“Martyrer” på Teatret Svalegangen gør sig bemærket som aktuelt teater, der sætter lys på vores virkelighedsopfattelse.
★★★★★☆
Forestillingens titel, “Martyrer”, må nødvendigvis henvise til et eller flere martyrier iblandt forestillingens karakterer. Vi møder hovedpersonen, Benjamin, som er en dreng i den tidlige pubertetsalder. Han bekender sig til den kristne, bibelske tro – i disse dage ville vi kalde ham “fundamentalist”. Benjamins omgangskreds kan ikke sætte sig ind i hans verdensbillede, og han bliver hurtigt drevet fra ikke at ville afklæde sig foran andre til svømning til at missionere og prædikere massivt blandt skolens elever og lærere.
Og jeg skriver “drevet” – for det er sådan, forestillingen fortolker Benjamin. Han er en ung knægt – som altid stærkt og intenst spillet af Daniel Bevensee – som måske i starten mangler venner og en sund hobby. Han finder svar i bibelen, og fordi han ikke bliver hørt eller forstået andre steder, bliver bibelen en besættelse for ham – en besættelse som hans voksne omgangskreds ufravigeligt forsøger at bekæmpe frem for at forstå. Han får en discipel på skolen; sin handicappede klassekammerat – og han får en ærkefjende; en biologilærer, tilfældigvis med jødisk afstamning, som bekender sig fuldt og helt til videnskaben og ikke mindst evolutionsteorien.
Forestillingen er bemandet af en dynamisk og fokuseret skuespiller-gruppe, men det er i særdeleshed Daniel Bevensee, Kaja Kamuk og skuespillerelev Emil Blak Olsen, der leverer skuespilpræstationer, som både ryster og rører publikum. Forestillingen er kreativt iscenesat af Per Smedegaard, og de komiske replikker og scenarier er tydeligt blevet dyrket af hele holdet. Nathalie Mellbyes scenografi er sanselig og genkendelig, og den udnyttes umærkeligt til at skabe mange små rum for de enkelte scener. Dog bidrager iscenesættelsen som helhed kun til forestillingens fremdrift uden at bidrage med meget til forestillingens indhold. Flere scener akkompagneres af baggrundsmusik, som kun er skabt til at sætte en grundstemning, hvilken desværre også nogle gange synes mere forvirrende en forløsende. Det samme gør sig gældende med scenografien, der mest af alt er til stor lyst for øjet, men ikke for forestillingens projekt.
Foto: Morten Fauerby
Det er således i høj grad teksten af den tyske dramatiker Marius von Mayenburg, samt Kristian Erhardsens oversættelse, der gør “Martyrer” til en vedkommende og aktuel forestilling. Teksten består af velforfattede replikker, som både i Benjamins missionerende taleform og i hans omgangskreds’ varierede hverdagssprog fremstår naturligt og flydende. Det er utroligt, hvor nært de mange bibelcitater kommer dramatikken, når sproget er behandlet så nøgternt og usentimentalt.
Der refereres tydeligt og ubetinget til beretningerne om Jesus – vi ser både modstandere og medløbere, vi ser rettergangen for Pontius Pilatus, vi ser Judas-kysset, og vi møder Maria Magdelone. Forestillingen bevæger sig i teorien om, at Jesus var homoseksuel, og den trækker blodrøde tråde til nynazisme og ekstrem nationalisme. Og selvom der er små huller og løse ender i såvel teksten som iscenesættelsen, så er der ingen tvivl om forestillingens formål:
Hvem er martyrerne? Forestillingen lægger op til, at Benjamin ender som den korsfæstede, men det er langt fra tilfældet. Det er grundlæggende derfor, “Martyrer” er bemærkelsesværdig i vores tid. Forestillingen stiller spørgsmålstegn ved vores verdenssyn. Hvem er prædikanter? Hvem er ofre? Hvem er skyld i radikalisering? Hvem – eller hvad – skal vi i virkeligheden frygte?
Forestillingen spiller på Teatret Svalegangen til den 24. oktober 2015.
Medvirkende: Daniel Bevensee, Bjarne Henriksen, Kaja Kamuk, Anders Brink Madsen, Ole Jacobsen, Kirsti Kærn, Mette Gadeberg Gregersen og Emil Blak Olsen | Dramatiker: Marius Von Mayenburg | Oversætter: Kristian Erhardsen | Instruktør: Per Smedegaard | Scenograf: Nathalie Mellbye
Del med dit netværk
