Lækker musik og værftsæstetik
Den socialrealistiske musical “The Last Ship” af Sting lykkes på nærmest alle parametre i en smuk og begavet version på Østre Gasværk Teater.
★★★★★☆
Det er gyldne dage for musicalpublikummet i København. Tidligere på måneden sparkede Det Ny Teater deres version af “The Sound of Music” i kassen med klassisk og traditionsbunden musicaltæft og et dygtigt og velsyngende cast som ballast – mest af alt i de bærende roller. I torsdags fyrede One And Only Musicals igen op for en festforestilling med “Strictly Ballroom – The Musical”, der ikke bare sang og dansede den hjem, men som også i Joy-Maria Frederiksens komedieprydede iscenesættelse og med et hold af komisk begavede skuespillere gav oplevelsen et ekstra gear.
Begge modtog fem stjerner af denne anmelder. Men er man ikke til klassisk musicaltradition på Det Ny Teater, hvor vaklende kulisser er en del af charmen, eller til hitparader og halvtomme kalorier hos One And Only Musicals, som man ikke kan lade være at klappe i takt til, ja, så er der altså endnu en 5-stjernet mulighed.
For på Østre Gasværk Teater har man nu taget fat på Stings musical “The Last Ship” fra 2014, der handler om skibsværftet i Wallsend i det nordlige England, hvor han selv voksede op, om den hårde arbejderkultur i Wallsend og konsekvenserne, da værftet som så mange andre måtte lukke. Her får vi altså socialrealisme og politisk kommentering, som vi ikke finder hos Det Ny Teater eller One And Only Musicals, og Østre Gasværk Teater spiller i det hele taget på helt andre strenge i denne musicalproduktion.
Hvis man nu skulle få minusserne ryddet af vejen først, så er det, at manuskriptet simpelthen ikke er særlig godt. Musicalen modtog i 2014 en del kritik for sin dramatik, og i forbindelse med en ny opsætning i 2018 i Newcastle blev originalmanuskriptet af John Logan og Brian Yorkey omskrevet af Lorne Campbell. Det er den version, vi ser på Østre Gasværk Teater. Og selvom Campbell har forbedret forlægget – blandt andet ved at gøre fortællingen mere kollektiv – så er det stadig en meget svag fortælling, der savner dramaturgisk fremdrift, og hvor hovedhandlingen og sidehistorierne synes ret tilfældige og umotiverede.
Nå, det var dét. Ja, for resten af “The Last Ship” sidder temmelig meget i skabet. Stings musik er fantastisk rent melodisk og harmonisk, og der er en nærmest brechtsk insisterende arbejder- og sømandslyd i alle sangene, uden at de bliver for ensformige. Der er masser af variation, men også et tydeligt tema. Dertil kommer hans sangtekster, der lyrisk binder den konkrete handling sammen med mere poetiske lag – også i Helle Hansens udmærkede oversættelse.
Med fare for at gentage mig selv, så må jeg sige, at Benjamin la Cour igen leverer et mesterværk af en scenografi. Det er åbenlyst, at det rå udtryk i Østre Gasværk Teaters betonhal allerede forærer en masse til beskrivelsen af et værftsarbejdermiljø. Men hvor man som scenograf let kunne forledes til at supplere de grå betonvægge med praktiske stålkonstruktioner, som skuespillerne kunne vade rundt på, så formår la Cour i stedet at skabe en scenografi så monumental, at den formår at opløse rummet omkring sig. Det bliver betonvæggene, der supplerer la Cour. Ikke omvendt.
Hvad angår Thomas Agerholms iscenesættelse og de medvirkende, så er det for denne anmelder en oplevelse af lutter positive overraskelser.
