ANMELDELSE: Den store brand, Teatret Svalegangen

Vi bliver opslugte af kulisserne, der ikke er der

Roland Schimmelpfennigs epos “Den store brand” om flygtningekriser og landegrænser bliver smukt og velfortalt teater på .

★★★★★☆

Det var i 2017, at tyske havde premiere på stykket “Das grosse Feuer”, hvor den talte klart ind i den flygtningekatastrofe, der især i de år fyldte i mediebilledet. Her fem år senere er “Den store brand”, som titlen lyder i den danske oversættelse, ikke mindst en kommentar til den blussende krig i Ukraine. Om broderskab, uretfærdighed og afmagt.

Forestillingen er et epos, der bliver fortalt til publikum af de medvirkende som var det et eventyr. Vi får først beskrevet omgivelserne med to små landsbyer, der lå afgrænset med en lille bæk imellem sig, men som via den yndige træbroer over bækken var tæt forbundne. Vi hører, hvordan de mødtes skiftevis på kroerne i hinandens byer, og hvordan vinbondens datter i den ene by og kvægavlerens søn i den anden by er forelskede i hinanden.

I begyndelsen er det maj, og alting emmer af forår, håb og romantik. Beskrivelserne af kornmarkerne, bakkerne og skovene giver associationer til Astrid Lindgrens Nangijala i “Brødrene Løvehjerte”. Men små gnidninger imellem de to byer vokser sig større og større, og langsomt begynder ulykkerne at ramle ned over den ene af byerne, mens den andens velstand bliver større og større. Og ikke mindst vokser bækken til et mørkt og farefuldt ocean imellem.

har instruktør iklædt de seks medvirkende i kjole og hvidt og placeret dem omkring et flygel, som musikeren bestyrer. Og næsten udelukkende ved hjælp af sig selv – og nogle få tekniske virkemidler – formidler de flerstemmigt historien med skiftende roller og betagende fortællerstemmer. Og både konceptet og de medvirkende lykkes med at skabe stemninger, tydelige karakterskildringer, drama og spænding, så vi sluger historien råt.

Samtidig er hele forestillingen ekstremt æstetisk. Den nøgne scenografi, de sort-hvide kostumer, den tætte tåge, den bagende sol, den lette sne, den barske storm og den altopslugende brand bliver altsammen ubeskriveligt smukke scenebilleder. De medvirkende får det samtidigt til at virke så ægte og nærværende, at vi faktisk oplever alle årstiderne og ulykkerne omkring os. Vi bliver simpelthen opslugte af universet.

Hvor er det dog forfriskende at se noget så nøgent og ægte på teaterscenen. lykkedes med noget lignende i “Lampedusa” (, 2017) af Anders Lustgarten. Det stiller høje krav til teksten og de medvirkende, men dramatiker Kristian Erhardsens oversættelse er smuk og poetisk, og de medvirkende er tilpas varierede i deres udtryk. Endelig har instruktør iscenesat forestillingen livligt, kreativt og dog målrettet.

“Den store brand” spiller på i Aarhus til den 8. oktober 2022.


Dramatiker: Oversættelse: | Iscenesættelse: Musik: | Medvirkende: , , , og Scenografi: | Lysdesign: Lyddesign: Produceret af:

Del dette indlæg