Så er det sådan, djævlen ser ud!
En ikke prangende version af Goethes “Faust” på Teater Republique overskygges af Søren Sætter-Lassens og Olaf Johannessens mesterslige spil.
★★★★★☆
Søren Sætter-Lassen har gjort sig selv en djævelsk bjørnetjeneste: Ved at gestalte Mefisto så fremragende, så er det nu sådan, djævlen ser ud i min bevidsthed. Og sådan må flere have haft det efter at have set “Faust” på Teater Republique.
Med sort kappe og kridhvidt ansigt er han på én gang en mare, en Dionysos, en Dracula, en ulv, en flagermus og en dæmon. Han er bidsk og brunstig på én gang.
Samtidig er han sjælfuld, når han sidder dér og surmuler med hovedtelefoner på, fordi han ikke holder den høje popmusik ud, mens Faust danser hjernen ud på dansegulvet.
Jo, Søren Sætter-Lassen er formidabel i rollen som Mefisto. Ikke mindre imponerede er vi over Olaf Johannessen i rollen som Faust. Han bevæger sig uhæmmet, men kontrolleret. Hans tale er storladen, men konkret. Hans følelsesregister er som en åben bog, omend han ikke ødsler med det.
Det var ingen overraskelse, da vi så dette makkerpar på Østerbro Teaters program, at vi ville blive udsat for en mesterpræstation. Og heldigvis endte det også sådan.
Ikke-rum og ikke-tid
Det er Jon Fosses bearbejdelse af Goethes “Faust”, som Teater Republique har taget fat på. Forestillingen er iscenesat og yderligere bearbejdet af Staffan Valdemar Holm.
Og det er en version, der meget håndgribeligt tager os igennem beretningen om Dr. Faust, der erkender, at han intet ved, og derfor indgår en pagt med Mefisto om at lære den virkelige sandhed at kende.
Det store scenerum på Teater Republique er så godt som tomt, og hele forestillingens udtryk bevæger sig i et ikke-rum og en ikke-tid. Det er noget eviggyldigt og allestedsnærværende, vi dykker ned i her.
Rent æstetisk savner vi dog en scenografi. Det afpillede scenerum er interessant på et konceptuelt plan, men som scenograf må man også kunne lave ikke-rum uden at lave tomrum.
Clement Irbil har til gengæld skabt et lysdesign, der ikke gemmer sig i mørket. Teatret har i umindelige tider været belyst af naturen – først af den åbne himmel og siden af de flammende rampelys.
Nu sender Irbil så kraftige lysglimt igennem lamperne, at vi ikke kan tro andet, end at der gemmer sig en rasende tordensky oppe under snoreloftet. Så livagtige lyn har vi aldrig før set indendøre.
Ellers forlader vi ikke “Faust” med en uforglemmelig teateroplevelse. Iscenesættelsen er fin, men ikke prangende, og teksten virker som et anslag til et større værk, som vi hellere må gå hjem at læse.
Det er alene de mesterlige skuespilpræstationer, vi skal tage til Teater Republique for at opleve.
“Faust” spiller på Østerbro til den 28. oktober 2020.
Forfatter: Johann Wolfgang von Goethe | Bearbejdelse: Jon Fosse | Oversættelse: Karen-Maria Bille med uddrag af Jon Høyer | Iscenesættelse og yderligere bearbejdelse: Staffan Valdemar Holm | Medvirkende: Olaf Johannessen, Søren Sætter-Lassen, Anne Sofie Wanstrup, Siw Ulrikke Maibom og Joen Højerslev | Scenografi og kostumedesign: Bente Lykke Møller | Lysdesign: Clement Irbil | Lyddesign: Anders Munch Amdisen | Produceret af: Teater Republique, Østerbro Teater
Del med dit netværk
