“Dekameron” er postepidemiske historier med nutidens øjne

Det har stadig tendens til at blive prætentiøst på , men de nutidige unges stemmer gør det litterære lidt mere tilgængeligt.

★★★★☆☆

Historisk set står “Dekameron” som en banebrydende samling af noveller fra det 14. århundrede skrevet af den italienske forfatter Giovanni Boccaccio. Værket blev til i skyggen af pestepidemien, der hærgede Europa i årene omkring 1350, og som Boccaccio selv oplevede. “Dekameron” foregår over ti dage, hvor ti unge mennesker deler fortællinger med hinanden for at forsvinde fra og finde mening i den udfordrende virkelighed.

Selvom værket har næsten 700 år på bagen, er det altså på visse måder aktuelt, når tager værket op i kølvandet på covid-pandemien, omend den i hvert fald i vores del af verden – og ikke mindst i vores tid – ikke helt kan sammenlignes med den sorte død. De fire apokalyptiske ryttere fra “Johannes' Åbenbaring”, som forestillingen referer til, var noget mere virkelighedsnære i 1300-tallet.

Ikke desto mindre er Karen-Maria Billes dramatisering og ' iscenesættelse aldeles tidssvarende. Mens de fem medvirkendes fortællinger er fastholdt i deres middelalderlige kontekst, så er de unge menneskers fortællerlag moderniseret, og det giver nutidens ungdom en stemme i forestillingen. Forventningspresset, woke-kulturen og hverdagsrealismen er genkendelig og nærværende.

Også rent visuelt er forestillingen moderne i Ida Grarups nøgle og stiliserede æstetik, og det bliver ganske betagende at betragte. Samtidig får de unges halv- og helnøgne kroppe, der fylder i flere dele af forestillingen, en smuk kontrast i slutningen af forestillingen, som ikke skal afsløres her, men som minder os om covid-perspektivet i forestillingens koncept.

Det er ikke overraskende, at der på scenen er lutter gode præstationer hos , , , og . Trods deres forholdsvis korte korte karrierer har flere af dem tidligere gjort sig meget positivt bemærket. I denne opsætning lykkes de med at skabe et kollektiv på scenen, der virker enormt dynamisk og samspillende, og som på glimrende vis balancerer humor, fortællekunst og ungdommelig umiddelbarhed.

Men forestillingen er også i den tunge ende stemningsmæssigt, og den lider under at være en smule prætentiøs i udtrykket. En udfordring, der ofte følger Teater Republiques produktioner. Men har trods alt truffet nogle valg i iscenesættelsen, der får det pæne og intellektuelle til at krakelere en smule, hvilket klæder konceptet.

Alt i alt er “Dekameron” på en visuelt smuk forestilling, der fint moderniserer klassisk middelalderlitteratur, men som først og fremmest bæres af de sjove og nærværende medvirkende på scenen.

Forestillingen spiller til den 28. oktober 2023.


Efter noveller af: Giovanni Boccaccio | Oversættelse: Thomas Harder | Dramatiker:  | Iscenesættelse: Medvirkende: , , , ,  m.fl. | Scenografi: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del med dit netværk