Smerte rimer på tærte i solistbåret bagerjomfrumusical
“Waitress” er besat af en stribe vidunderlige performere, der gør en ellers noget reaktionær historie til en fremragende musicaloplevelse.
★★★★★☆
Som stjernerne indikerer, er der i denne anmeldelse pæne superlativer i vente til musicaloplevelsen “Waitress” på Det Ny Teater. Men jeg sidder alligevel med en bitter bismag i munden, som jeg vil sætte ord på først. For hvad pokker er det for et kvindesyn, vi her muntrer os ved?
Kort fortalt handler “Waitress” om en ung kvinde, Jenna (Maria Lucia Rosenberg), der arbejder i en amerikansk diner, hvor hun bager tærter til gæsternes store velbehag. Hun tjener ikke alverden, og derfor er hun tvunget til at blive hos sin voldelige og egocentriske mand, som hun trods et fraværende kærlighedsliv venter barn sammen med.
Hun og hendes to kvindelige kollegaer, Dawn og Becky, taler næsten udelukkende om deres mænd og affærer, når de ikke står i køkkenet og bager tærter eller serverer for drikkepenge. De tegner altså et billede af et fundamentalt afhængighedsforhold til mænd. Både økonomisk og emotionelt.
Selvom musicalen foregår i det forrige århundrede, så er den skabt i 2015 og på baggrund af en film fra 2007. Og den ikke blot skildrer, men også dyrker et kvindesyn, der allerede ved urpremieren i Boston var forældet. Det er bemærkelsesværdigt reaktionært. Henrik Ibsen var mere visionær med “Et dukkehjem”, og det var altså i 1879.
Nå, men såvel som man stadig sætter “Et dukkehjem” op med stor succes og samtidsrelevans, kan man selvfølgelig også behandle musicalen “Waitress” i nutiden.
Tærte på hjernen
Og netop dét lykkes Det Ny Teater med. For det første tager scenografien af Terry Parsons afstand fra virkeligheden ved at gøre den amerikanske diner så poleret og falsk, at den ligner fondanten på en lagkage, og samtidig placeret den oven over skyerne, så den bliver som en svævende fantasi. På den måde bliver universet karikeret, og dermed accepterer vi også den karikerede historie.
For det andet er også karaktererne omkring Jenna karikaturer. Det kommer særligt til udtryk i kollegaen Dawn (Monica Isa Andersen) og hendes kæreste, Ogie (Sebastian Harris), der begge spiller farceagtigt overdrevet, hvilket stilmæssigt passer storartet til forestillingen. Mindre morsom, men ikke mindre karikeret, er Jesper Paasch i rollen som Jennas udadreagerende mandemand, Earl, ligesom den råbende Dick Kaysø i musicalens begyndelse er karakteristisk som den sure, gamle ejer, Joe.
Der er altså ingen tvivl om, at “Waitress” hverken forsøger at afspejle et ‘her’ eller ‘nu’. Og vores abstraktionsevne bliver yderligere udfordret, hvad angår symbolik og allegorier. Alting i forestillingen skal nemlig også oversættes til bagværk, så hele livet bliver kogt ned til “sukker, smør og mel”. Der er tærte på hjernen, og ja, det er lige så plat, som det lyder.
Stjernecast
I det store hele er Det Ny Teaters “Waitress” altså ikke en produktion, der slår tærtedejen ud af formen. Scenografi, koreografi (Hayley Franks Høier) og iscenesættelse (Lisa Kent) er altsammen fint og veludført, men ikke overvældende. Det er til gengæld den perlerække af solistpræstationer, vi oplever på scenen, som giver kuldegysninger og våde kinder.
Maria Lucia Rosenberg gør det igen i en hovedrolle, som hun formidler smukt som skuespiller og synger super tjekket. Det er ingen overraskelse, men heller ingen selvfølge, at hun præsterer vidunderligt i front. Lige så lidt overraskende er det, at Sara Gadborg igen – ligesom eksempelvis i “Ghost the Musical” – tager en birolle og gør den uforglemmelig, hvad angår både komediespil og sangstemme. Flot, flot, flot!
Som allerede nævnt udgør Monica Isa Andersen og Sebastian Harris et kejtet par, som de begge spiller vidunderligt morsomt og med stor tillid til egne funny bones. Og med god grund. Særligt når Harris bryder ud i dans og digtekunst, er hele salen ved at flække af grin.
Ekstremt morsom og velsyngende er også Lars Mølsted i rollen som gynækologen Dr. Pomatter, der indleder en affære med Jenna. Vi har ikke glemt hans pukkelryggede klokker i Fredericia, og han har ikke glemt, hvordan man synger og charmerer et publikums hjerter op, så vi helt glemmer, at han også er en utro tølper. Vi vil så gerne giftes med ham alligevel.
Men den største klump i halsen får vi, da Dick Kaysø i rollen som dinerens gamle ejer, Joe, bløder op overfor Jenna og indtager en nærmest faderlig rolle over for hende. Han er så blød og varm, at vi må duppe med lommetørklædet i salen.
“Waitress” spiller på Det Ny Teater til den 22. maj 2021.
Manuskript: Jessie Nelson | Efter filmmanuskript af: Adrienne Shelly | Musik og sangtekster: Sara Bareilles | Oversættelse: Kenneth Thordal | Iscenesættelse: Lisa Kent | Resident director: Mads M. Nielsen | Resident choreographer: Hayley Franks Høier | Medvirkende: Maria Lucia Rosenberg, Monica Isa Andersen, Sara Gadborg, Lars Mølsted, Sebastian Harris, Jesper Paasch, Dick Kaysø, Mads M. Nielsen, Camille-Cathrine Rommedahl, Emil Birk Hartmann, Rasmus Fruergaard, Henrik Lund, Martin Geertz, Oliver Lundqvist, Frederikke Vedel, Liv Stevns, Christina Elisabeth Mørkøre, Nikoline Harriet m.fl. | Scenografi: Terry Parsons | Lysdesign: Jason Taylor | Produceret af: Det Ny Teater
Del med dit netværk
