ANMELDELSE: The Phantom of the Opera, Det Ny Teater

Operafantomet lever stadig på Det Ny Teater

genopsætter publikumsbaskeren “The Phantom of the Opera” i en visuelt storslået teateroplevelse.

★★★★★☆

Det er, som om fantomet huserer i den gamle bygning, allerede før forestillingen begynder; som om han gemmer sig under trapperne, bag gardinerne og under snorelofterne. i København er bygget i begyndelsen af 1900-tallet, blot et par årtier før handlingen i musicalen ”The Phantom of the Opera” udspiller sig.

Det første, vi møder i teatersalen, er scenografien til den klassiske åbningsscene, hvor Pariseroperaen holder auktion på nogle kuriøse effekter. Katalog nr. 666 bliver præsenteret: En gigantisk lysekrone, som bærer historien om dengang et operaspøgelse huserede på teatret.

Lysekronen afdækkes, og med ét går ouverturen i gang, hele salen oplyses af lynagtige glimt, og lysekronen hæver sig majestætisk fra jorden og svæver hen over hovederne på publikum, til den fæstner sig til loftet.

Sådan skal en god ”The Phantom of the Opera” begynde. Det har den gjort i 32 år i London, så det gør den selvfølgelig også på i København.

Operafantomet på dansk

Der er i det hele taget intet nyt under solen. Historien om geniet med det vanskabte ansigt, som gemmer sig i mørket, er en udødelig klassiker. Det er den, fordi den så krystalklart skildrer den ulykkelige, ugengældte kærlighed. Dertil kommer naturligvis Andrew Lloyd Webbers mesterlige musicalkomposition.

opsætter nu for tredje gang ”The Phantom of the Opera” i en dansk oversættelse af (fra danmarkspremieren i år 2000), som med respekt for det engelske forlæg tager sig visse sproglige friheder af hensyn til kvaliteten. Og det ender med at blive et smukt alternativ til originalen.

De medvirkende i de tre største roller som Fantomet, Christine og Raoul lever fint op til forventningerne. Ikke mindst imponerer i rollen som Raoul. Som de to spøjse pengemænd monsieur Firmin og monsieur André, der har købt teatret, er hhv. og Harris både underholdende og velsyngende. Naturligvis ser vi også en rutineret og stilsikker , når hun indtager rollen som primadonnaen Carlotta.

Desværre er det ikke alle solister, der rent skuespilteknisk lever op til den opgave, de har fået, men ensemblet som helhed, og ligeledes balletten, bidrager positivt til musicalens overdådighed. 

En voluminøs scenografi og prægtige kostumer gør forestillingen til en visuelt storslået teateroplevelse. Kort sagt er Det Ny Teaters genopsætning af ”The Phantom of the Opera” en ganske vellykket og ikke mindst velproduceret udgave af denne musicalklassiker.


Af: | Efter roman af: Gaston Leroux | Oversættelse: Iscenesættelse: Arthur Masella | Medvirkende: Tomas Ambt Kofod, , , , , Harris m.fl. | Scenografi: Maria Björnson | Produceret af:

Del med dit netværk