Uforglemmelig Karen-Lise Mynster i “Den gerrige”
Karen-Lise Mynster tilfører spændende nuancer til Harpagon i Molières “Den gerrige” hos Grønnegårds Teatret, der rummer flere originale greb.
★★★★☆☆
Er det grådighed, nærighed eller besiddertrang, der bedst beskriver hovedrollen Harpagon i Molières mesterværk “Den gerrige”? Ofte bliver han skildret som en grisk pengepuger, der er villig til at ofre alt – selv sine børns lykke – for at vinde flere penge. Og sådan blev han også fortolket i Søren Sætter-Lassens mesterlige præstation i Det Kongelige Teaters opsætning af “Den gerrige” i 2011, hvor han nærede en dybtfølt kærlighed til de kolde kontanter. Men i denne opsætning hos Grønnegårds Teatret tilfører Karen-Lise Mynster flere spændende nuancer til Harpagon.
For måske er han ikke bare vild med penge og syg efter at tjene flere. Pengene, huset, børnene, kærligheden og tjenestefolkene er alt sammen hans ejendele, og hans forbundethed til dét, der er hans, gør det lige så smertefuldt at miste det, som det ville være at miste en del af sig selv. Det er den smerte og frygten for at miste, som Karen-Lise Mynster på forbilledlig vis trækker frem i sin karakterskildring. Samtidigt mærker vi antydningerne af ægte kærlighed og omsorg for sine børn – på Harpagons egen forkvaklede facon selvfølgelig.
Det gør Harpagon mere nuanceret og interessant som hovedkarakter, mens det samtidigt gør genkendeligheden hos os selv endnu større. Det er nemmere at spejle sig i et menneske. Derudover leverer Karen-Lise Mynster en fremragende og uforglemmelig fysisk præstation, der virkelig understreger hendes kapacitet og spændvidde som skuespiller. Bravo!
Ellers er denne opsætning af “Den gerrige” desværre temmelig jævn. Instruktør Madeleine Røn Juul har bearbejdet og iscenesat forestillingen uden de store overraskelser, mens Gøje Rostrup står bag den lidt for forudsigelige scenografi. Der er desværre heller ikke blevet gjort nok for at dyrke de komiske pointer, så især første halvdel af forestillingen kommer til at føles ret lang og usjov.
Til gengæld synes Madeleine Røn Juul at have dyrket de enkelte karakterer sammen med de medvirkende, hvilket der er kommet mange gode præstationer ud af. Jesper Hyldegaard er herligt kompleks som karlen La Fleche, der både er kløgtig, snu og erfaren som en gammel hankat. Andrea Øst Birkkjær får på samme måde mere fylde ind i rollen som datteren Èlise, der ellers nemt kan skildres lidt svævende og dum, men som her bliver jordnær og gæv. Og Jeppe Ellegaard Marling balancerer fint den hovedløse forelskelse og forargelsen over sin fars handlinger hos sønnen Cleante.
Flere af de øvrige roller har også deres momenter, men det er summen af gode og originale greb om karaktererne, der får Grønnegårds Teatrets opsætning af “Den gerrige” til at fungere. Og når forestillingens forviklinger kulminerer med grev Anselmes besøg og afsløringen af hidtil ukendte familiebånd, mens Harpagon forsøger at holde sig skadesfri midt i festlighederne, får komedien for alvor gang i lattermusklerne. Der er desværre blot for langt imellem grinene, før vi når dertil.
“Den gerrige” spiller i Odd Fellow Palæets gårdhave til den 26. august 2023.
Manuskript: Molière | Oversættelse: Jesper Kjær | Iscenesættelse og bearbejdelse: Madeleine Røn Juul | Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Andrea Øst Birkkjær, Jeppe Ellegaard Marling, Joachim Kubel, Nanna Skaarup Voss, Tina Gylling Mortensen, Jesper Hyldegaard, Peter Flyvholm, Jacob Weble og Steen Stig Lommer | Scenografi og kostumedesign: Gøje Rostrup | Koreografi: Esa Alanne | Lyddesign: Steen Larsen | Lysdesign: Mikkel Magnus Olsen | Produceret af: Grønnegårds Teatret