Revystjerner i livligt alderdomsdrama

Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard har skiftet Cirkusrevyens telt ud med Musikhuset Aarhus‘ store sal denne aften. Det er blevet til en komisk forestilling om livets sensommer, mens manuskriptets mere dramatiske kvaliteter er blevet nedprioriteret.

★★★★☆☆

”Vores sensommer” handler om et ældre ægtepar, som hvert år tilbringer sommeren i deres sommerhus ved Golden Pond. Lomfuglene synger deres svanesang fra søen, mens ægteparret ældes, deres datter modnes, og deres liv beriges af et barnebarn – som ganske vist er på gule plader.

Det er en klassisk teaterforestilling, som i 1981 – få år efter sin urpremiere i USA – blev filmatiseret. Dengang var det med Henry Fonda og Katharine Hepburn i hovedrollerne, som begge vandt hver sin Oscar-statuette for årets bedste hovedroller, ligesom dramatiker Ernest Thompson vandt en Oscar for bedste manuskript. På amerikansk hedder den ”On Golden Pond”.

I 2002 gjorde Ghita Nørby og Jørgen Reenberg bragende succes i Danmark med forestillingen i en iscenesættelse af Kaspar Rostrup på Det Kongelige Teater. Og nu er det altså dansk revys grand old couple, Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard, der spiller ægteparret Ethel og Norman Thayer i ”Vores sensommer.”

Alvorligt humoristisk

Det er i særdeleshed revystjernernes komiske erfaring, der får forestillingen til at blomstre. Den amerikanske dramatiker Ernest Thompson har skrevet et både rørende, begavet og morsomt manuskript, som er forestillingens største trumf. Den mandlige hovedrolle, 75-årige Norman Thayer, taler konstant om døden, hvilket viser sig, at han har gjort hele livet. Men hans galgenhumor får en bund af gruopvækkende alvor, når vi ser begyndende tegn på demens og alderdommens trykken på helbredet. Og Ulf Pilgaard leverer de komiske replikker med stor sikkerhed og komisk rutine. Især når vi har ham alene på scenen, er han i sit es som komisk solist.

Hans samspil med Lisbet Dahl, som han har dannet kunstnerisk par med igennem mere end 45 år, er naturligt nok fuld af kærlighed og en ægthed, der varmer i kinderne. Og som hans hustru, Ethel Thayer, er Lisbet Dahl et hit. Som hun siger til sin tilsyneladende utilnærmelige mand: ”Du er den sødeste mand i verden – og jeg er den eneste, der ved det!” Forestillingen er en hyldest til ægteskabet og det levede liv. En hyldest til kærligheden. Og ikke mindst en opsang til vores fokus døden, der tidsnok skal få sit tag i os.

Folkeligt lystspil

Ser vi på iscenesættelsen, så er den langt hen ad vejen holdt i naturalistisk stil, som går igen i scenografien. Men lyd- og lysdesignet er ikke kunstnerisk i tråd med resten af forestillingen. Pludselig skifter lyset til unaturlige farver, og imellem scenerne spiller man noget blødt swing-jazz, som kun har til formål at holde en tilbagelænet feelgood-stemning, mens regissørerne flytter rekvisitter i mørket.

Ligeledes har instruktør Anders Lundorph valgt at fokusere forestillingen mod det komiske frem for det tragiske og dramatiske. Nogle af de smukkeste og mest intense øjeblikke i filmatiseringen fra 1981, samt i Kaspar Rostrups iscenesættelse i 2002, er her blevet til nogle halvtunge sekvenser, som man får et indtryk af blot ønskes overstås.

Det betyder, at forestillingen vinder mere på den positive morale; at vi skal leve, mens vi gør det, og elske, mens vi tør det. På den anden side taber vi nogle af nuancerne i den følelsesmæssige oplevelse af forestillingen. Vi får ingen grådlabile klumper i halsen denne aften, men til gengæld får vi ømmere lattermuskler i morgen.

Stærke biroller på scenen

I rollen som den voksne datter Chelsea ser vi Trine Pallesen. Chelsea er i dag 42 år, men når hun kommer til sommerhuset ved Golden Pond, vækkes alle barndommens selvværdsforstyrrelser i hende igen. Hendes forhold til sin far, Norman, er mildest talt belastet. Måske fordi han hellere ville have haft en søn, eller måske bare fordi de aldrig fik lært at tale sammen. Trine Pallesen spiller rollen som Chelsea med nerve og karakter uden i øvrigt at skille sig ud fra de øvrige spilleres minimale karakterdybde.

Det kluntede, kejtede postbud Charlie, som var barnekærester med Chelsea, og som stadig kommer i huset hos forældrene med håb om en dag at vinde Chelseas hjerte, spilles af Troels Malling. Hans underspillede humor og hans tydelige erfaring med at spille komisk bold med sine medspillere kommer især positivt til udtryk, da han står midt i stuen og forsøger at føre en samtale med både Ethel og Norman, som begge er optaget af at læse i hvert sit læsestof.

En underholdende aften

På den måde har forestillingen en klar retning, hvor det er tydeligt, at det folkelige og underholdende har fået mest opmærksomhed – og i det perspektiv lykkes forestillingen absolut. Uagtet om man kender filmatiseringen eller har set 2002-udgaven på Det Kongelige Teater eller tv-optagelsen af den, så er det mærkbart, at manuskriptet kan mere, end hvad denne iscenesættelse giver den lov til.

”Vores sensommer” havde premiere på Østre Gasværk Teater i november 2015 og er lige på turné rundt i landet.

Manuskript: Ernest Thompson | Instruktion: Anders Lundorph | Medvirkende: Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Trine Pallesen, Troels Malling, Martin Hestbæk m.fl. | Scenografi: Astrid Lynge Ottosen