Banderelateret brodertragedie på Grob

Forestillingen “Som brødre” er baseret på Alexander Mayah Larsens digtsamling “Kongen leve” om at finde stabilitet i en ustabil opvækst.

★★★★★☆

Det blev Teater Grob på Nørrebro i København, der som det første teater slog dørene op for et offentligt publikum i forbindelse med den nationale genåbning den 6. maj 2021. Og det skete med forestillingen “Som brødre”. En multikulturel forestilling, der måske også kunne sende et signal om nye vinde på den nørrebroske lokalscene, der nu har fået instruktør Sargun Oshana placeret i direktørstolen.

I “Som brødre” møder vi to drenge, der er vokset op med en dansk mor og en iransk far og på den måde har begge nationaliteter og kulturer i sig. De fortæller om, hvordan deres mor lærer dem at lave forloren skildpadde, og deres far lærer dem at danse folkedans. De har et nærmest drømmende udtryk i øjnene, da de fortæller om rækkehuset i Mørkhøj med røde tagsten. Og om de persiske tæpper. Og persiennerne.

Som brødre - Teater Grob — Kasper Dalsgaard og Alexander Mayah Larsen. Foto: Zuhal Kocan

Forskellige kulturer mødes og strides i de to drenge. Det samme gør deres forældre, der langtfra tilbyder en stabil opvækst. Og det synes næsten uundgåeligt, da den ene af drengene bevæger sig længere og længere ind i bandemiljøet. Men er det kulturen? Er det generne? Er det opvæksten?

Forestillingen skaber ingen illusioner eller romantiserede billeder af en problemfri integration, et kulturmøde ‘made in heaven’ eller en åbensindet dansk befolkning. Men den forsøger heller ikke at tørre bandeproblematikken af på en religion eller en ophav. Det er langt mere konkret. For når man har en far, der fortæller, at man ikke er ønsket, så skaber man problemer for sine børn, uanset hvad de ellers har fået med i købet.

Det gør skuespiller Kasper Dalsgaard klart med sin følsomme, sjove, beskyttende og sympatiske storebror. Det gør simpelthen ondt på os at se ham forsvinde længere og længere væk fra sine drømme om uddannelse, hus og hustru og ud i bandemiljøets og kriminalitetens jerngreb. Det var ikke en vej, han selv valgte.

Ikke mindre ondt gør det at se Alexander Mayah Larsen som lillebroderen, der fuld af uendelig og betingelsesløs kærlighed til sin storebror ser sit idolbillede krakelere. Og hvordan han til sidst må tage en umulig beslutning.

Forestillingen er en tragedie, men den er også både sjovt og varmt skrevet af Alexander Mayah Larsen, der foruden at spille med også står bag manuskriptet og den digtsamling (“Kongen leve”, Gyldendal), som udkom tidligere på foråret, og som forestillingen er baseret på. Som teaterstykke er det både underholdende, bevægende og begavet skrevet.

Også iscenesættelsen, som vistnok er skabt af de medvirkende selv, men med Sargun Oshana som konsulent, er skæg, skæv og spændende. Og samspillet med livemusiker Rasmus Juncker, der bidrager med alt fra umærkelig underlægningslyd til deciderede bombardementer på trommen og spydige replikker, er særdeles velfungerende.

Måske kunne selve dramaturgien med fordel strammes op, ligesom der ligger nogle uklarheder i såvel iscenesættelsen som scenografien, der indimellem skubber os ud af fortællingen. Men Alexander Mayah Larsens tekster såvel som duoen Larsen og Dalsgaard, ser vi forhåbentlig mere til i fremtiden.

“Som brødre” spiller på Teater Grob til den 16. maj 2021.