Aarhus Teaters “Dracula” er et svulstigt og blodigt vampyrepos

Aarhus Teater og Den Jyske Opera er gået sammen om musikforestillingen “Dracula”, der rummer både skuespilkunstens og operaens kvaliteter.

★★★★★☆

Det er tæt på at blive for meget. Hele tiden. Det kiksede og klichéfyldte ligger lige under overfladen. Men Aarhus Teaters “Dracula”, der ledsages af klassisk musik og Den Jyske Operas Kor, holder sig med kirurgisk præcision lige på grænsen, så resultatet bliver både storladent og smagfuldt på én gang.

Eksempelvis er Marcus Aurelius Hjelmborgs indsamling af klassiske værker, hvor en hob af dødsmesser og dommedagshymner fletter sig sammen, næsten for dyster. Og Den Jyske Operas Kor, der giver korværkerne stemme, bliver også nærmest for patosfyldt. Men det smagfulde opstår ved, at musikken bliver en brusende kulisse i baggrunden, der stilistisk virker sammenhængende i kompositionerne, selvom de ældste og de yngste af værkerne har næsten otte århundreder imellem sig.

Det kunne også nemt blive komisk på den kiksede måde, når et voksent menneske skulle foregive at drikke blod fra et andet menneske. Kult-musicalen “Dance of the Vampires” er et eksempel på, hvor kitsch det kan blive. Men når Jacob Madsen Kvols – i endnu en pragtrolle imellem menneske og monster – i rollen som grev Dracula dirigerer musikken og de øvrige medvirkende, gør han det med en autoritet, der får os til at overgive os til mytologien.

Sexismen bliver også næsten for tyk, da gruppen af mænd, der forsøger at stoppe vampyr-epidemien, flere gange sender Mina Harker – der åbenlyst er hjernen bag opdagelsen af Draculas vampyrridt – hjem i seng, når det begynder at blive farligt. Men det bliver måske netop smagfuldt, fordi det også bliver en kommentar om sexisme i det historiske nedslag for godt 100 år siden, hvor handlingen udspiller sig. Derudover skildrer Anne Plauborg hovedrollen Mina Harker med en styrke, som modbeviser den fejlagtige idé om, at “det svage køn” behøves skånes for noget som helst.

David Gehrts scenografi understøtter med få rekvisitter tidsperioden, men har ellers gjort æstetikken minimalistisk. Lag på lag af scenetæpper, der åbner og lukker som lukkemekanismen i et fotografiapparat, og som samtidig giver mulighed for at indramme scenen i billeder og skabe dybden i scenen, er brugt forbilledligt her.

Hos de medvirkende ser vi generelt glimrende skuespilpræstationer. Som allerede nævnt imponerer Jacob Madsen Kvols igen, og hans evner for de overnaturlige karakterer synes ikke at have en grænse. Anne Plauborg er i enhver henseende forestillingens hovedrolle, og hun bærer den formidabelt. Og ikke mindst er Tom Jensen en gave til forestillingen, når han som professor Abraham van Helsing giver både modenhed, rolighed og sympati til forestillingen. Og Anders Baggesen stjæler billedet, når han som den gale patient Renfield dukker op i fru Harkers soveværelse om natten og taler om månen og flagermusene.

Men der er også elementer af platkomik, som ikke rigtigt klæder forestillingen. Operaer har altid kæmpet med, at store stemmer sjældent var gode skuespillere, og derfor kunne det indimellem blive temmeligt overskruet dramatisk. Dét symptom er desværre fulgt med operakoret ind i “Dracula” og har også ramt et par af teatrets faste skuespillere, der ellers ikke normalt døjer med overspilleri.

Forestillingen spiller på Aarhus Teater til den 18. marts 2023.

Efter roman af: Bram Stoker | Dramatisering: Martin Lyngbo og Lucas Svensson | Iscenesættelse: Martin Lyngbo | Musikalske arrangementer og kompositioner: Marcus Aurelius Hjelmborg | Kapelmester: Sofia Wilkman | Medvirkende: Jacob Madsen Kvols, Anne Plauborg, Tom Jensen, Simon Mathew, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg, Emil Busk Jensen, Kjartan Hansen, Anders Baggesen og Den Jyske Operas Kor | Scenografi: David Gehrt | Kostumedesign: Mathilde Grebot | Lysdesign: Jeppe Lawaetz | Lyddesign: Lars Gaarde | Produceret af: Aarhus Teater i samarbejde med Den Jyske Opera

Del med dit netværk