ANMELDELSE: Skammerens datter, Bellevue Teatret

Skammerens datter - Bellevue Teatret
Monica Isa Andersen har titelrollen i ”Skammerens datter”, når den spiller i Høg, Aagaard og Svankiers musicalversion på Bellevue Teatret. Foto: Robin Skjoldborg

Dramatisk “Skammerens datter” i blodfattig indpakning

Der er middelalderlig fantasy til den store guldmedalje i musicalversionen af Lene Kaaberbøls ”Skammerens datter” på .

★★★★☆☆

Lene Kaaberbøls fantasyfortælling ”Skammerens datter” er allerede blevet til en ny musicalklassiker, der er blevet opsat flere gange over det seneste årti. og , der også var forfatterduoen bag kultmusicalen ”Atlantis” fra 1993, har omskabt ”Skammerens datter” fra bog til musical. Musikken er komponeret af .

I denne nye opsætning på er det skuespiller og instruktør , der står bag iscenesættelsen, mens har skabt forestillingens scenografi. Forestillingen foregår i et typisk middelalderligt miljø med en fyrste, adelstitler, ridderlighed, fattigdom og overtro. Og det når næsten et hamletsk niveau, når fyrsten myrdes, og fyrstedømmet forsøges kuppet af en sortklædt slægtning.

Lasse Aagaards musik er enormt melodisk og rummer både lækre korsatser og ballader. Derudover rummer det tilpas med middelalder og fantasy til at skabe et fuldendt udtryk, hvilket vi også kan takke det velspillende tremandsorkester under ledelse af for. Musikalsk er ”Skammerens datter” aldeles vellykket.

Desværre kommer musikken – og endnu mere sangene – desværre vældig uheldig ud igennem højtalerne. har desværre slet ikke formået at få de relativt få instrumenter og medvirkende til at mixe ordentligt sammen i lyddesignet. Lyden rammer os fladt og livløst – og ofte alt for højt – som en fluesmækker lige i ansigtet.

Gøje Rostrups udtryksfulde scenografi, der på sin egen måde er både minimalistisk og dog stemningsskabende, får desværre også et fladt og nærmest plastikagtigt look i og Mikkel Bedsteds støvede, dunkle og farvemættede lyssætning. Tilsammen bliver lyden og det visuelle lidt blodfattigt og billigt, hvilket står temmelig meget i vejen for den vitalitet, der ellers findes i forestillingen.

Højt niveau på scenen

For på scenen er der historiefortælling til den store guldmedalje. Og instruktør har med god musical-flair formået at skabe et arrangement på scenen, der både har temposkift, spænding og storhed i sig.

De medvirkende præsterer også generelt godt i de bærende roller. Der er adskillige store stemmer i spil; eksempelvis overrasker den unge , der dublerer i rollen som Rosa, med en stemme, der lyder som en Disney-prinsesses. Og lige så Disney-agtig er , når hun blandt andet i rollen som Dama Lizea synger med dramatik og ondskab ligesom en arketypisk ond stedmor.

Ikke så overraskende, men ikke mindre velsyngende, er musicalperformerne (som skammerdatteren Dina), (som skammeren m.fl), (våbenmesteren m.fl.) og (fyrstesønnen Nicodemus). De løfter tilsammen kvalitetsniveauet markant for forestillingen.

Det er heldigvis sjældent, at musikerne går på scenen og spiller bærende roller. Nogle gange sker det dog, og det er mere reglen end undtagelsen, at det er tåkrummende dårligt. I denne opsætning af ”Skammerens datter” spiller kapelmester dog rollen som alkymisten Maunus med imponerende troværdighed – selv når han tager sine instrumenter med sig ind på scenen, ser vi ham mere som Maunus end som musiker.

Alt i alt får ”Skammerens datter” godt fat om eventyrligheden og er generelt musicalmagi og musikpræstationer på højt niveau. Desværre bliver det serveret lidt hårdt og plastikagtigt i Bellevue Teatrets ukærlige behandling af lyd og lys.

Musicalen spiller på i Klampenborg til den 30. april 2023.

Efter bog af: Lene Kaaberbøl | Tekst: og | Musik: | Iscenesættelse: | Kapelmester og musikalsk arrangement: | Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , m.fl. | Scenografi: | Koreografi: | Visuelt koncept og kostumedesign: | Lysdesign: og | Lyddesign: | Produceret af:

Del med dit netværk

Andre læste også ...