Spidsvinklet version af Ibsens “Lille Eyolf”
Det er først, da vi er forlader Husets Teater, vi opdager hvilke kraftudbrud af skuespilpræstationer, vi har været vidne til i “Lille Eyolf”.
★★★★★☆
“Lille Eyolf” er ikke ét af Henrik Ibsens kendteste værker. I hvert fald ikke i sammenligning med “Et dukkehjem” og “Hedda Gabler”, der også spiller på danske scener i denne måned, som vist må siges at være lidt af en Ibsen-måned.
Men ikke desto mindre er dramaet et eksempel på Ibsens barberbladskarpe indsnit i ægteskabets og hjemmets anatomi, hvilket gjorde ham til en moderne samtidsdramatiker i slutningen af 1800-tallet og – bemærkelsesværdigt nok – ikke meget mindre aktuel i dag.
Måske er “Lille Eyolf” ikke det mest præcise af Ibsens værker, men på Husets Teater har Liv Helm afskåret de viltreste vildskud, og tilbage står et spidsvinklet drama, der giver genlyd i teaterhuset på Halmtorvet.
Eyolfs flugt
De fire medvirkende træder ind på scenen og sætter sig på hver sin stol med front mod publikum. Liv Helm river dermed, før forestillingen er begyndt, det naturalistiske tæppe væk under os. Desuden er drengen Eyolf, der slæber på et lammet ben, krøbet ind under spisebordet i midten af scenen.
Og her bliver han liggende, mens forældrene skændes hen over bordet. De skændes om konsekvenserne af drengens ulykke, hans muligheder for en lykkelig fremtid og ikke mindst det ægteskab, der står tilbage efter ulykken. Moderen er mere end tæt på at sige, at hun ønskede ham død.
Lignende skænderier kender vi fra utallige skilsmissehistorier. Barnet får lyst til at forsvinde. I denne version af “Lille Eyolf” er den mystiske rottejomfru pillet ud, og derfor ligner det også en flugt fra forældrene – måske endda et selvmord – da Eyolf forsvinder ned under gulvbrædderne og dukker op igen på bunden af havet.
Herfra tager det fart med forældrenes krise, og det bliver som en psykologisk masterclass i projiceringer og fornægtelser. Det er hele tiden sønnens død, der er omdrejningspunktet, men det er forældrene, der er bødlerne.
Enorme kraftudbrud
Det er Signe Egholm Olsen og Jens Albinus, der spiller forældrene i Liv Helms version på Husets Teater. Og sjældent ser man skuespillere udtrykke sig så ekspressivt. Særligt på så lille en scene, hvor den mindste overspillethed ellers vil blive bemærket.
De ligger på jorden og skriger, som var de i det evige Helvede. Og vi accepterer det, fordi vi dels forstår – eller i hvert fald forsøger at forstå – deres smerte, og dels er blevet vænnet til et mere udtryksfuldt spil fra begyndelsen af forestillingen.
Derfor ender vi med at sidde til en forestilling, hvor vi får det ene kraftudbrud efter det andet serveret med en ubegribelig troværdighed. Først bagefter tænker denne anmelder på, hvor voldsomt det hele i grunden var spillet.
Foruden Frederik og Rita, som forældrene hedder her, møder vi også Frederiks halvsøster Asta, spillet af Asta Kamma August, og en ingeniør ved navn Bjarke, spillet af Mikkel Becker Hilgart. Også her er skuespilpræstationerne udtryksfulde og samtidig troværdige.
I det hele taget “Lille Eyolf” på Husets Teater en fremragende skuespilpræstation, men den var ikke gået uden en afbalanceret iscenesættelse og et manuskript, der kunne bære tyngden.
Har sat sig fast
Desværre bliver bearbejdelsen på Husets Teater lidt for skarp. De onde øjne i natten, den manglende rottejomfru (og dermed Eyolfs drukneulykke) og den pludselige velgørenhedstrang hos forældrene i slutningen af stykket, bliver underlige halvfortalte gevækster.
Vi oplever en meget gennemtænkt fortælling, men vi fornemmer samtidig, at der ligger flere nuanceringer og gemmer sig i mørket. Dem kunne vi godt have tænkt os at dykke ned i.
Men forestillingen har sat sig fast i os, da vi forlader teatret, og vi rammes af efterskælv længe efter.
Det skyldes Freya Sif Hestnes‘ formidable scenografi, der kombinerer kammerspillet i dagligstuen og druknedøden i havet i én scenografi. Det skyldes de medvirkendes ekstraordinære mod til at give slip uden at træde ved siden af. Og det skyldes Liv Helms veludviklede detaljesans og hendes moderne greb om klassikermaterialet.
“Lille Eyolf” spiller på Husets Teater til den 24. oktober 2020.
Af: Henrik Ibsen | Oversættelse: Jens Albinus | Bearbejdelse og iscenesættelse: Liv Helm | Medvirkende: Jens Albinus, Signe Egholm Olsen, Asta Kamma August og Mikkel Becker Hilgart m.fl. | Scenografi og kostumedesign: Freya Sif Hestnes | Lyddesign: Erik Christoffersen | Lysdesign: Christian Vest Berntsen | Produceret af: Husets Teater
Del med dit netværk