Agerholm lader skuespillerne opholde sig ude i siderne, når de ikke er på, hvilket der sikkert er flere gode argumenter for, men virkningen er først og fremmest, at der konstant er en dynamisk bevægelse omkring scenen. Musikerne skifter også indimellem plads rundt omkring i scenografien. I nogle scener bades gulvet og væggene i videoprojiceret vand, der både ligner bølgeskvulp og hvirvelstrømme, som ofte findes langs siderne på et skib ved kaj. Og samme effekt får disse mennesker, der hele tiden flytter sig rundt i og omkring scenen. På den måde bliver det aldrig statisk. Ret genialt.
En anden overraskelse er de medvirkende, der med få undtagelser ikke ligner et oplagt musicalcast; i hvert fald er det ikke en besætning, vi har set mange gange før. Men det viser sig hurtigt, at det ingenlunde er ensbetydende med manglende evner. Tværtimod. Der er gode vokaler og lækkert skuespil over hele linjen.
Forestillingens es i ærmet er Niels Skovgaard Andersen, som denne anmelder adskillige gange har nydt på scenen, men som jeg aldrig har opfattet som en potentiel musicalstjerne. Det er hermed tænkt om. For sikke en fed lyd, der ligger i hans dybe stemme, og sikke han kan bære en hovedrolle som Gideon Fletcher i denne forestilling. Han skal simpelthen ses i flere musicals.
Og det temmelig omfattende cast er bare lutter gode stemmer og fine karakteriseringer. Kristine Yde får både hårdhed og følsomhed ind i den forladte singlemor, Meg Dawson. Stephanie Trelborg Hansen er rap og humoristisk som den halvvoksne og uventede datter Ellen. Og Morten Lützhøft er aldeles rørende og sympatisk som den kræftsyge værkfører, Jackie White, der holder modet oppe hos værftarbejderne, mens han selv er ved at miste modet, og han bakkes stærkt op af sin hustru, Peggy, der spilles strålende af Xenia Lach-Nielsen, som til sidst bliver som en galionsfigur for værftets ånd og arbejdernes moral.
Blandt arbejderne er Pelle Emil Hebsgaard som den bryske og drikfældige Davey Harrison, Jon Lange som den marxistiske tillidsmand Billy Thompson og Sebastian Harris som den intellektuelle Adrian Sanderson også både underholdende og skønt skildrede karakterer, som med tydelighed og dog på nuanceret vis repræsenterer det hårde miljø i Wallsend.
Endnu en gang imponerer Østre Gasværk Teater også med tekniske evner ud over det sædvanlige. Der venter publikum en wow-oplevelse i slutningen, som derfor ikke skal afsløres her. “The Last Ship” topper dog ikke de visuelle oplevelser, vi foreløbigt har haft på teatret, men vi bliver mindet om, at der nærmest ikke er grænser for, hvor vidt det videografiske og scenografiske potentiale på Østre Gasværk Teater rækker.
“The Last Ship” spiller i København til den 30. marts 2025.
Musik og sangtekster: Sting | Manuskript: Lorne Campbell efter originalt manuskript af John Logan og Brian Yorkey | Oversættelse: Helle Hansen | Iscenesættelse: Thomas Agerholm | Kapelmester: Martin Bergmann Konge | Musikalsk arrangement: Rob Mathes | Medvirkende: Niels Skovgaard Andersen, Kristine Yde, Stephanie Trelborg Hansen, Morten Lützhøft, Xenia Lach-Nielsen, Dan Zahle, Gustav Allen Schriver, Line Weien Hoffmann, Malin Rømer Brolin-Tani, Hanne Uldal, Jon Lange, Pelle Emil Hebsgaard, Sebastian Harris, Kristian Jensen, Christian Lund, Magnus Bruno, Maria Overgaard Vinther og Astrid Højgaard Lundgreen | Scenografi og kostumedesign: Benjamin la Cour | Koreografi: Rebekka Lund | Lysdesign: Jonas Bøgh | Lyddesign: Tim Høyer | Produceret af: Østre Gasværk Teater (Østerbro Teater)
Del med dit netværk
