Sådan skal “Romeo & Julie” anno 2022 se ud

Instruktøren og de medvirkende på Aarhus Teater lader os forstå poesien, humoren og meningen i “Romeo & Julie”, som vi sjældent forstår den.

★★★★★★

Selvom teksten stadig er Shakespeares, og oversættelsen stadig er Brunses, så har Maren Bjørseth alligevel givet “Romeo & Julie” nyt liv i opsætningen på Aarhus Teater i samarbejde med Holstebro Dansekompagni. Umiddelbart fatter man ikke mistanke; det begynder stadig med uro i Veronas gader, Julie spørger stadig “hvorfor er du Romeo”, og til sidst dør alle, som de nu engang skal.

Alligevel går jeg fra Aarhus Teater med en oplevelse af at have set “Romeo & Julie” for første gang, som var den dampende friskbrygget. For det første fordi de medvirkende formår at formidle historien på en levende og tilgængelig måde, og for det andet fordi de dramaturgiske justeringer såvel som musikken og æstetikken er aldeles nutidig.

Olav Myrtvedt er krediteret som scenografen bag det nøgne rum med en drejelig kulisse, der rummer både balkon, torv og gemakker. Kostumerne, der også er skabt af Olav Myrtvedt, sender hilsner til den shakespeareanske samtid med puffede skuldre, men de fortrinsvist sorte kostumer er samtidigt minimalistiske og tidløse og rummer dermed både fortid, nutid og fremtid.

Det visuelle udtryk domineres dog af Mathias Herslands formidable lysdesign, der med distinkte lyssøjler og frithængende spejle i loftet, som lyset reflekteres i, skaber vinklede formationer. Disse danner både den intime og lavloftede krypt, hvori Julie ligger skindød, og store, futuristiske scenebilleder. Yderst velfungerende, intenst og fængende.

Et andet greb i forestillingen er de musikalske elementer, der dels består af underliggende musik, korsatser med Aarhus Teaters Kor og sange, der fremføres både af de medvirkende skuespillere samt teatrets huskomponist Marie Koldkjær Højlund, der også er med på scenen. Desuden medvirker dansere fra Holstebro Dansekompagni, som giver både musikken og skuespillet en ekstra og tværkunstnerisk dimension.

Det synes en smule malplaceret et par steder, at der pludselig dukker en sanger op i forestillingen. Langt mere virkningsfuldt er det, når Viktor Pascoe Medom i rollen som Romeo synger en poppet sang, som han selv spiller guitar til, hvor vi på mange måder henføres til et teenageværelse. Uanset er den musikalske tilsætning særdeles vellydende og virkningsfuld.

Den mest markante forandring af teksten finder vi i rollerne som Julies forældre, der her er slået sammen til én mor i skikkelse af Mette Døssing. Døssing har flere gange bevist, at hun egner sig til roller med modsatrettede psykologier, hvilket hun i særlig grad triumferer med her, hvor hun forener blødhed og hårdhed, ungdommelighed og autoritet, i én figur.

Og særligt dét med ungdommen er styrken i Aarhus Teaters “Romeo & Julie”. Vi ved, at vores forelskede hovedpersoner er ganske unge. Vi ved også, at Romeo ganske få timer før mødet med Julie er stormende forelsket i Rosaline. På den måde siger forestillingen os noget om ungdommelig og flygtig og højdramatisk kærlighed. Men vi føler det især i denne version, hvor vi for alvor fatter, at Julie og Romeo kun er 13-14 år gamle.

Viktor Pascoe Medom formår at gøre sin Romeo til en stor dreng, der især i selskab med Benvolio (Emil Prenter) og Mercutio (Simon Mathew) forløser det svære mellemstadie imellem barn og voksen. Mette Klakstein Wiberg giver Julie-karakteren både humor og kejtethed, hvilket gør hende herligt uhøjtidelig og lader os betragte hende som en helt almindelig gennemsnitspige. Tilsammen er Klakstein og Medom et pudsigt valg til disse to mastodontiske teaterroller, men sikke en effekt de har både hver for sig og sammen.

I det hele taget lykkes instruktør Maren Bjørseth og de medvirkende med at gøre “Romeo & Julie” forståelig for os. Vi mærker, at alle replikker er blevet nærstuderet, så vi begriber både poesien og meningen bag dem. Samtidig præsenterer forestillingen en lang stribe af fremragende birollepræstationer, hvor blandt andre Anders Baggesens kærlige Fader Lorenzo, Simon Mathews veltalende Mercutio og – som sagt – Mette Døssings ungmoderlige Fru Capulet er særdeles mindeværdige.

Forestillingen spiller i Aarhus til den 10. marts 2022.

Dramatiker: William Shakespeare | Oversættelse: Niels Brunse | Iscenesættelse: Maren Bjørseth | Medvirkende: Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Anders Baggesen, Simon Mathew, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Emil Prenter, Mette Døssing, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Emil Busk Jensen, Marie Koldkjær Højlund, Izzy Moloney, Jessica Van De Koot, Jacob B. Vahlun og Aarhus Teaters Kor | Scenografi og kostumedesign: Olav Myrtvedt | Koreografi: Ida Wigdel | Lysdesign: Mathias Hersland | Lyddesign: Lars Gaarde | Kompositioner: Marie Koldkjær Højlund, Elias Bender Rønnenfelt og Nis Bysted | Produceret af: Aarhus Teater i samarbejde med Holstebro Dansekompagni

Del med dit netværk