Lucia lader terningerne styre sit liv
Vi sidder inde på Teater Momentum og følger med på en skærm, mens de medvirkende går rundt i Odenses gader og gør, hvad terningen bestemmer.
★★★★★☆
Der er en del klumper i sovsen, som vi accepterer i Teater Momentum og Sort/Hvids ”Terningekvinden”, fordi konceptet er så genialt. Men lad os begynde et andet sted.
Den 11. marts ramte coronarestriktionerne for første gang Danmark. Skuespillere fulgte med i nyhedsopdateringerne fra kulissen, mens forestillingen spillede på scenen. Næsten premiereparate produktioner stoppede prøverne. Og dagen efter var alt teater forsvundet.
Behovet for at skabe voksede, og langsomt begyndte nye koncepter at dukke op. Østerbro Teater skabte ”Coronamonologerne” i videoformat, og lydteatret AKT1 skabte lytteværket ”Til eftertiden”, der indrammede isolationen i et væld af stemmer. Og snart efter begyndte de første værker, der var skabt til live-stream for et teaterpublikum, at få premiere.
Nu er vi på Teater Momentum i Odense, hvor halvdelen af forestillingen foregår på en skærm i teatersalen, mens de medvirkende render rundt ude i Odenses gader med et kamera. Fra salen bestemmer vi ved hjælp af terninger og vores vildeste fantasi, hvad disse skuespillere skal foretage sig ude i virkeligheden.
Når vi igennem nedlukningen har diskuteret, om videokunst og live-streams kan betragtes som teater, så sætter Teater Momentum og Sort/Hvid en tyk streg under det forhold, at teater er et medie, der kræver, at vi sidder sammen. I ”Terningekvinden” bliver videoen et greb i teatret. Ikke omvendt. Tak for den præcisering!
Terningemanden
Hvad handler forestillingen om? Jo, hvis man har læst George Cockcrofts roman ”Terningemanden” fra 1971, så har man i grove træk fået det vigtigste med. Begge historier handler om en psykolog/psykiater, der udfordrer det almindelige livs trivialiteter ved at kaste terninger og dermed lade tilfældighederne bestemme, hvad der skal ske.
I begge tilfælde eskalerer det, og valgmulighederne bliver vildere og vildere. Det giver et sug i maven, når vi ved, at et bestemt antal øjne betyder, at en uskyldig forbipasserende skal overfaldes på gaden. Og alligevel ender det med, at vi efterfølgende bliver fristet af de muligheder og den frihed, som sådan et dogme synes at kunne tilføre livet.
Det er temmelig ubegribeligt, hvorfor teatret intet sted har erklæret, at ”Terningekvinden” i så høj grad er inspireret af – hvis ikke direkte adaptereret fra – George Cockcrofts roman.
Men det skal ikke skille os ad. For forestillingen bidrager med så meget til forståelsen af både det gennemsnitlige livs åndsløshed og det terningestyrede eventyr. På den måde er ”Terningekvinden” en virkelig velfungerende dramatisering af ”Terningemanden” – om de vil det eller ej.
Forestillingen spiller i Odense til den 19. december 2020 og derefter i København til den 30. januar 2021.
Tekst: William Lippert og holdet | Iscenesættelse: Sigrid Johannesen | Medvirkende: Malin Rømer Brolin-Tani, Johannes Lilleøre, Joachim Bach Rosendal og Amalie Drud Abildgaard | Scenografi: Marie Rosendahl Chemnitz | Lysdesign: Morten Kolbak | Videodesign: Søren Knud Christensen | Lyddesign: Kiki Maja Skovmand | Produceret af: Teater Momentum og Sort/Hvid
Del med dit netværk
