Uforglemmelig Karen-Lise Mynster i “Den gerrige”

tilfører spændende nuancer til Harpagon i Molières “Den gerrige” hos , der rummer flere originale greb.

★★★★☆☆

Er det grådighed, nærighed eller besiddertrang, der bedst beskriver hovedrollen Harpagon i Molières mesterværk “Den gerrige”? Ofte bliver han skildret som en grisk pengepuger, der er villig til at ofre alt – selv sine børns lykke – for at vinde flere penge. Og sådan blev han også fortolket i Søren Sætter-Lassens mesterlige præstation i Det Kongelige Teaters opsætning af “Den gerrige” i 2011, hvor han nærede en dybtfølt kærlighed til de kolde kontanter. Men i denne opsætning hos tilfører flere spændende nuancer til Harpagon.

For måske er han ikke bare vild med penge og syg efter at tjene flere. Pengene, huset, børnene, kærligheden og tjenestefolkene er alt sammen hans ejendele, og hans forbundethed til dét, der er hans, gør det lige så smertefuldt at miste det, som det ville være at miste en del af sig selv. Det er den smerte og frygten for at miste, som på forbilledlig vis trækker frem i sin karakterskildring. Samtidigt mærker vi antydningerne af ægte kærlighed og omsorg for sine børn – på Harpagons egen forkvaklede facon selvfølgelig.

Det gør Harpagon mere nuanceret og interessant som hovedkarakter, mens det samtidigt gør genkendeligheden hos os selv endnu større. Det er nemmere at spejle sig i et menneske. Derudover leverer en fremragende og uforglemmelig fysisk præstation, der virkelig understreger hendes kapacitet og spændvidde som skuespiller. Bravo!

Ellers er denne opsætning af “Den gerrige” desværre temmelig jævn. Instruktør har bearbejdet og iscenesat forestillingen uden de store overraskelser, mens står bag den lidt for forudsigelige scenografi. Der er desværre heller ikke blevet gjort nok for at dyrke de komiske pointer, så især første halvdel af forestillingen kommer til at føles ret lang og usjov.

Til gengæld synes at have dyrket de enkelte karakterer sammen med de medvirkende, hvilket der er kommet mange gode præstationer ud af. er herligt kompleks som karlen La Fleche, der både er kløgtig, snu og erfaren som en gammel hankat. får på samme måde mere fylde ind i rollen som datteren Èlise, der ellers nemt kan skildres lidt svævende og dum, men som her bliver jordnær og gæv. Og balancerer fint den hovedløse forelskelse og forargelsen over sin fars handlinger hos sønnen Cleante.

Flere af de øvrige roller har også deres momenter, men det er summen af gode og originale greb om karaktererne, der får Grønnegårds Teatrets opsætning af “Den gerrige” til at fungere. Og når forestillingens forviklinger kulminerer med grev Anselmes besøg og afsløringen af hidtil ukendte familiebånd, mens Harpagon forsøger at holde sig skadesfri midt i festlighederne, får komedien for alvor gang i lattermusklerne. Der er desværre blot for langt imellem grinene, før vi når dertil.

“Den gerrige” spiller i Odd Fellow Palæets gårdhave til den 26. august 2023.


Manuskript: Molière | Oversættelse: | Iscenesættelse og bearbejdelse: Medvirkende: , , , , , , , , og Scenografi og kostumedesign: Koreografi: Lyddesign: Lysdesign: Produceret af:

Del dette indlæg