“Vi bygger en vej” er den groteske virkelighed i farceformat
Odense Teater underholder med den groteske fortælling om Thomas B. Thriges Gade, der er en 61 år lang, pinlig farce i Odenses lokalhistorie.
★★★★★☆
Det er svært at forestille sig nogen større farce, end dén om Thomas B. Thriges Gade i Odense. Og det tragikomiske ved den er, at den ikke udspiller sig på teaterscenen eller tv-skærmen, men i byrådssalen på Odense Rådhus.
Postyret begyndte i 1947, hvor gaden skulle være en løsning på myldretiden i byen, men først efter 23 års bureaukrati og sløvagtighed, hvoraf 11 af årene gik med at bygge den kun 650 meter lange gade, stod den færdig i 1970. Helt velfungerende blev den desværre aldrig, og i 1988 besluttede byrådet, at gaden skulle graves ned som en tunnel. Byggeriet kom dog ikke i gang, og i 2008 beslutter man endelig at lukke Thomas B. Thriges Gade. Det skete effektivt i 2014, hvor man lukkede for trafikken på gaden og påbegyndte endnu en forandring af bymidten.
Hele fadæsen er nu blevet nedfældet i farceformat af Heinrich Christensen, der med komisk tæft har fået den til at virke både på manuskriptplan og som iscenesættelse. Og på mange måder er “Vi bygger en vej” blevet til en lokalhistorisk satire, der foruden at fortælle den groteske krønike om gaden, som ingen elskede, så indeholder den også et væld af lokale referencer og parodier af lokalkendte politikere.
Og det har givetvis været en researchtung sag, som Heinrich Christensen har givet sig i kast med sammen med scenografen Lisbeth Burian, der formentlig især har bidraget med historiske fotografier og dokumenter, som udgør de visuelle baggrundsbilleder for forestillingen. Samtidig er Odenses byrådssal blevet gengivet på scenen – med en vellignende kopi af arkitekten Bent Helweg-Møllers frithøngende ur som det centrale blikfang.
Men forestillingen er ikke kun skæg og ballade. Historiens hovedrolle – den uønskede gade – optræder nemlig i personificeret udgave i skikkelse af Freja Klint Sandberg, som med en excellent fornemmelse for både komedien og tragedien i forestillingen, rører os dybt. Tænk, at vi kan få sådanne følelser for en bane asfalt.
Forestillingen er i øvrigt spækket med små gimmicks, som hele tiden holder komediekedlen i kog. For eksempel når den evigt oversete sekretær, jomfru Rasmussen, konstant snubler over kantstenen på den gade, der har lagt sig som en kløft igennem byrådssalen. Det virker hver gang – men det understøtter også fortællingen om et problem, man ikke kan vade ubemærket hen over.
Odense Teater stiller i øvrigt med et ganske veltrimmet hold til “Vi bygger en vej”. Klaus T. Søndergaard er skarp i replikken som det fremsynede byrådsmedlem, der gætter på både letbane og elbiler årtier før, at de bliver virkelige. Mikkel Bay Mortensen er skøn som både (gammel)jomfru Rasmussen i stramt skørt og som den tørre stadsingeniør Richard Honorré, der køligt fastholder, at gaden ligger, hvor den skal ligge.
Louise Davidsen og Mathilde Lundberg tager flere gange fokus på scenen med sjove og vidunderligt karikerede typer, og især som borgmestrene Vilhelm Werner og Verner Dalskov er de herligt mandede. Claus Riis Østergaard ligner en rigtig verdensstjerne, når han dukker op som arkitektguruen Jan Gehl og viser os vejen til i fremtiden, mens Niels Skovgaard Andersen især imponerer i en af de få sange, hvor han leverer forestillingens sikreste vokal.
Alle nævnt, ingen glemt. Og det er også virkelig en ensemblepræstation, vi ser på Odense Teater. Alle spiller flere roller, end jeg kan nævne her, og ingen falder på noget tidspunkt igennem som en smule kedelig eller letkøbt. Og på samme måde er forestillingen også aldeles velovervejet og gennemført.
Det er samtidig helt i tråd med forpligtelserne for en landsdelsscene som Odense Teater, at det præsenterer lokale historier som denne. Særligt når det som her lykkes at løfte handlingen op på et mere generelt plan, hvor vi kan genkende bureaukratiet, de politiske intriger, folkestemningen og tidsbilledet, uanset om vi kommer fra Odense, Bogense, Fredericia, København eller Nakskov.
“Vi bygger en vej” spiller i Odense til den 28. maj 2022.
Manuskript og iscenesættelse: Heinrich Christensen | Research og tekstfragmenter: Lisbeth Burian | Medvirkende: Louise Davidsen, Klaus T. Søndergaard, Niels Skovgaard Andersen, Mathilde Lundberg, Freja Klint Sandberg, Mikkel Bay Mortensen og Claus Riis Østergaard | Scenografi og kostumedesign: Lisbeth Burian | Komponist: Jonas Munck Hansen | Lysdesign: Simon Holmgreen | Lyddesign: Kim Malmose | Produceret af: Odense Teater