Barnløshed og moderopgør på Teater Grob
Velskrevent drama, udmærket iscenesættelse og fremragende skuespilpræstationer i forestillingen “Solformørkelse” på Teater Grob.
★★★★☆☆
Efter fire års mislykket fertilitetsbehandling kan parforholdet mildest talt blive en smule slidt. For Mia og Henrik har babyprojektet overtaget livet, og intimiteten og kærligheden er forsvundet imellem hormonreguleringer, petriskåle og graviditetstest.
I dag er der flag på bordet. Mia fylder 35 år, og i den anledning kommer Mias mor og mormor på besøg. Henrik har lavet en lagkage, og rødvinsflaskerne er fundet frem. Men endnu en gang er graviditeten mislykket, og stemningen er langtfra festlig.
Den danske dramatiker Aleksa Okanovic har skrevet forestillingen ”Solformørkelse”, som har premiere på Teater Grob i København. Med al respekt for en digters opfindsomhed, så virker denne forestilling til at være skrevet ud fra egne erfaringer fremfor fra fantasiens spind. I hvert fald skal man bare kende ét par i fertilitetsbehandling for at se, hvor virkelighedsnær forestillingen er.
Aftenen hos Mia og Henrik udvikler sig ovenikøbet til et opgør imellem Mia og hendes mor, og det baner vejen for et opgør mellem Mias mor og mormor. Bebrejdelserne flyver igennem luften, mens vinflaskerne klukker ned i glassene. Hele familien er i opløsning.
Denne del af forestillingen er mindst lige så interessant som hele fertilitetstemaet. Men koblingen imellem Mia og Henriks situation og den betændte historik imellem de tre generationer af kvinder er svær at få øje på. Derfor kommer ”Solformørkelse” desværre til at føles noget ufokuseret. Vi savner simpelthen, at dramatikeren tager stilling til, hvad han vil fortælle.
Gribende præstationer
Ellers er der generelt tale om en skarp og veludført forestilling. Franciska Zahles scenografi er stilsikkert og enkelt bygget op på en drejescene, hvor vi kan opleve Mia og Henriks typiske boligmagasinhjem fra alle sider. Den nyuddannede instruktør Camille Sieling Langdal har iscenesat og ikke mindst arrangeret forestillingen med overblik og rumlig sans.
Dertil kommer de fire medvirkendes gribende skuespilpræstationer. Stine Gyldenkerne og Morten Brovn viser os et imponerende karakterarbejde som Mia og Henrik, mens Anette Støvelbæk som Mias mor er præcis og sikker på hvert ord og hver bevægelse. De formidler fuldstændig klart deres karakterers dybder.
Men i rollen som Mias mormor er Ulla Henningsen formidabel. Der er komik og tragik, frisind og frustration. Hun bliver fuldere og fuldere, men ikke mindre charmerende. Hun har de absolut sjoveste øjeblikke på scenen, og hun får dem til at virke både absurde og troværdige. Hun viser i denne forestilling skuespilkunst af en kaliber, vi kun sjældent ser – særligt hos komiske biroller. Bravo!
Af: Aleksa Okanovic | Iscenesættelse: Camille Sieling Langdal | Medvirkende: Ulla Henningsen, Anette Støvelbæk, Morten Brovn og Stine Gyldenkerne | Scenografi: Franciska Zahle | Lysdesign: Clement Irbil | Lyddesign: Ingvild Skandsen | Produceret af: Teater Grob
Del med dit netværk
