Flemming Flindt var en epoke i dansk ballet

Det er ikke kun verdensdanseren, men hele teaterbranchen, der skildres i Knud Arne Jürgensens grundige portrætbog om Flemming Flindt.

★★★★★☆

En kritikerkollega fra et andet dagblad, som også har læst bogen om balletmester Flemming Flindts teaterliv, kaldte forleden bogen ”kompakt”. Et mere præcist ordvalg findes ikke. Igennem 368 sider ikke blot berettes om, men kortlægges, en verdenskunstners liv og levned med en arkivars grundighed og en teaterforskers detaljerigdom.

Det er ballet- og teaterhistoriker, dr.phil. Knud Arne Jürgensen, der i fællesskab med Flemming Flindts forhenværende hustru og dansepartner Vivi Flindt har skrevet bogen ”Mandarinen”.

En titel, der med reference til både ét af Flindts koreografiske hovedværker og kaldenavnet for de ledende embedsfolk under det kinesiske kejserdømme beskriver den stringente og kompromisløse tilgang, som Flindt havde til sin gerning som både balletdanser, balletmester, koreograf og iscenesætter.

Igennem interview og med adgang til et omfattende arkivmateriale med billeder, brevudvekslinger, artikler mv. har Knud Arne Jürgensen skabt en bog, der beskriver både Flemming Flindt, Den Kongelige Ballet og dansk teater igennem flere årtier samt den danske ballets internationale position.

Ingen spændingsroman

Bogen indeholder et rigt udvalg af illustrationer og billedmateriale fra Flindts karriere – fra pressefotografier af Flindts møder med statsoverhoveder til skitser af kostumedesigns og teaterbilleder. Det gør bogens tyngde mere spiselig.

For tyngde er der nok af i Jürgensens akademiske skrivestil. Men indimellem er der uddrag fra breve og udtalelser fra interview, der gør bogen sprogligt varieret og samtidigt giver portrættet flere vinkler. Ikke mindst er uddragene fra Flemming Flindts egne breve et af bogens største esser, for her møder vi en Flemming, der både er humoristisk og passioneret.

Dramaet opstår til gengæld i de beretningerne om den teaterbranche og de intriger, som Flemming Flindt især i Danmark færdedes i – tilsyneladende uden at være en del af dem. I hvert fald er indtrykket fra Jürgensens respektfulde skildringer, at Flindt forholdt sig med nøgtern professionalisme til kritikken imod ham fra både pressen og teaterbranchen.

En epoke i dansk ballet

Indimellem kan Jürgensens portræt dog synes en smule partisk.

Man får et indtryk af, at Flindt havde en nærmest overmenneskelig evne til at hæve sig op over det banale og ordinære for at fokusere på den kunstart, han levede for og mestrede.

Men bogen er først og fremmest en gennemarbejdet skildring af en kunstner, hvis værker var langt fra det ordinære. 

Hans samarbejde omkring flere balletter som ”Enetime” og ”Dødens triumf” sammen med den absurdistiske dramatikerlegende Eugène Ionesco samt hans fagligt stærke bånd til balletmesteren Harald Lander understreger det format, han besad som kunstner.

Han var så at sige flyvende i sin karriere, og Knud Arne Jürgensen giver med ”Mandarinen” indtryk af en scenekunstner, der simpelthen var udødelig. 

Hans fysiske legeme blev stedt til hvile i 2009, men dansk ballet står i dag på skuldrene af hans arbejde, såvel som hans arbejde stod på skuldrene af Lander og Bournonville.

Del med dit netværk