ANMELDELSE: Shakespeares samlede værker, Himmerlands Teater

”Shakespeares samlede værker” er voldsomt underholdende

spiller ”Shakespeares samlede værker” i et tilpas plat og grotesk sammensurium af giftige døsfald og billige parykker.

★★★★☆☆

At være eller ikke at være. Mit kongerige for en hest. Hvorfor er du Romeo? De fleste af os kender højdepunkterne fra Shakespeares mest kendte skuespil. Men på kan man lige nu få en intensiv tur igennem hele bardens forfatterskab på kun lidt over to timer. På den tid kunne man normalt kun nå halvvejs igennem den fulde version af ”Hamlet”.

Det synes umiddelbart umuligt. Men det amerikanske trekløver Jess Winfield, Adam Long og Daniel Singer, der i 1981 stiftede teatergruppen Reduced Shakespeare Company, skabte i 1987 den komiske sammenfatning af både tragedier og komedier – de ukendte såvel som de velkendte. Og det er den samme populære forestilling, som har givet sig i kast med.

”Shakespeares samlede værker” fremstår som en såkaldt lecture-performance, hvor der ikke er en gennemgående handling, men hvor der i stedet er en præmis, som binder brudstykkerne sammen. I denne forestilling er præmissen klar: En lille trup af tre Shakespeare-bidte skuespillere skal føre os igennem hele forfatterskabet på rekordtid.

Vi lægger ud med ”Romeo og Julie”. Og det bliver selvfølgelig et stærkt reduceret resume, men de tre skuespillere, , og , formår trods alt at formidle historiens hovedtræk og endog gribe os momentvist. Det bliver en ærlig og velmenende gengivelse af ét af de største værker nogensinde.

Shakespeares samlede værker - Himmerlands Teater
, og . Foto: Nick Pedersen

Herefter bliver resumeerne fortolket mere og mere grotesk. En othellolagkage er tæt på at gøre det ud for ”Othello”, som de tre hvide skuespillere ikke må spille i vor tids etiske og politiske klima. Men heldigvis må hvide mennesker gerne rappe, så ”Othello” bliver genfortalt som rap.

Komedierne er ifølge truppen de kedelige, og de minder alle 16 om hinanden. Så hvorfor ikke skrive dem sammen til ét absurd skuespil? Og trods sit miskmask af karakterer og sin krøllede handling bliver det næsten ikke mere surrealistisk, end eksempelvis ”En skærsommernatsdrøm” er i sin traditionelle form.

Da vi efterhånden er kommet igennem hele samlingen, og en af skuespillerne i et panisk forsøg på at træde vande også lige snupper de mere end 100 sonetter, er der stadig ét stykke, vi mangler. Nemlig ”Hamlet”. Og her overgår de tre skuespillere sig selv, hvad angår både fysisk komik og teknik, når de spiller ”Hamlet” i tre versioner: hurtigt, lynhurtigt og baglæns.

Shakespeares samlede værker - Himmerlands Teater
og . Foto: Nick Pedersen

Susanne Sangills iscenesættelse er dilettantisk – og det er i udtrykkets bedste forstand. Her er det nemlig et helt bevidst valg, at forestillingen skal emme af teatertricks og billige parykker. Og det fungerer storartet til at understrege det folkelige i Shakespeares forfatterskab.

Udfordringen er dog, at jo mere dilettantisk det ser ud, des mere gennemført og underholdende skal det være. Og det er det heldigvis også. Det er plat uden at være for plat. Det er gyseligt uden at være smagløst. Og samtidig går vi hjem fra teatret med en lidt større kærlighed til Shakespeares værker, hvilket må siges at være et succeskriterie.

“Shakespeares samlede værker” spiller på i Hobro til den 18. december 2021.


Manuskript: Jess Winfield, Adam Long og Daniel Singer | Oversættelse og iscenesættelse: Medvirkende: , og  | Komponist:  | Scenografi: | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del med dit netværk