Borgerteater om musikkens historie
”Spotify og Radio Luxembourg” på Aalborg Teaters Borgerscene begynder som en hyggelig forestilling, men ender som en bitter tragedie.
★★★★☆☆
Borgerteaterkonceptet har udviklet sig igennem Europa siden årtusindeskiftet, men er i Danmark kun for alvor slået igennem på Aalborg Teater, samt i en kortere periode på Aarhus Teater. Her går mere eller mindre almindelige borgere på scenen med deres personlige fortællinger.
Pointen er, at hvis historierne på teatret skal afspejle det virkelige liv, så skal det også være virkelige mennesker, der fortæller dem. Altså er det et forsøg på at nedbryde det fiktionslag, der opstår i værket i form af en skuespiller og en dramatiker.
I ”Spotify og Radio Luxembourg” af Borgerscenen på Aalborg Teater er det en gruppe af musikalske borgere, der medvirker i forestillingen om musikkens og ikke mindst audiomediets udvikling. Vi møder syv personer, der alle har musik tæt inde på livet – flere af dem som professionelle musikere.
En musikalsk historiefortælling
Igennem forestillingen fortæller de om deres forhold til musik. Den 20-årige opremser sine Spotify-playlister, der passer til enhver lejlighed, den 61-årige fortæller om, hvordan han som dreng stjal sin brors transistorradio, og den 75-årige fortæller om en karriere på de europæiske landeveje.
Og så er der de filosofiske betragtninger om musikkens betydning og de mere nørdede indslag om Metallica og bassens lyde. Det hele bindes sammen af forskellige musikværker – lige fra Johnny Reimars ”Lille fregnede Louise” (1964) til Adeles ”Send my love” (2015).
Det bliver en rigtig hyggelig musikforestilling, som minder os om musikkens betydning, og som vækker minder om en tid, hvor vi ikke havde høretelefonerne nærmest fastmonteret i øregangene, men hvor man i smug sneg sig til de amerikanske toner fra Radio Luxembourg og Radio Mercur.
Mere musik og mindre tekst, tak!
Men det bliver også en tragedie. For lige pludseligt, hen imod slutningen, vender stemningen. Det hidtil så hyggelige og opbyggelige bliver til bitterhed over de mastodontiske produktionsselskabers magt over musikindustrien, og hvordan musiktjenesterne underbetaler musikerne.
En noget uventet drejning i forhold til den stemning og ikke mindst det budskab, som forestillingen syntes at have i begyndelsen. Men det er tydeligvis et vigtigt budskab for de medvirkende, og derfor hører det hjemme i en borgerforestilling.
Den største svaghed i ”Spotify og Radio Luxembourg” er helt klart, at teksterne bliver for mange og for lange, og ikke alle de medvirkende evner at formidle teksten levende og spændende. Til gengæld er de så naturligt musikalske, at de, når musikken spiller, formidler musikken forbilledligt.
Iscenesættelse: Rolf Heim | Medvirkende: Viktor Weng Brøsted, Amanda Haar, Sebastian Oscar D. Jensen, Lotte Lottenburger, Frida Nørgaard, Birgitte Rode og Ole Sten | Scenografi: Sisse G. Jørgensen | Musikalsk indstudering: Niels Søren Hansen | Lysdesign: Mia J. Willett | Lyddesign: Kristian Berg | Produceret af: Aalborg Teater
Del med dit netværk
