revyernes svar på Giro 413. Og ligesom med lytterhilsnerne i Giro 413, så er publikum også med i ”Revyperler”, når eksempelvis en tilskuer lader spændingen briste og råber pointen ud i salen, før skuespilleren på scenen når at sige den.

Nå ja, hurtigt videre. For der sidder også fire mand – eller fire personer – på en tømmerflåde, og så er der én, der ikke kan synke. Og så er der den om Andresen, hvis hjerte er i fare, og visen om den voksne søn, der ikke må ret meget for ‘moar’.

Et velfungerende revyhold

På den måde behøver man næsten ikke at tage nogen chancer. Man kender kvaliteten af alle revynumrene, før man vælger dem, og så kræver det kun et revyhold, der kan spille dem. Og her er 2019-holdet i Rødvig helt fortrinligt.

På samme måde er musikledsagelsen med kapelmester Stuart Goodstein fuld af vellyd og musikalitet – det er måske det orkester i denne sommers revyer, der får mest ud af færrest musikere.

Mageløs eller meningsløs?

Men ”Revyperler” er i fare. Når man har et koncept, der kan lukrere på næsten samtlige succeser igennem 170 års revyhistorie, så skal træfsikkerheden på gode numre være høj. I den forstand har dette års Rødvig Revyen et par grimme svipsere.

Derudover er der jo ingen, der siger, at selv om man genbruger gamle revynumre, så kan man ikke være aktuel. De har muligheden for at kuratere revynumre, der også kan sige noget om vores samtid.

Det ser vi både lykkes og mislykkes hele tiden på teatre, der genopsætter klassikere helt tilbage til oldtidens Grækenland. Hvis Rødvig Revyen samlede deres perlerække med den ambition, ville det være mere risikabelt, men også langt mere interessant og knapt så uopfindsomt.

Man kan sagtens hylde det gode grin, den nostalgiske stemning og de bedste revynumre i en forestilling, der samtidigt tør at være retro på den aktuelle måde. Som ”Revyperler” er i dag, er den mere meningsløs end mageløs.

Med tekster af:Iscenesættelse: Kristian Holm Joensen | Medvirkende: Jacob Weble, Charlotte Amalie Kehlet, Ann Hjort og Christian Damsgaard | Kapelmester: Stuart Goodstein | Scenografi: Michael Møller Larsen og Jan Kongebro Hansen | Produceret af: Revyperler